Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. marts 2009

Fordi damedag international

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:29

Selv om kvindernes internationale kampdag har næsten hundrede år på bagen nu, viste den sig ikke på min radar før engang sidst i firserne, da et hold unge vietnamesere, som jeg forsøgte at lære dansk, højtideligt overrakte mig en kost blomster en 8. marts med de ord, jeg har valgt som overskrift for dette indlæg: “Fordi damedag international”.

De var var vokset op under et kommunistisk styre, og i de kredse handler kvindernes internationale kampdag åbenbart om, at man skal fejre kvinderne med blomster.

Nu vil jeg ikke opfordre til, at vi her i landet skal give blomsterhandlerne endnu en mærkedag, hvor mænd og andet godtfolk kan købe sig aflad ved at indkøbe en kost til kranen derhjemme, så det ville måske være på sin plads at kigge nærmere på fænomenet for at danne sig en mening om, hvad man evt. – om noget i det hele taget -, kan bruge sådan en dag til.

Jeg vil ikke påstå, at kvinderne har sejret sig ihjel. Herhjemme er fordelingen af mandlige og kvindelige chefer f.eks. stadig højst ulige. Det samme må man sige om fordelingen på køn af folketingets medlemmer. Vigtigere endnu er det, at kvindernes livsløn ligger ca. 15% under mændenes, helt uagtet at kvinder over de sidste 20 år er bedre uddannet end mænd er. Det forlyder også, at arbejdsfordelingen, når det kommer til huslige opgaver, stadig er højst ulige, og at mindst 1 ud af 4 kvinder har forladt en mand/kæreste, fordi han var for doven derhjemme. Godt så! Det er da i det mindste muligt at give et konkret udtryk for sin utilfredshed.

Der er altså åbenbart nok noget at kæmpe for. Når man så ser på, hvilke arrangementer, der sådan har været annonceret her omkring, så er det sådan noget som ølsmagning for kvinder, der lader til at være et hit. Fred være med det. Hvis der er nogle kvinder, der kan lide øl, men hidtil har været for intimiderede til at indtage denne vædske i det offentlige rum, så lad dem da endelig gå til ølsmagning for kvinder. Jeg gider bare ikke.

Nu har jeg jo selv opnået en alder, hvor jeg vil blive undskyldt, hvis jeg ikke rigtig orker gå på barrikaderne for noget som helst, så det kan måske være relevant at se lidt på, hvordan det går med de yngre generationer. Jeg må tilstå, at noget direkte kendskab har jeg ikke. Jeg må nøjes med at studere det billede, som massemedierne præsenterer. Ud fra det billede synes en stor del af  “Kampen” at bestå i en kamp mod overflødige kilo, det endda til en helt sygelig grad, hvor flere og flere unge kvinder sulter sig ihjel, fordi de har fået et helt falsk billede af sig selv. Det er en sygdom, ja, men efter min mening også et symptom.

I de mellemliggende år har jeg fået nogle andre kvinder og deres helt anderledes betingelser ind på radaren. Der er tale om kvinder fra en anderledes kultur end den danske. Vi danskere har været meget tilbøjelige til at se på disse fremmede kvinder som nogle stakkels undertrykte væsener, fordi de går rundt med uformelige frakker og store tørklæder, og fordi de har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man så kommer til at kende disse kvinder, går det op for én, at mange af dem synes, det er frygteligt synd for de danske kvinder, som er nødt til at gå rundt i det offentlige rum med bare maver og stramtsiddende klædestykker, bare for at holde på deres mænd, som de i øvrigt også bliver tvunget til at skrabe en månedsløn hjem til. Ergo trives fordommene tykt på begge sider, og der er efter min mening basis for at diskutere, hvem der har den største frihed, og hvem der har brug for at kæmpe for sine rettigheder.

Det kunne vi jo så bruge kampdagen den 8. marts til: At se lidt ind ad vore egne vinduer og spørge os selv, hvordan det egentlig står til. Man kunne jo efter temperament se på dels det personlige, dels det samfundsmæssige plan. Eller man kan gå til ølsmagning. Det står enhver frit for.

6 Comments »

  1. Det var da et skønt og (som sædvanlig) meget velskrevet indlæg, som jeg (som sædvanlig) nød at læse.
    Alene det, at dagen stadig eksisterer, må vel betyde, at den er nødvendig.
    Det er nu godt nok min lille, men faste overbevisning, at vi mangler kvindelige chefer og politikere, fordi vi i virkeligheden ikke gider beskæftige os med den slags. Det synspunkt bliver jeg altid buhet på, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
    Det med lønnen irriterer mig også ad H…… til, men igen: vi er bare ikke gode nok til at forhandle; vi er for flinke og har ikke det kæmpestore, selvsikre ego, der åbenbart skal til.
    Den sidste del med de “indpakkede” kvinders syn på os var ny for mig – og særdeles tankevækkende…

    Comment by Ellen — 8. marts 2009 @ 21:00

  2. Bukker og takker. Næh, jeg tror du har ret med hensyn til cheferne og politikerne. Selv har jeg heller ikke gidet foretage mig noget for at blive noget ved musikken. Jeg er i øvrigt på en arbejdsplads med udelukkende kvindelige medarbejdere og så en mandlig chef. Det tænker vi lidt over somme tider. Men det med livslønnen, især sammenlignet med uddannelsesniveauet, det bør vi have gjort noget ved.

    Comment by admin — 8. marts 2009 @ 21:42

  3. Jeg synes, at din pointe med at vende tingene på hovedet og se på os med indvandrerkvindernes øjne er utrolig spændende – vi glememr jo helt at tænkle på, at sådan kan man se på os, der farer ud og pukler 8 timer hver dag.

    Ja, hvem pokker er det egentlig, der er undertrykt?

    Comment by Madame — 9. marts 2009 @ 10:14

  4. Hvis man lige ser bort fra afghanske kvinder, der af Taliban bliver tvunget til at gå med burka eller holde sig hjemme, og dem kan det være ganske svært at se bort fra, så må jeg sige, at det er meget få, undertrykte muslimske kvinder, jeg har mødt her i Danmark.

    Muslimske kvinder, der arbejder, har jo også iflg. koranen eller traditionen 100% ret til selv at disponere over den løn, de får udbetalt. Det er jo ikke som med os, der har pligt til at forsørge vores mænd + evt. afkom.

    Comment by admin — 9. marts 2009 @ 11:58

  5. Jeg tror, at den modsatte vinkel er meget mere udbredt end vi går rundt og tror! For tit underlægger vi os selv de krav om job, høj løn, lav vægt (og for guds skyld ikke det modsatte) – og nogle af disse krav bilder vi os selv ind er for at være attraktive i mænds øjne! Men er vi så ikke slaver af de fordomme, vi selv fabrikerer?

    Selvfølgelig er det urimeligt, at personer med samme forudsætninger får forskellig løn! Men jeg tror, at der også findes mange kvinder, som gerne ville gå hjemme men som ikke tør, fordi det ikke er velset i vores samfundsstruktur!

    Comment by Nille — 9. marts 2009 @ 16:09

  6. Tjah, jeg kunne f.eks. forestille mig, at en stor del af de kvinder, der ikke har fået nogen uddannelse, møder før 7 på en fiskefabrik og bliver “hjemsendt” efter helt vilkårlige regler, – at de ikke gør det for fornøjelsens skyld.

    Selv har jeg ikke haft muligheden for at lade mig forsørge. Det er måske heldigt nok, for gad nok vidst, om jeg ikke ville have taget mod den, før eller siden! 🙂

    Comment by admin — 9. marts 2009 @ 17:14

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment