Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. november 2008

Hvad er det nu for noget med de reklamer?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 2:11

På alle mine andre sites er man helt fri for reklamer, og planen er, at det skal fortsætte sådan. Hvad er så idéen med at sælge reklameplads på dette site? Ja, lad mig nu først lige forklare, at indtjeningen er minimal, faktisk til dato lig nul, og sådan fortsætter det efter al sandsynlighed, men nu skal jeg afsløre, hvad meningen er:

Jeg faldt over svenske Isabella Löwengrips blog blondinbella.se. Det er ikke fordi, bloggen som sådan er voldsomt interessant, og da slet ikke for mig. Isabella Löwengrip er en 18-årig, ganske nydelig ung, svensk pige, og hendes holdninger er såmænd heller ikke voldsomt ufornuftige. Det interessante ved hende fra mit perspektiv er, at hun er blevet millionær på at blive sponsoreret af de firmaer, hvis varer hun omtaler på sin blog. Helt så enkelt er det muligvis ikke, men det er nu hovedtrækkene, som jeg har forstået dem.

Det inspirerede mig, idet jeg tænkte: Hvis en teenager kan tjene tykt på at omtale sine dyre forbrugsvaner i en blog, mon så en, der er 3 gange så gammel kan tjene, bare lidt måske, på at omtale sine sine knap så dyre, faktisk temmelig billige forbrugsvaner i en anden blog? Hvad tror jeg selv? Tjah, min optimisme kan ligge på et meget lille sted. Det er nu også mest en vits. Og mit eget lille, private oprør mod det mærkevaretyrranni og den tiltagende materialisme, der præger vores tid.

Nu kommer min blog altså heller ikke til at ligne blondinbella.se. Isabella Löwengrip forsyner sin blog med masser af billeder af sig selv og sine venner og veninder, iført det sidste nye skrud, hår og make-up. De er selvfølgelig alle sammen unge og ser godt ud. På den måde bliver billeder jo dekorative. Det samme er ikke tilfældet for undertegnede. Bl.a. derfor bliver dette hovedsagelig en tekstblog, hvilket indebærer, at man skal kunne læse for at få noget ud af den.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment