Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. december 2008

Vi laver vores egen: Søndagsprædiken

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:16

Bare for en ordens skyld: Jeg hører til dem, der mener, at religion er og bør forblive en privatsag. Man skal altså ikke frygte den slags prædiken fra min side. Næh, jeg har såmænd bare sparet et par emner sammen, som jeg kunne tænke mig at kommentere på, så her kommer de, i helt vilkårlig orden:

Grådighed, griskhed:

Nu har vi snart hørt så meget om Stein Bagger og IT-factory, så det hænger os langt ud af halsen. Stein Bagger sidder stadig i en amerikansk kachot uvist af hvilken grund, men man kunne godt få en mistanke om, at det er efter aftale med Hollywood, bare sådan for at give historien endnu et twist, sådan at filmversionen kan blive et stort hit. Nej, sådan hænger det næppe sammen. Ikke desto mindre står underholdningsindustrien parat til at kapitalisere historien. Stein Bagger selv har åbenbart ikke holdt sig tilbage. Der har været bragt et interview med ham i Ekstra Bladet, hvis man nu kan stole på dets ægthed. Jeg må tilstå, at jeg ikke har læst interviewet, dertil er jeg ikke tilstrækkeligt interesseret.

Sådan fra sidelinjen og i andres kommentarer har jeg dog forstået substansen i Stein Baggers påståede udtalelser: Han har ikke snydt og bedraget for egen vindings skyld, men fordi han blev afpresset og truet af nogle store, væmmelige afpressere. Vi blev jo ret hurtigt klar over, hvad slags bodyguard, Bagger har haft gennem det sidste års tid. Spørgsmålet bliver så hvem eller hvad denne bodyguard i virkeligheden har passet på?

Idet jeg godt er klar over, at jeg på min egen lille måde er med til at fremme fænomenet, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvad det er ved Stein Bagger og hans historie, der er så yderst interessant, at man skal kunne følge forløbet i alle detaljer i samtlige medier. Altså, hvad er det, der gør Stein Bagger mere interessant end alle andre svindlere? Er det beløbenes størrelse, der gør det? Er det kontrasten til det glansbillede, manden selv har bidraget til? Det er rent utroligt, så mange billeder af Stein Bagger poserende foran, på, bagved, i nærheden af et eller andet, man har kunne finde frem til. Man skulle tro, at manden havde været model for dressman eller noget i den retning.

Mit bud på sagen er, at han er blevet offer for sin egen griskhed og er begyndt at tro på myten om sig selv. Det er det hele.

Og nu til noget helt andet:

Gennem hele efteråret har der været talt meget i medierne om de fire ugentlige ansøgninger, ledige skulle præstere for at bevise, at de gør noget aktivt for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det har vist sig at være et problem for især de ufaglærte og dem med de meget korte uddannelser, dvs. især 3f’s medlemmer, at finde nogle relevante job at søge. Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen, at det er svært for disse mennesker at finde arbejde, mindst af alt skulle det forbavse vores beskæftigelsesminister, men det har det åbenbart gjort.

Piskemetoden vil nok ikke rigtig virke, når der rent faktisk ikke er særlig mange ufaglærte job at vælge mellem. Gulerodsmetoden har man nok ikke udforsket til fulde, men den vil også vise sig at have nogle mangler ift. denne målgruppe. Man bør ikke glemme, at nogle af de mennesker, der nu optræder i statistikkerne som ufaglærte, er ufaglærte af en god grund: De har ikke været i stand til at tage en uddannelse. Der er sikkert også nogle blandt dem, der ikke har fået chancen, og som godt vil kunne uddanne sig, hvis de får den rigtige hjælp. Min påstand er bare, at der altid vil være en restgruppe af folk, der ikke har fået en uddannelse, fordi de ikke er i stand til at tage en uddannelse. Spørgsmålet bliver så, hvad man skal stille op med dem i et samfund, hvor kravene til jobsøgerne hele tiden skærpes, og hvor der bliver færre og færre job, man bare kan komme ind til lige fra gaden.

Det er helt sikkert ingen hjælp at sige til disse mennesker, at de skal søge 4 stillinger om ugen, så det er ganske udmærket, at de ikke skal det mere. At det så ikke er for deres egen skyld, at man har opgivet dette meningsløse krav, men derimod for at spare arbejdsgiverne for bøvlet med at skulle gennemse en bunke irrelevante ansøgninger, hver gang de har haft en stilling opslået, er i den forbindelse underordnet.

Vi lever stadig i en såkaldt velfærdsstat, hvor man formodes at yde efter evne og nyde efter behov og i øvrigt at være solidarisk med sine medmennesker. I den sammenhæng virker det noget forkert på mig, at der skal være overdommere, der kan piske mindre heldige medmennesker til f.eks. at søge job, de ikke har skyggen af en chance for at få eller bestride, bare så de kan “bevise”, at de ikke “nasser” på deres heldige, beskæftigede, medmennesker. Den grad af mistro passer dårligt sammen med enhver idé om solidaritet. Men det ord er måske blevet gammeldags?

Behov for velgørenhed?

Nu har jeg for længst i disse spalter afsløret, at jeg ikke bryder mig om julen og al dens væsen. Jeg er lodret ligeglad med, om jeg får nogle gaver eller ej. Ligeledes er det ikke hvert år, jeg giver nogle. Jo, altså hvis man får en god gave, der viser, at giveren har tænkt på ens bedste og på at glæde én, så bliver man naturligvis glad, ganske uanset hvilken årstid eller højtid, vi har. Ligeledes er glæden ved at give af et godt hjerte jo lige stor, uanset årstid. Men ingen af delene er altså bedre eller værre, bare fordi det er jul.

Det er jo meget godt, at jeg har det sådan, det må jeg jo selv om. Men der er et segment, for hvem det nok ikke er så nemt at lade hånt om årstiden, nemlig børnene. Man mener nu, at der er ca. 60.000 børn i Danmark, der lever i en sådan grad af fattigdom, at sådan noget som højtiderne ikke kan fejres. Jeg tror nok, at det må være svært for de stakkels unger at komme i skole i januar og høre, at deres klassekammerater har fået både computere, cykler og fladskærms-tv i julegave, hvis de selv ingenting har fået og ikke en gang har kunne fejre nogen slags jul.

Der findes en hel del velgørende foretagender, der hjælper dårligt stillede familier ved juletid. Som jeg har forstået det, består hjælpen i en såkaldt julekurv indeholdende madvarer til en julemiddag. Tanken må så være, at forældrene kan købe lidt gaver for de penge, de sparer på det ene måltid. Man kan jo nok regne ud, at nogen cykel eller computer kan det ikke blive til. Knap nok en cykelcomputer! Men alligevel har de velgørende organisationer som Frelsens Hær og ASF Dansk Folkehjælp f.eks. et sådant run på deres julehjælp, at de allerede har måttet sige stop. De modtager langt flere ansøgninger, end de er i stand til at imødekomme. Hvis nogen trods alt skulle have lidt julesind, skal der herfra lyde en opfordring til at støtte en af disse organisationer eller lignende foretagender. Kan man ikke selv komme i julestemning, kan man måske hjælpe andre til at komme det.

En ting er, at man som voksen heldigvis kan gøre sig fri af julehelvedet og have det godt med det. Men i betragtning af den massive reklamepåvirkning og anden propaganda, vil det nok være for meget at forlange af børnene, at de skal gøre sig fri af den kapitalistiske jul og alt dens væsen.