Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. marts 2009

Besked til mig selv: Kartofler smager godt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:10

Jeg erkender blankt, at når det kommer til det husmoderlige, så står jeg på afgrundens rand. Jeg er en helt igennem, i alle måder forfærdelig husmor og hopper over, hvor gærdet skulle have været repareret, hver gang.

Denne sørgelige tingenes tilstand afspejler sig naturligvis også i de madvaner, vi har her i huset. Det skal være nemt, hurtigt, ikke kræve planlægning i den større stil. Det kommer i det daglige til at betyde en del ris, pasta og brød som basismad. Men her i week-enden fik jeg mig taget sammen til at skrælle og koge en stor grydefuld kartofler. Så er det, jeg oplever, at det dog er en fantastisk ting, sådan nogle kartofler. De smager godt, når de lige er kogt. De smager godt, kolde og i skiver på brød, og endelig smager de fortræffeligt som brasekartofler.

Som barn fik jeg kartofler mindst en gang om dagen. Jeg er vokset op på landet, og fik vi ikke kartofler til aftensmad, så var der kartofler til frokost. Der gik simpelthen ikke en dag, uden at man fik kartofler. Den gang satte jeg nok ikke særlig pris på dem, sådan er det jo tit med de ting, der bare er der. De bliver taget for givet.

Jeg kom til at tænke på, at det nok ikke er tilfældigt, at kartoflen spillede en så vigtig rolle som basismad for den generation, der kom før min. Jeg tror, at jeg vil prøve at tage mig sammen til at få skrællet og kogt kartofler noget tiere i fremtiden. Og det er også vigtigt for mig, at det bliver netop sådan: Skrællet og kogt. Ja, ja, jeg ved udmærket godt, at de fleste af vitaminerne sidder lige under skrællen. Det er bare ærgerligt, for jeg kan altså ikke lide kartofler, der er kogt med skrællen på. Jeg synes, de smager af jord. Jeg kan lige til nød acceptere, at man bager en kartoffel med skrællen på, men så skal den altså godt nok skrubbes meget grundigt. Ja, ja – disse små, fikse idéer. Hvor får vi dem fra?

16 Comments »

  1. Det kan jeg genkende… mit problem er, at jeg aldrig nogen sinde har kunnet vænne mig til ris, uanset hvilken slags. Og jeg prøver mig stadig, for John er meget glad for ris.
    Pasta er helt ok, men det passer altså ikke særlig godt til dansk mad. Jeg er født på en gård, så den har også stået på kartofler (i alle afskygninger) og brun sovs i store mængder gennem mine barneår.
    Har også haft en ide om, at kartofler er “besværligt”, men de tager ikke stort længere at tilberede end ris, og de smager så temmeligt meget bedre.
    Jeg synes som du, at de er bedst uden skræl, men det betyder vist ikke specielt meget, når vitaminerne bliver enten kogt døde eller bliver dræbt ved ovnstegning.
    Hvidt brød smager ganske udmærket, men er (heller) ikke særlig sundt. Rugbrød smager af h…… til til varm mad.
    Det er ikke nemt, det her.
    Fikse ideer? Nej da :o)

    Comment by Ellen — 3. marts 2009 @ 23:11

  2. Jeg er da glad for, at du ikke synes, jeg har fikse idéer! 😉

    Jeg kan nu meget godt lide ris, men kartofler er nu rigtig god mad.

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 6:04

  3. Jeg elsker også kartofler, men er lig dig ikke særlig glad for de indledende øvelser. Jeg har ingen præferencer udi skræl el. ej. Men jeg elsker dem i alle former og tilberedninger. De ér helt klart besværet værd. Uhm!

    Og som regel synes jeg, at det er sådan, at hvis man lige gør sig den ekstra umage udi maden så bliver man også glad for det, når man skal spise den. Bare det med at prøve noget nyt jævnligt. Det er også svært at få gjort, når man er alene. Men nu har jeg taget den op, i form af en madplan. Prøv det og se, hvor glad du bliver. Og du bestemmer jo selv HVOR krævende retterne er, men afveksling er godt.

    Comment by Deborah — 4. marts 2009 @ 11:25

  4. Hmnn ja. Det ku’ da være, at jeg skulle overtale min mand til at lave en madplan.

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 13:38

  5. Skrællede kartofler gider jeg ikke – kan vel netop lide den smag af “jord”, du beskriver. Så med mindre det er til Hasselbach eller mos, bliver kartofler pillet her på matriklen. Aspargeskartofler – siger jeg bare 🙂

    Comment by Fr. Møller — 4. marts 2009 @ 13:52

  6. Så, der var en, der var til pillekartofler!
    Jeg tror, at en af grundene til, at jeg “genopdager” kartofler nu, er at vi køber faste kartofler, der også holder faconen, efter at de er blevet kogt. Da jeg var barn, fik vi altid “melede” kartofler. De var vel bedre til at tage den brune sovs. 🙂

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 14:45

  7. Jeg er også opvokset på landet, hvor vi fik kartofler hver evige eneste dag. Da jeg flyttede hjemmefra, lovede jeg mig selv, at jeg ville ALDRIG nogensinde spise kartofler igen.

    Men idag elsker jeg også kartofler på alle måder. Jeg spiser ofte kartofler og jeg synes næsten det er lige så hurtigt som pasta eller ris. Faktisk er det meget hurtigere end ris, fordi jeg kun bruger naturris, som skal koge meget længe.

    Comment by Jens Drejer — 4. marts 2009 @ 16:36

  8. Ja, det kan godt være, at alle de kartofler, vi måtte trykke i os som børn, har holdt os tilbage, efter at vi er blevet voksne.

    Men det er da godt, at man kan komme ud over det og finde ud af, hvad man i virkeligheden kan lide.

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 18:40

  9. Vi fik også kartofler hver dag i min barndom, Henny, mon ikke det var almindeligt på den tid? Jeg tror sagtens du kunne vænne dig at lave dem på andre måder end bare kogte eller brasede. Hvad med en gang flødekartofler i ovnen? Det er nemt! Og så har vi vist alle vores små fikse ideer – jeg spiser fx ikke fisk ;O)

    Comment by Madame — 4. marts 2009 @ 17:51

  10. Flødekartofler, det kender jeg nu godt og kan lide det. Jeg kan også godt lide at skære kartoflerne i nogle store fritter, lægge dem i bradepanden og drysse lidt olie og nogle forskellige krydderier over og sætte dem i ovnen et godt stykke tid. Det er bare uhyre sjældent, jeg får mig taget sammen til det.

    Comment by admin — 4. marts 2009 @ 18:38

  11. Jeg ELSKER kartofler, men som dig er jeg ikke altid så god til at tage mig sammen til at få dem skrællet.

    Derfor spiser jeg flest kartofler om sommeren, da jeg godt kan spise de små ny kartofler med skræl på 🙂

    Comment by Esther — 4. marts 2009 @ 22:09

  12. Det er jo nok også om sommeren, kartoflerne er sundest.

    Jeg tror, jeg har fundet en løsning, der tiltaler min dovenskab: Bagekartofler! Sådan nogle store kartofler er hurtigt skrællet.

    Comment by admin — 5. marts 2009 @ 7:16

  13. Nej, nu må jeg altså lige hjælpe en flok kartoffelignoranter lidt *G*. En kartoffel er jo ikke bare en kartoffel, d’damer! Der er jo sorter – som i forskellige slags. Nogle egner sig til at blive skrællet – andre til at blive pillet…

    Jo fastere kartoflen er i kødet, desto nemmere er den at pille. Derfor – ud over smagen – min forkærlighed for aspargeskartoflen. Fra min fynske barndom burde jeg kunne huske navnet på andre pillevenlige racer – men det kan jeg selvfølgelig ikke lige nu, hvor jeg gerne vil – jo, Sava.

    Og ja, Henny, det er hurtigt at skrælle bagekartofler – men så kan du jo ikke bruge dem til bagte kartofler – vel *G*.

    Comment by Fr. Møller — 5. marts 2009 @ 23:04

  14. Jo, jeg kan da sagtens finde på at smide skrællede kartofler i ovnen. Så bliver de jo godt nok ikke til bagte kartofler i traditionel forstand. Men bagekartofler kan man da snildt koge, og det er det, jeg gør oftest.

    Med hensyn til at være kartoffelignorant: Skyldig! Også i den grad. Hvad jeg ikke ved om alle mulige husholdningsrelaterede emner, se det kan man skrive tykke bøger om. Hvem ved, det har man måske også. Jeg har bare ikke læst dem! 😉

    Comment by admin — 5. marts 2009 @ 23:11

  15. Jeg elsker kartofler af enhver slags – fra almindelige kogte til chips. Dog tror jeg, at kartoffelmos er min yndligskartoffelspise.

    Nyopgravede kartofler må man altså ikke skrælle/pille. Det ville være en dødssynd.

    Comment by Lone — 6. marts 2009 @ 9:06

  16. Jeg er også ret vild med chips, især efter at jeg har fået at vide, at jeg skal moderere mit saltindtag, mit blodtryk er nemlig for højt. Nu, fordi jeg ikke må, så har jeg tit en gevaldig trang til chips.

    Jeg giver dig ret mht. de nyopgravede kartofler, men det er flere år siden, jeg har været heldig at få fat på sådan nogle. Jeg synes, at de kartofler, man køber i butikkerne, altid er så godt og grundigt indtørrede, at det nærmest er ligegyldigt, om de er “gamle” eller nye …

    Comment by admin — 6. marts 2009 @ 9:13

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment