Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. april 2009

Bagsiden af månen?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 19:31

Afghanistan? Sahara? Back of Beyond? Universets uvaskede armhule? Ja, hvor er dette billede egentlig taget? Back of Beyond
Jeg kan afsløre, at billedet er taget her i eftermiddag, og hvis man ser godt efter, kan man også lige ane en stribe blåt hav i horisonten, så Sahara er det i hvert fald ikke. Ikke desto mindre synes jeg, at det er et særdeles øde, goldt og uvelkommende landskab. Nu viste det sig fra sin trods alt bedste side i dag, fordi der var høj himmel og sol. Men jeg mindes stadig min uglorværdige ungdom, når jeg efter en week-end lidt længere sydpå vendte tilbage til Skagen og det job, jeg efter ikke særlig lang tid nåede at blive godt og grundigt ked af. Især når himlen var grå og regntung og lagde sig over “månelandskabet” lige syd for Skagen by, for det er det, det er, så var det i sig selv nok til at gøre én i dårligt humør og fuld af bange anelser. Jeg udholdt jobbet i godt 2 år, men jeg burde have forladt det efter et halvt års tid, for da så jeg allerede, at det var mere besvær, end det var værd. Men den gang var jeg af den overbevisning, at man skulle bide det i sig og holde det ud, lige meget hvad. Det ved jeg så nu, at man ikke skal. Så vidt vides, har vi kun et liv, og det er for dyrebart til at spildes på noget, der alligevel intetsteds fører.

Ovenstående behøver ikke være i konflikt med nogens ferieminder eller minder fra visefestivaler og lignende. Skagen en vinterdag er en anden verden, der ikke på nogen måde ligner de postkort, der sælges i kioskerne deroppe.

4 Comments »

  1. Den forskel på sommer- og vintersæson kender vi også her i Liseleje, Henny. Det er en trist by om vinteren og næsten uden liv, men fra påske summer det af mennesker, og forretninger og cafeer åbner igen. Det var synd, at du udholdt jobbet i to år, når du var så grundig træt af det …

    Comment by Madame — 25. april 2009 @ 20:06

  2. Ja, mange “badebyer” er ikke syv sure sild værd om vinteren.

    Det der med at vide, hvornår man skal holde ud, og hvornår man skal se at komme ud, er nok noget, man skal lære. Jeg tror, jeg har været mere tungnem end de fleste, hvad det angår. 😉

    Comment by admin — 25. april 2009 @ 20:14

  3. I går var jeg på udflugt nordsjælland og dit billede kunne sagtens være taget der hvor vi travede rundt. Der er flere træer i nordsjælland, men alligevel. Jeg synes det er sjovt, at naturen er så ens i hver sin ende af landet.

    Comment by Jens Drejer — 26. april 2009 @ 13:57

  4. Jo, men nu er landet jo heller ikke så stort. Jeg tror nok, at det er fraværet af træer, der gør det landskab så goldt, plus – selvfølgelig – hvad jeg læser ind i det af andre grunde.

    Comment by admin — 26. april 2009 @ 17:11

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment