Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. februar 2009

Fine fornemmelser

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:03

I dette indlæg optræder hovedpersonerne incognito. Det gør de, fordi redaktricen nødigt vil have en injuriesag på halsen. Det kan siges at være en kende fejt, men det kan også siges at være et værn mod at spilde sine surt sammentjente skillinger på den værst tænkelige måde.

Jo, altså: Det handler om en tugthusfange, der anlægger en injuriesag mod en prominent, kvindelig politiker. Den kvindelige politiker har sagt om tugthusfangen, at han er følelsesmæssigt afstumpet. Efterfølgende har tugthusfangen følt sig såret. Hvad sidder han inde for? Jo, han har såmænd slagtet en tidligere kæreste og hendes to små børn og derefter parteret og brændt ligene. Men følelsesmæssigt afstumpet vil han altså ikke kaldes, og slet ikke af bemeldte politiker. Den sympati, redaktricen har for politikeren, kan ligge på et ekstremt lille sted, men denne sag må hun godt vinde!

2 Comments »

  1. Bortset fra at jeg godt kan lide Pia Kjærsgaard, så kan jeg ikke rigtig få øje på, hvonår man SÅ er følelsesmæssigt afstumpet= PSYKOPAT, hvis IKKE, når man netop har dræbt og parteret sin kæreste og hendes to børn???

    Comment by Deborah — 4. marts 2009 @ 12:43

  2. Nej, det kan jeg heller ikke forstå. Men tugthusfangens advokat mener åbenbart, at der er noget at komme efter.

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 13:36

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment