Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

1. maj 2009

Aftensol og høj haleføring

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 20:25

Kattene ville så gerne ud her til aften. Normalt holder vi dem inde fra sen eftermiddag til næste morgen. Vi vil nemlig ikke have, at de render rundt udenfor om natten. Så kan de være natdyr, så meget de vil. Statistikkerne taler deres tydelige sprog om, hvornår det er farligst at være en mis udenfor. Men vejret var så helt vidunderligt og lyset så fint, så jeg gav mig og gik ud sammen med dem. Jeg havde selvfølgelig kameraet med. Stoffer gad godt posere:


Jeg synes næsten, man kan se, hvor godmodig han er. Der er ikke ondt skabt i ham. Og så alligevel … Fra den anden side kom Olga spadserende. Hun ville også være med i vores “photo-op”:


Hun er ikke helt så godmodig som Stoffer. Hun har en vis tendens til at ville bestemme. Hun er en anelse trefarvet, og folk, der ved besked, mener at trefarvede katte er mere “bossy” end andre. Når jeg kigger på billedet her, kan jeg godt se, at hendes haleføring er meget høj. Måske også for høj, for før jeg vidste af det, var Stoffer blevet sur på hende og den vilde jagt gik:


Jeg havde troet, at jeg skulle have endnu et billede af Olga, lidt tættere på, men i stedet fik jeg altså dette håndgribelige bevis på, at Stoffer måske ikke er helt så godmodig, som jeg gik og troede. Hvis det ikke fremgår af billedet, så tog pokker ved Stoffer, og han jagtede Olga et langt stykke. Nå, som regel er de nu rigtig gode venner. Men den mokke til Olga skal altså ikke komme for godt i gang, så får hun at vide, hvem der var her først!

10 Comments »

  1. Høj haleføring, fine misser og Gud, hvor jeg dog savner at have kat – men den går ikke. Mine øjne og mine luftveje kan ikke så godt li’ dem, desværre…

    Comment by Anita — 1. maj 2009 @ 20:57

  2. Ja, det var noget af det, jeg var bange for, da den første kat flyttede ind her, for jeg har allergier. Men indtil videre har jeg ikke reaktioner fra misserne, og det håber jeg heller ikke jeg får. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik det. Tage en pille mere, måske …

    Comment by admin — 1. maj 2009 @ 21:12

  3. Henny, du skal da bare have vores helbredende vaccine mod katteallergi – og andre allergier for den sags skyld… ved du godt, at man kan helbrede allergi og ikke kun midlertidigt fjerne symptomerne? Det er vi gode til. “Vi” er firmaet, jeg arbejder i – du siger bare til, hvis du bliver nysgerrig 🙂
    Bortset fra det, er det utroligt, så lang tid man kan bruge på at studere kattes adfærd. Men jeg synes nu, det er lidt synd, at de ikke får lov til at være ude om natten – det er trods alt der, deres instinkter byder dem at være mest aktive.

    Comment by Ellen — 2. maj 2009 @ 20:37

  4. Noget nysgerrig er jeg da. Nu er jeg ikke – endnu – allergisk over for katte, men en del andre ting. Problemet er bare, at man ikke kommer så langt i sundhedsvæsenet med allergier. Jeg blev en gang testet så langt, at man konstaterede, at jeg var allergisk over for visse syntetiske parfumer. Jeg fik så besked om at holde op med at bruge dem, hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort. Senere er der så dukket andre allergier op.

    Mht. kattenes aktive perioder, så er det tusmørket, der er det bedste for dem, og der bliver de normalt kun snydt for den ene version, nemlig den om aftenen. Jeg har ikke ondt af dem, for de snorkbobler faktisk hele natten. De har det så med at vågne meget tidligt og vække os, når de vil ud.

    Comment by admin — 2. maj 2009 @ 21:00

  5. Hehe – så har I nok sjældent problemer med at komme op om morgenen, kan jeg tænke mig. Kattene er nok også ligeglade med, om det er hverdag eller weekend.

    Mht. allergier: de fleste af dem, der skyldes allergener af proteinstørrelse (altså ikke parfumer desværre) kan der vaccineres imod. Men man skal i DK komme op til lægen og selv være i besiddelse af en overbeviselig viden om allergi og dens immunologiske virkning for at trænge igennem – lægerne ved erfaringsmæssigt ikke en snus selv.
    Hvis du har lyst, kunne du måske starte med at kigge lidt på vores hjemmeside:
    http://www.alk-abello.com/allergy/Pages/SectionFront.aspx

    Comment by Ellen — 2. maj 2009 @ 22:59

  6. Nej, Ellen, de to er svære at ignorere, når de vil have opmærksomhed. De kan finde på at løbe op og ned ad en, som man ligger der fredeligt i sin seng, alt i mens de mjaver hjerteskærende.

    Det ser spændende ud med anti-allergi medicinen. Jeg tror jeg hørte om midlet mod græspollen i nyhederne forleden. Det var noget med, at danske patienter ikke fik det tilbudt, i modsætning til patienter i resten af Europa. 🙁

    Comment by admin — 3. maj 2009 @ 10:33

  7. Sikke nogle smukke katte I har! Vi har jo også to, og vi kender også til det med, at pludselig jagter den ene den anden – det må være noget man bruger i katteverdenen.

    Comment by Madame — 3. maj 2009 @ 7:00

  8. Ja, Madame, det er nok noget, man bruger i de kredse. Det er ikke kun for sjov, men de slås nu aldrig rigtigt. Det er nok noget med, at “terrorbalancen” skal afprøves en gang i mellem. Somme tider, når de er inde, begynder de at jagte hinanden, hvis de har set en anden kat udenfor. Nej, de er mærkelige, de misser.

    Comment by admin — 3. maj 2009 @ 10:35

  9. Nej, hvor er dine katte flotte! Og temperamentsfulde ;o) . Det er ellers svært at få taget gode kattebilleder … medmindre krybene sover :o) .

    Comment by Bente — 3. maj 2009 @ 21:14

  10. Ja, det er ret svært at få gode kattebilleder i kassen. De er ikke altid lige samarbejdsvillige. Men det hjælper, hvis man kan få dem i øjenhøjde og få dem til at kigge lige i kameraet.

    Comment by admin — 3. maj 2009 @ 21:18

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment