Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. november 2008

Vi bruger: Telefoni

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 16:06

Både mobilt og fastnet. Det sidste er godt nok en truet art. Det er simpelt hen for dyrt i forhold til, hvad vi får for pengene. Ingen af os telefonerer særlig meget, og alligevel koster det små 500 kr. i kvartalet at have en fastnettelefon hos tdc. Mobiltelefonerne er meget billigere. Dem har vi hos Telmore, hvor man i princippet kun betaler for sit forbrug. I princippet, fordi vi aldrig bruger de krævede 50 kr. over et kvartal og derfor kommer til at betale 7,50 kr. om måneden i administrationsafgift. Men det er stadig et billigt abonnement.

Når jeg ikke forlængst har afleveret min fastnettelefon og sagt farvel til den regning, er det dels fordi der, i hvert fald før i tiden, var et vist socialt stigma forbundet med kun at have en mobiltelefon, dels fordi jeg nok har haft en mistanke om, at mobiltelefoner ikke ville virke under kritiske forhold. Hvis der f.eks. er en længerevarende strømafbrydelse, og jeg ikke kan lade dyret op? Og hvad med masterne, hvis strømmen går, kan de så fungere? Det er nok bare en fordom i virkeligheden. Jeg kan da huske tilbage sidst i 90’erne, da der var en meget voldsom snestorm, da virkede fastnettelefonerne ikke, men mobiltelefonerne gjorde, så det…

Måske vil det undre nogen, at vi næsten ikke bruger vores telefoner. Hvordan kan det gå til i 2008? Tjah, det kan det nemt. Personlig er jeg ikke ret vild med at sidde og sladre i telefon. Jeg vil hellere kunne se den person, som jeg taler med. Hvis jeg har brug for at kontakte nogen om noget bestemt, er det langt nemmere for mig at sende vedkommende en mail, som så kan blive besvaret, når den anden person har tid/har fundet svaret. Jeg har også ladet det sive til mine kolleger og andre kontakter, hvordan mine preferencer er, så det er faktisk meget lidt, der tales i telefon her i huset.

Det er oftest sælgere, der ringer til os, og dem ville vi faktisk hellere være fri for. Vi gør ikke det mindste for at opfordre dem til at ringe til os. Af princip giver vi aldrig til veldædige foretagender, hvis de henvender sig pr. telefon. Vi køber heller ikke forsikringer, aviser, leksika eller noget som helst andet af telefonsælgere, men alligevel fremturer de. Det ville muligvis høre op, hvis man gik over til kun at bruge mobiltelefon.

Men så er der et andet problem. Som det er nu, er der næsten ingen, der har mit mobilnummer, og jeg bruger nærmest udelukkende telefonen, når jeg skal ringe til nogen. Hvis jeg kun havde mobilen, ville jeg være nødt til at give nummeret til folk, og så ville den begynde at ringe, når jeg var på arbejde eller i byen eller hvor som helst i virkeligheden, da jeg jo altid har dyret med mig. Jeg måtte så begynde at slukke for den eller sætte den på lydløs i perioder, og hvad kan der ikke lige gå galt med det?

Det skulle jo helst ikke blive sådan, at man ender med at være “på” hele tiden. Ind i mellem må det være ok, at man ikke kan nås pr. telefon. Hvad gjorde folk, før mobilen blev allemandseje? Ja, de blev da ikke ringet op i private ærinder, når de var i skole, på arbejde, på toilettet, i bad – ja fortsæt bare.

Somme tider ser jeg unge mennesker gå forbi på fortovet uden for mit hus, alt i mens de ivrigt snakker i telefon. Jeg forestiller mig, at de siger noget i retning af: Ja, nu går jeg ned ad XXXX-gade, og nu er jeg ud for nr. YY, og nu er der en der bakker ud, og nu blev jeg kørt ov…..

Helt så galt er det måske nok ikke, men jeg vil mene, at mange af de samtaler, der føres pr. mobiltelefon i det offentlige rum ikke bare er irriterende og udslag af manglende pli, men også nogle gange farlige og som oftest inderligt overflødige.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment