Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. juni 2005

Om at have skam i livet

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 16:57

Så længe jeg kan huske, har jeg været af den opfattelse, at der er grænser for, hvad “man” kan få sig til at bede andre om. Det er der vel også, men først sent i livet er det gået op for mig, at folks grænser er yderst forskellige. Uden at jeg her på nogen måde kan fortælle, hvad det egentlig handler om, kan jeg konstatere, at jeg er stødt på et menneske, der stort set ikke oplever grænser for, hvad h/n kan få sig til bede om. Eller blive ved med at bede om, selv efter at der er givet en lang række indrømmelser. Vedkommende er ikke alene selv grænseløs, men fornemmer heller ikke andres grænser for, hvornår det virkelig er ved at være nok. Der nærmer sig med andre ord en højeksplosiv situation. Hemmeligheden er vel, at man over for den slags mennesker lige så godt kan eksplodere før som siden, idet de ikke forstår, hvor grænserne går, før eksplosionen er indtruffet, og i øvrigt er bedøvende ligeglade, så længe de bare får deres vilje. Hvilket de desværre får langt hen ad vejen, fordi de fleste af os er temmelig fredselskende, for ikke at sige vattede til de fleste tider.

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Sorry, the comment form is closed at this time.