Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. maj 2009

Det er vist et godt år for dem…

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 13:25

Jeg ser mængder af mælkebøtter alle vegne i år. En tom grund i nærheden af min arbejdsplads er mere gul end grøn. De synes simpelthen at vælte op af jorden over det hele. I vores egen have, der jo ikke er helt så reguleret, som den kunne have været, er der også nogle stykker. Jeg synes, jeg har været meget påpasselig med at kappe hovederne af dem, når jeg er gået forbi, for dog i det mindste at forhindre dem i at sætte frø, men se om ikke et enkelt af bæsterne har sat frø alligevel!

Det er jo faktisk en meget flot frøstand, når man sådan kigger på den. Og den gule blomst er egentlig ganske køn i sig selv, hvis man bare ser på den og forsøger at lægge fordommene til side. De første skud af de grønne blade skal være gode i salatskålen. Det har jeg dog ikke prøvet, selv om de utvivlsomt er sunde. Hvorfor mon så egentlig, mælkebøtten er blevet udråbt til ukrudtet over alt ukrudt? Så meget så selv jeg nærmest pr. automatik går og afliver mælkebøtter. Hmnn. Det er da noget at tænke over.

6 Comments »

  1. Ja, det er tankevækkende, for de er jo skønne at skue. Dit billede er utroligt flot og skarpt – det kunne hænge på væggen og pynte :O)

    Comment by Madame — 15. maj 2009 @ 13:32

  2. Ja, den autofocus virker helt upåklageligt! Hvis jeg nu hængte billedet op på væggen, så kunne det måske provokere nogle inkarnerede havemennesker?

    Comment by admin — 15. maj 2009 @ 13:37

  3. Mælkebøtter og deres frøstande er skam smukke. På en græsmark 😉
    Jeg kan ikke lide dem i en græsplæne, må jeg indrømme, men jeg kan vældig godt lide dit billede i dag.
    Har ikke tænkt over, om der er flere i år, end der plejer – jeg synes altid, der er vildt mange på denne tid 🙂

    Comment by Ellen — 17. maj 2009 @ 10:56

  4. Det er nok sådan, det hænger sammen. Hver ting til sin tid. Chokolade på en dessert er lækkert. På et par bukser er det snavs.

    Comment by admin — 17. maj 2009 @ 11:08

  5. Tja, det er jo nok sådan det er: Hver ting til sin tid, som du skriver 😉 . Jeg har ikke noget imod mælkebøtterne, men de skal ikke vokse, hvor jeg har bestemt det anderledes.

    Manden i mit liv gik derimod til angreb på dem i græsplænen for et par år siden – og hans anstrengelser ser ud til at have virket. Men hver eneste gang, en er dukket op, er den også blevet fjernet med rod og det hele, så nu er græsplænen kun grøn. Indtil den næste mælkebøtte kommer forbi …

    Comment by Bente — 17. maj 2009 @ 20:00

  6. Om ikke andet, så tror jeg nok, vi ville blive voldsomt upopulære hos naboerne, hvis vi gav os til nærmest at dyrke mælkebøtter her på matriklen.

    Comment by admin — 17. maj 2009 @ 20:16

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment