Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2009

Skrækkeligt spild!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 0:26

Da jeg var ung, hvilket er så længe siden, at det var før skidt blev opfundet, syntes voksne og ansvarlige mennesker, at det var fornuftigt, hvis unge mennesker, især unge damer, lærte maskinskrivning. Maskinskrivning var dengang ikke på folkeskolens pensum, så jeg gik i ungdomsskolen om aftenen for at lære 10-finger blindskrift. Eller forsøge at lære det. Det gik sådan set meget godt, indtil de satte de der skærme på, så man ikke kunne se tasterne. Så gik det hele galt. Det var også ret kedeligt. Dvs. lige i starten var det spændende nok. Jeg havde (også) i de tider en ukvindelig fascination af alle former for maskineri og apparater. Men fascinationen klingede nu hurtigt af, da de bad os sidde og skrive asdf asdf asdf i timevis. Se, det var rigtigt kedeligt.

På ungdomsskolen fik jeg bestemt ikke lært at skrive ordentligt på maskine. På seminariet skulle man jo skrive adskillige opgaver, og jeg husker, at fremgangsmåden var, at man skrev nogle linjer, klippede dem ud og klistrede dem over på et andet ark. Når man så havde et helt ark, kunne man fotokopiere det, og under forudsætning af, at man havde klippet og klistret nogenlunde lige, kom det til at se nogenlunde ud. Senere tog jeg et kursus på handelshøjskolen, og der var der atter undervisning i 10-finger blindskrift. Blindskrift blev det ikke rigtig til, men jeg blev efterhånden ret hurtig til at skrive, men selvfølgelig var farten omvendt proportional med træfsikkerheden, og da eksamensdagen oprandt, blev det kun til et skamfuldt 03 i karakter. Det var i øvrigt også på handelshøjskolen, at jeg oplevede det elektroniske vidunder af en elektrisk skrivemaskine, der havde et monokromt display, der kunne vise den sidste linje, af det man havde skrevet. Se, det var stort.

Hvis man regner det sammen er der så gået ca. 30 år af mit liv, hvor jeg mere eller mindre helhjertet har forsøgt at lære 10-finger blindskrift uden at lykkes med det, og tadahh: Ind fra venstre kommer pc’en, den personlige computer. Så sker der lige pludselig noget med skrivefærdigheden. Det er nok stadig ikke 10-finger system. Jeg synes faktisk ikke, min lillefinger er ret meget bevendt, når der skal skrives. I hvert fald ikke den på højre hånd. Der er altså tale om et 8-9 finger system. Er det så blindskrift? Tjah, mere eller mindre. Jeg er stadig ikke helt fortrolig med visse af tegnenes placerering. Det er jo trods alt ikke dem alle, man sådan bruger hver dag. Men langt de fleste tegn finder jeg da uden overhovedet at lede efter dem. Og også uden at se på dem. Jeg skriver faktisk mere eller mindre automatisk nu. Dvs. jeg kan koncentrere mig om, hvad jeg vil skrive og ikke bruge megen energi på, hvordan jeg skal få det skrevet.

Men der skulle altså en computer til, før jeg opnåede den slags fingerfærdighed. Når jeg så ser unge mennesker, der skriver mindst lige så hurtigt og ubesværet som jeg selv og aldrig har beskæftiget sig med kurser i 10-finger blindskrift, så er det jeg siger, at det er et skrækkeligt spild, alle de timer jeg har tilbragt med at lære blindskrift. asdf asdf jklæ jklæ osv.

10 Comments »

  1. Ha, Henny – ren nostalgi 🙂
    Jeg gik til maskinskrivning i ungdomsskolen. Vi hamrede løs på hakkebrætter fra omkring 1900, vil jeg tro.(Men jeg fik stærke fingre. Og 10. Blære, blære…)
    Jeg genkender alt hvad du fortæller, men jeg måtte lige checke mig selv for at se, hvor mange fingre jeg bruger. Jeg ville have svoret på, at jeg bruger alle 10, men det blev vist til 9½… Højre lillefinger anvendes sjældent – faktisk kun til ø’er, viste det sig. Å bliver ramt med ringfinger.
    Komplet uinteressant iagttagelse, I know.

    Jeg kan også blive imponeret over, hvor hurtigt nogen kan skrive med kun to fingre, men de kan nu ikke slå mig med mine 9½ 😉
    Og de kan heller ikke skrive uden at have øjnene på tastaturet.

    Comment by Ellen — 13. marts 2009 @ 7:39

  2. Ja, det med hakkebrætterne fra 1900 genkender jeg også. Jeg har også selv haft et antal mere eller mindre rædselsfulde, transportable skrivemaskiner. Jeg købte såmænd en rigtig udmærket elektrisk maskine med en linjes hukommelse ca. 7 måneder før, jeg fik min første computer. Den skrivemaskine er billigt til salg, og den er også kun brugt ca. 4 gange. Så du fik 10, hmnn. Ja det kunne jeg ikke drive det til.

    Comment by admin — 13. marts 2009 @ 8:03

  3. Det var sjovt at læse, Henny! Jeg har aldrig lært at skrive med ti fingre, men det ville jeg øsnke, jeg havde. Jeg bruger vel cirka fire fingre, men jeg går ud fra, man kan skrive langt hurtigere, hvis man kan bruge alle ti …

    Comment by Madame — 13. marts 2009 @ 7:59

  4. Jeg tænker såmænd, du skriver lige så hurtigt som de fleste andre, selv om du ikke har “lært” det. Jeg synes, du skal glæde dig over, at du ikke har spildt din ungdom på den slags.

    Comment by admin — 13. marts 2009 @ 8:04

  5. He he, Henny 🙂 . Ja, der er noget at tænke over med det tidsforbrug!

    Jeg var tilmeldt maskinskrivning som valgfag i 8. klasse (eller også var det 7. – det er jo mindst en million år siden, så det kniber med hukommelsen 😉 ). Men det var så rablende kedeligt, at jeg fik min mor til at melde mig af igen. Og 10-fingersystemet lærte jeg aldrig. Men det er da alligevel lykkedes mig at skrive et hav af opgaver, et speciale, en (lille) stak bøger osv. – og så selvfølgelig masser af blogindlæg. Så helt galt er det da trods alt ikke gået 😉 .

    Comment by Bente — 13. marts 2009 @ 15:38

  6. Tjah, du er da bevis for teorien om, at det er aldeles overflødigt, det der med at lære maskinskrivning.

    Comment by admin — 13. marts 2009 @ 15:42

  7. Da jeg blev datavejleder på Universitetet kiggede jeg ind til en begejstret kollega, som sad med et efter min mening elendigt maskinskrivningsprogram.
    Jeg kom med en yderst kritisk bemærkning og fik denne bemærkning retur: ”Så kan du jo lave et der er bedre.”
    Det gjorde jeg så…..
    dfkl dfkl dfkl osv, linierne kender du uden tvivl til bevistløshed.
    På skærmen så eleven tastaturet med fingermarkering og så de bogstavgrupper de skulle træne, men hver gang i en ny kombination, f.eks. dfkl kfld ll dk kkkk
    Eleven havde hver sin diskette med programmet, så den kunne bruges hjemme. Jeg kunne ændre kravene til fejlprocent og hastighed. Tumbede Tobias blev sat ned, mens Kvikke Katrine fik strammet kravene.
    Alle var glade, for de kom alle sammen videre, og TT var lykkelig og fik styrket sin selvtillid, når han overgik KK. Hun var så en kløgtig ung kvinde, som ikke nævnede, at hendes hastighedskrav var 250% højere og fejlprocenten skulle være væsentligt lavere.
    Det var virkelig effektivt.
    Desværre har jeg ikke programmet mere, men det er også ligegyldigt, for princippet er kopieret.
    God Weekend til dig og hvem der ellers mååte kigge ind

    Comment by Rimkogeren — 13. marts 2009 @ 16:20

  8. Jeg har skam brugt diverse programmer til at øve 10-fingersystem. Dvs. jeg har faktisk ikke brugt det selv. Men i sin tid, da min skole anskaffede pc’er uden at anskaffe internet samtidig med, skulle vi jo have noget at få tiden til at gå med, og “man” mente, at det måtte være relevant med sådanne programmer.
    Men efterhånden som jeg blev mere og mere overbevist om, at kun de allerfærreste kan overføre det, de lærer ved at sidde og knokle diverse bogstavkombinationer, til faktisk produktion, så tog jeg øveprogrammerne ud af systemet igen. Pokker stå i at sidde og bruge tid på noget, der alligevel ikke kan bruges i det praktiske liv.

    Comment by admin — 13. marts 2009 @ 16:26

  9. Jeg har faktisk også gået til maskinskrivning trods det, at jeg “kun” er en årgang ´71. Jeg husker tydeligt timerne med skolens gamle skrivemaskiner og min kamp for, at få finmotorikken til, at indordne sig med tasterne. Det må være lykkedes for jeg fik 11 i afsluttende prøve og den karakter står faktisk på mit eksamensbevis.
    Idag er alt jo meget lettere, men jeg er faktisk rigtig glad for, at jeg lærte 10 fingersystemet – for det fungerer stadigt og jeg bruger det hver eneste dag:)

    Comment by Olines — 14. marts 2009 @ 8:34

  10. Det er da godt, at der også er nogen, der oplever, at de har fået noget ud af undervisningen i maskinskrivning. Ellers ville tidsspildet være for massivt.

    Velkommen til, Olines!

    Comment by admin — 14. marts 2009 @ 8:37

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment