Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. november 2008

Vi bruger: Store størrelser

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 21:38

Nu skal man ikke altid tage en blogtitel helt bogstaveligt. Jeg vil ikke gå så vidt som at indrømme, at jeg faktisk er en anelse fed, men objektivt set er jeg nok både noget større, end jeg har været og også noget større, end jeg burde være. Det er så gået hen og er blevet noget af et problem med hensyn til at købe ordentligt tøj til en rimelig pris.

I år 2000 var jeg i Canada, og når jeg benyttede de offentlige transportmidler der, følte jeg mig nærmest som en sylfide i sammenligning med de lokale, og jeg har ladet mig fortælle, at det er endnu mere almindeligt med stærkt overvægtige mennesker i Amerika. Det er altså en temmelig international trend, jeg er gået hen og blevet en del af. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men jeg ved, hvordan det er gået til og er rimeligt afklaret med pro og contra desangående.

Altså forholder det sig ikke sådan, at jeg skammer mig så meget, at jeg føler mest trang til at gå rundt i sæk og aske, og alligevel er det næsten det, sækken ihvertfald, man er henvist til, når det gælder tøj.

Jeg indrømmer gerne, ja det er jeg faktisk stolt af, at jeg ikke køber dyrt tøj. Der er simpelthen så mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på end lige netop tøj. Derfor kan det da godt være, at der findes dyrt tøj i store størrelser, som er godt. Men det er saftsuseme svært at finde noget billigt tøj i store størrelser, der fungerer hensigtsmæssigt og ser acceptabelt ud, samt er lavet af et materiale, der ikke får en til at svede som en gris eller slå ud i alle mulige mærkelige mønstre, i huden altså.

Jamen, vil observante, tynde mennesker, udbryde: Man kan da få tøj i store størrelser i flere supermarkeder efterhånden, og det er da ikke så dyrt. Ganske rigtigt, svarer jeg, men det er nu så som så med anvendeligheden. De fleste toppe i store størrelser har af uransagelige årsager et halshul så stort, så det føles som om man er dekolleteret ned til navlen, og man kan se bh-stropper og alt muligt. Sådan vil jeg altså ikke gå klædt. Jeg fatter det ikke rigtigt. Det er, som om man har siddet og doblet alle mål, og så tænkt at det sikkert var i orden, uden på noget tidspunkt at lade en stor person prøve tøjet. Om man er udringet til navlen eller ej, skulle dog være ret enkelt at konstatere.

Jeg har forsøgt at finde steder på nettet, hvor jeg kan få noget kluns, der passer, og som jeg føler mig anstændig i. Faktisk har jeg fundet et sted. Det hedder PowerWorld, og jeg havde nær overset det, for hjemmesiden er bestemt ikke min smag, men det tøj de har er faktisk både godt og rimeligt i pris. De fleste toppe er lavet af bomuld eller viscose med lidt spandex i, og det kan jeg sagtens tåle. De har i lang tid kørt med en enhedspris på 149 kr. og et tilbud på 3 stk. til 400 kr. Sådan en portion har jeg haft bud efter nogle gange nu, så der fik PowerWorld lige lidt gratis reklame!

I 70’erne og 80’erne, da jeg var en mere “normal” størrelse, strikkede jeg tit trøjer til mig selv, og jeg syede også tunikaer og busseronner. Det kunne jeg selvfølgelig begynde på igen, men jeg har ikke rigtig haft lyst til det. Der er så mange andre ting, jeg vil have tid til, og det kan vel heller ikke passe, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at købe noget færdigt. Så stor er jeg altså heller ikke blevet! Men hvis man var lidt større, ville problemet måske være løst. Så kunne man bare bestille et af de der betræk til fløjtetønden Viktoria!