Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. februar 2009

Gode bøger

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:39

Jeg har altid gang i mindst en bog. Somme tider går det hurtigt med at få den læst; til andre tider lidt langsommere. Jeg er i hvert fald slet ikke i tvivl om, at mit liv ville være langt fattigere, hvis jeg ikke havde adgang til at læse bøger. Jo, man kunne jo lade sig divertere med tv og internet, der bestemt ikke er at foragte, men de ting kan nu på ingen måde erstatte glæden ved at nærmest flytte ind i en velskrevet roman eller nyde vittige betragtninger og skøn sladder om samtidige, som jeg f.eks. kan i den samling af korrespondance mellem Nancy Mitford og Evelyn Waugh, som jeg nu har været i gang med et godt stykke tid.

Gennem litteraturen kan man få et enestående indblik i kulturer, epoker og sociale lag, man ellers ikke ville have skyggen af en chance for at få kendskab til. Rent bortset fra det underholdende aspekt i den form for indsigt giver det også en anden gevinst, i hvert fald for mig: Jeg bliver mere og mere sikker på, at mennesker fra alle tider, kulturer, sociale lag mv. har langt mere, der forener dem, end der adskiller dem.

Netop Mitfordfamilien og deres kontakter har jeg nu beskæftiget mig intenst med i et par år, og jeg er ikke færdig endnu. Sådan har jeg det, når jeg gør en “opdagelse” (i anførselstegn, fordi det netop er min opdagelse. Det kan meget vel være, at alle andre har opdaget det samme længe før jeg selv, men ikke desto mindre føler jeg, at det er min “opdagelse”), jeg graver mig ned i emnet, skaffer alt det læsestof, jeg kan om emnet, læser som en gal, og går det rigtig hårdt til, giver jeg mig selv til at skrive om det også.

Sådan er det gået med mig og søstrene Mitford. Jeg kan lige give en lyngennemgang: Der var Nancy, som var den ældste, en drillepind af rang, der blev berømt forfatter, Pamela, der ikke gjorde noget stort væsen af sig. Der var en enkelt bror, Tom, som døde i 2. verdenskrig. Der var Diana, der opnåede at blive den mest forhadte kvinde i England, fordi hun var personlig ven af Hitler og giftede sig med den engelske fascistleder Oswald Mosley, der var Unity, der forelskede sig i Hitler, tog til München og stalkede ham med held, og som skød sig en kugle for panden i 1939, da Tyskland og England kom i krig. Der var Jessica, “Decca”, som blev kommunist og borgerrettighedsforkæmper i U.S.A. Endelig var der Deborah, “Debo”, som giftede sig med den senere hertug af Devonshire, fik tæt kontakt med Kennedy-familien og i øvrigt er den eneste af de 7 søskende, der stadig er i live.

Jeg har stadig en pæn stak bøger liggende med korrespondance, biografier mv., som jeg skal have læst, og jeg glæder mig. Jeg skriver om mine “findings” på Mitford.dk, hvis nogen skulle være interesseret!

Længe leve bøger og forfattere!

2 Comments »

  1. Netop følelsen af at gøre en opdagelse kan jeg helt tilslutte mig – herunder at “opdage” en ny forfatter. Ny for mig, forstås. Hvis man så oven i købet finder ud af, at vedkommende har skrevet masser af bøger, man jo derfor har til gode – ja, så er lykken gjort for det næste stykke tid.
    Som du selv er inde på, erhverver man sig utrolig meget viden; selvfølgelig via faglitteraturen, men så sandelig også fra skønlitterære værker.

    Comment by Ellen — 7. februar 2009 @ 18:38

  2. Ja, viden, men også oplevelser. Lad så folk kalde os bogorme, lige så meget de vil.

    Comment by admin — 7. februar 2009 @ 19:04

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment