Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. november 2008

Om blogning og sligt…

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 23:28

At blogge er som at råbe ind i en spand. Det eneste, man kan høre, er én selv. Dette er et citat. Med skam at melde må jeg tilstå, at jeg ikke ved, hvem der oprindelig sagde det. Jeg er heller ikke sikker på, at det er rigtigt, men jeg forstår godt meningen. Min pointe er blot, at man aldrig ved, hvem der hører det, når jeg råber ind i en spand.

Jeg må nok også tilstå, at når jeg råber ind i spanden, er jeg ret lige glad med, hvem der hører eller ikke hører det. Hovedsagen er, at jeg råber!

28. november 2008

Vi har det svært med: Jul

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 23:46

Kætteri! Landsforrædderi! Alt muligt skrækkeligt er det, at jeg ikke er ret meget for julen. Der er dog en god ting ved julen, og den ting er ekstra god i år: Fridagene! På grund af den måde helligdagene ligger på i år, får jeg nemlig fri i to uger. Og to ugers ferie er altid godt.

Men bortset fra det, kan I altså godt beholde hele skidtet for mig. Det gælder såvel nisser, engle, grantræer, lys, pynt, røgelse, kirkegang, småkager, marcipankonfekt, flæskesteg, and, gås, ris á là mande, kirsebærsovs, rødkål, grønlangkål, sul, medisterpølse, julefrokost, snaps, juleøl, gaver som nytårsaften med samt alt, som dertil hører. Det kommer der i øvrigt en seperat post om senere!

Jamen, hvad er der dog sket og hvorfor? Og bla, bla, bla. Jeg kan ikke melde om nogen traumatiseret barndom eller grufulde hændelser, og dog tror jeg faktisk, at kimen til mit julehad blev lagt allerede der. Det var noget med nogle helt urimelige forventninger, der naturligvis aldrig blev opfyldt. Og sådan er det faktisk fortsat. Bare med nogle andre menneskers forventninger, der heller aldrig blev opfyldt osv. etc.

Medvirkende årsag er også, at vi efterhånden skal have julestemning påduttet allerede i oktober måned. Også det faktum, at forretningsverdenens tiltag er i den grad gennemskuelige. Hvis de virkelig ville have fat i mine surt tjente skillinger, måtte de altså godt nok gå lidt mere subtilt til værks. I disse finanskrisetider er det også nærmest hjertegribende at se gridske forretningsfolk hændervridende konstatere, at dette års julehandel nok “kun” når op på 2006-niveau.

Når man samtidig tænker på alle de familier, der låner til at holde jul for, så de må leve af suppe og havregrød i både januar, februar og marts, ja, så er der ærlig talt ikke megen feststemning tilbage.

Konsekvensen af mit julehad er blevet, at jeg nærmest ikke går i butikker mellem oktober og januar. Ja, altså helt undgå det kan jeg jo ikke. I modsætning til grevinde Alexandra har jeg jo ikke andre til det, men jeg kan godt love for, at det er højst begrænset med indkøb. Trods alt er det også begrænset, hvor meget julehalløj, de har hos Aldi og Lidl og lignende etablissementer, hvor jeg køber mine levnedsmidler.

Så er der hele begrebet julefrokoster. Det har jeg så stærke meninger om, at jeg faktisk overvejede, om det skulle have sin helt egen post. Det besluttede jeg så, at det ikke skulle, idet det ville være at gøre for meget ud af skidtet. Ja, jeg dukker mig allerede for at undgå de rådne æg og de overmodne tomater. Jeg ved godt, at jeg her rører ved noget, der for mange danskere er mere helligt end julen selv. Men jeg hader julefrokoster af et godt hjerte.

Det er firmajulefrokoster, jeg hentyder til. Hvis folk ellers har et bedre forhold til deres slægtninge, end jeg har, kan det sikkert være meget hyggeligt at mødes i juledagene og spise frokost sammen, men det er altså ikke den slags julefrokost, jeg her forholder mig til.

Næh, det er firmajulefrokoster. Jeg er godt klar over, at en af grundene til, at så mange ser frem til firmajulefrokosten hele året og ikke kunne tænke sig at springe over den for nogen pris, er, at det er den ene gang om året, hvor de flipper ud, giver den gas, siger “dumme svin” til chefen og muler en kollega, de har haft et godt øje til hele året. Men den slags har jeg altså ikke brug for. Det der saturnalieaspekt af julefrokosten burde faktisk også være overflødigt i dagens Danmark, men det står måske sløjere til med medarbejderdemokratiet og den generelle mellemfolkelige respekt på arbejdspladserne, end man skulle tro?

Firmajulefrokoster har jo også fået et fuldstændig forkert navn. Da de som regel afholdes i oktober eller november, har de ikke rigtig noget med jul at gøre. Da de som regel afholdes om aftenen, har de heller ikke noget at gøre med frokost. Så hvorfor egentlig kalde dem julefrokoster?

Da Ikea i sin tid holdt op med at holde deciderede julefrokoster, fordi de ikke ønskede at støde de af deres medarbejdere, der ikke var pæreskandinaviske folkekirkemedlemmer, lød der et ramaskrig: Man skulle tro, at der var sket en overtrædelse af menneskerettighederne.

Næh, i betragtning af alle de røde ører, der følger i kølvandet på en ægte, dansk firmajulefrokost, for ikke at tale om skilsmisser, alkoholisme og anden elendighed, så synes jeg, at man skulle holde op med at holde firmajulefrokoster overhovedet. Feel free to disagree!

23. november 2008

Tuneserloven

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 23:27

Den såkaldte “tuneserlov”, det lovforslag, der skal give personer på “tålt ophold” pligt til at opholde sig i Sandholmlejren og pligt til at melde sig hos politiet hver dag ser nu ud til både at være i konflikt med menneskerettighederne og at være overflødigt. Ikke desto mindre går behandlingen i Folketinget videre.

Den tuneser, der af PET mistænktes for at ville slå tegneren Kurt Westergård ihjel, har siddet i fængsel i månedsvis uden tilstrækkelig grund. Det har Højesteret netop fastslået. Da han ikke kan sendes til sit hjemland, fordi han risikerer forfølgelse og tortur der, er han altså i Danmark på “tålt ophold”. Når den nye lov bliver vedtaget, vil han altså nærmest være fængslet i Sandholmlejren på ubestemt tid. Men reglerne giver i forvejen myndighederne mulighed for at give en person på tålt ophold en skærpet meldepligt, så det er lidt svært at se, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå med det nye forslag.

I forlængelse af sagen med de to tunesere, der mistænktes for at ville dræbe Kurt Westergård, er der sket nogle ting, der ikke hører hjemme i et retssamfund. Tuneserne blev udvist “administrativt”, dvs. mistankerne mod dem blev ikke ordentligt efterprøvet ved en domstol. Efter højesteretsdommen, der altså fastslog, at den ene af tuneserne havde været fængslet på et utilstrækkeligt grundlag, har vores justitsminister været ude med en udtalelse om, at manden er farlig, og at PET ikke havde kunnet fremlægge alle de relevante oplysninger.

Hvad blev der egentlig af magtens tredeling, for ikke at tale om at være uskyldig indtil det modsatte er bevist?

Ældre indlæg »