Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. maj 2009

Offentlig gældsrådgivning

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:06

Gældskompagniet, et småligt indlæg, vær advaret!

Det offentlige vil starte et kontor, hvor udsatte kan komme og få rådgivning om økonomi. Det er da meget udmærket, men vil næppe hjælpe på den kendsgerning, at der findes familier, der ikke har råd til at betale deres husleje, fordi deres indtægter er for små og deres huslejer for store. Et eller andet vil et sådant “gældskompagni” “gældsrådgivning” forhåbentlig komme til at hjælpe på, ellers er det jo spild af penge, hvilket man bestemt ikke kan gå ind for i disse tider.

Det interessante ved foretagendet ser jeg i nyhederne i dag: Forbrugerrådet Gældskompagniet bliver kimet ned af folk med mellemhøje eller høje indkomster, der sidder i gæld til over skorstenen. Folk, der er blevet “forblændet” af pauselån, afdragsfrie lån eller overdreven fægtning med plastikkort og nu er ude af stand til at betale deres boligudgifter. Så er det ligesom, at kæden hopper af, filmen knækker, eller hvilken metaformix, vi nu skal tage i dag. Hvordan pokker kan det lade sig gøre?

Man ser den samme tendens i et program på Tv3, “Luksusfælden”, hvor familier med gode indtægter netop har sat sig i håbløs gæld og frivilligt lader sig sætte under administration af et par udsendte fra tv-stationen. Jeg har set programmet i flere omgange og undret mig over, hvorledes det er muligt, måned efter måned at bruge nærmest dobbelt så meget, som man tjener. Forarget har jeg nok også været i et vist omfang, ikke mindst over de råd, som de ulykkelige er blevet begavet med. Et af rådene hæftede sig særlig stærkt i bevidstheden. Det gik ud på, at de gældsplagede skulle nøjes med at være i A-kasse og melde sig ud af fagforeningen. Undskyld mig, men mon ikke det er den slags asociale holdninger, der har medvirket til at bringe de ulykkelige ud i deres morads af umulig økonomi i første omgang?

Nu behøver man måske ikke gøre så meget for at forhindre, at flere går i gældsfælden lige nu, det har bankerne vist så grundigt sørget for selv, men hvis man tænker lidt længere, så må man gøre noget. Skal vi have “tæring efter næring” på skemaet i folkeskolen? Eller er det noget på de højere hylder, vi skal have fat i? Etik og moral, måske? Sund fornuft og kritisk sans, der også på given foranledning kan være selvkritisk sans, kan folk bibringes den slags ad pædagogisk vej?

Nu er misundelse til enhver tid en meget grim ting, men ved at dele den kan den måske blive mindre grim: Mange af disse mennesker, der har sat sig i næsten uoverkommelig gæld, har brugt pengene på at skabe sig en hverdag, der materielt er på et meget højere niveau, end jeg selv nogensinde tør håbe på. Min lettere misundelige tanke kan altså formuleres sådan: De styrer lige lukt ad h til, men de gør det saftsuseme på første klasse, med samtalekøkken, wellnesbadeværelse, stereo fra B&O i alle værelser, designermøbler og tøj, og jeg skal komme efter dig. Nej, jeg vil ikke bytte. Jeg er til enhver tid mere tilfreds med at have lidt økonomiske råderum, og man kan nu engang ikke bruge sine gysser mere end en gang. Men den der antydning af den ubehagelige følelse af misundelse kan nok desværre gøre, at jeg ikke har den helt store medfølelse med de gældsplagede. Beklager!

Det forlyder nu, at enkelte med mellemhøje eller høje indkomster er sluppet gennem nåleøjet til den gratis rådgivning i Gældskompagniet, fordi man der gerne ville have nogle erfaringer, inden man for alvor åbner butikken. Jeg har forståelse for, at man kan blive desperat, men jeg har ikke forståelse for, at man lægger ansvaret for egen dumhed fra sig og vil “kureres” gratis af det offentlige. En del af forklaringen skulle være, at disse mennesker, efter at de har revet blåret fra øjnene, er dybt skamfulde over at være kommet i denne situation. Mon der ikke skulle være plads til noget privat foretagsomhed her? Hvis jeg skammede mig over mine økonomiske dispositioner, ville jeg nok snarere forvente diskretion fra en privat rådgivning end fra en offentlig, men det er måske bare mig?

Det viser sig, at jeg har rodet to slags gældsrådgivning sammen. Det er ikke første gang, jeg roder noget sammen, og næppe heller den sidste, men for en ordens skyld, skal jeg nævne, at Gældskompagniet er et privat foretagende, der ikke modtager offentlig støtte – se evt. kommentarsporet. Rigtigt er det imidlertid, at Forbrugerrådet har fået bevilget penge til gældsrådgivning.