Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. maj 2009

Så følte han sig hjemme…

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 21:28

Vi katteejere begynder som regel med at have visse idéer om, hvad katte må, og hvad de ikke må. Siden hen kommer vi til at bøje reglerne lidt, eller vi bliver klar over, at reglerne ikke var så vigtige. Der florerer ligefrem en beskrivelse af denne viljens erosion på internettet. Reglen om katte og borde lyder f.eks. Katte må ikke være på bordet. Den modificeres så efterhånden til: Katte må ikke være på bordet, når der er dug på. Og sådan er det hele vejen igennem.

Jens har et billede af sin kat på sin blog. Han ved ikke, hvordan det er gået til, at katten har gemt sig i hans dyne. Næh, misserne har deres egne, mystiske metoder.

Da vi fik Stoffer her hjem sidst i 2006, var han meget genert og bange. De første uger levede han faktisk under sofaen. Nogle katte er sådan, som oftest er det hankatte, der har dette gemyt. Katteopdrættere siger, at der er sådan en scaredy-cat i næsten hvert eneste kuld. Andre mener, at sådan nogle misser har været ude for traumer i deres unge dage. Hvad der passer i dette tilfælde er ikke til at vide, idet Stoffer kommer fra et internat, hvor han var blevet bragt ind som hittemis. Vi fik besked på, at vi ikke bare skulle lade ham gemme sig, men derimod finde ham og sidde med ham og på den måde få ham gjort tryg og mere social. I den første tid var det lettere sagt end gjort, men efterhånden lærte vi hans gemmesteder at kende, og han holdt også op med at gemme sig så meget. Men en dag kunne jeg ikke finde ham på nogen af de steder, hvor han plejede at have puttet sig. Så kom jeg tilfældigt ind i soveværelset og kunne se en orange pote, der stak ud under dynen:

Så var det jeg tænkte, at nu begynder han da at føle sig hjemme her. Så reglen om katte i sengen har siden lydt: Katte må ikke være i sengen, hvis de hellere vil være et andet sted …

12 Comments »

  1. Jamen, Henny, har du skiftet koncept og har lavet en katteblog? 😀

    Nej, spøg til side. Du har ret, pelsdyrene tager lynhurtigt over og omformer vores regler. På nær et sted har vi her prøvet at holde kattekrybene fra sofaerne (også med vand!). Nu lægger vi tæpper ud, som kan vaskes, når der har været for mange våde, beskidte poter forbi. Tja … :o) .

    Comment by Bente — 22. maj 2009 @ 22:23

  2. Ja, Bente, hvis jeg nu sagde, at det er en katteblog fra nu af, så risikerede jeg da i hvert fald ikke at løbe tør for stof! Men det ville nok blive lidt for ensporet i længden, selv for mig.

    Men jeg indrømmer gerne, at misserne har en stor plads i mit liv. 🙂

    Comment by admin — 23. maj 2009 @ 8:52

  3. Haha, åh det var dejligt at læse!
    Vores Sofus var lige som din Stoffer af temperament, og Sofus er også fra et internat. Han var blevet hentet af Falck og bragt til internatet som lille killing med sin mor og søskende. Da vi fik ham hjem, boede han en uge bag sofaen uden vådt eller tørt, og derefter gemte han sig bag cd’erne i reolen.
    Men nu er han heldisvis både glad og fro og ret modig 🙂

    Comment by Madame — 23. maj 2009 @ 7:39

  4. Madame, Stoffer er stadig lidt forsigtig af sig. F.eks. er han meget bange for min mand, når han har sko på. Gæt hvem der går rundt med tøfler eller i strømpesokker det meste af tiden! Men ellers har vi megen glæde af ham, og jeg vil sige til folk, der skal vælge kat på et internat, at de ikke kun skal gå efter de meget kontaktsøgende katte. Stoffer havde siddet i flere måneder og var blevet forbigået den ene gang efter den anden. De frivillige var begyndt at sige, at han var deprimeret, og de var meget bekymrede for ham.

    Comment by admin — 23. maj 2009 @ 8:56

  5. Det minder om historien om Sofus – vi fik at vide, at han ikke gjorde sig godt til fremvisninger, og derfor ville ingen have ham. Men han var lige det vi søgte – vi havde Miss Mis som ikke skulle trynes af en voldsom kat :o)
    Men uha, det, du fortæller om skoene, sætter jo tankerne i gang …

    Comment by Madame — 23. maj 2009 @ 9:22

  6. Ja. Det kan godt være, at han har befundet sig for enden af en sko nr. 47 en gang. Men det er ikke til at vide. Han reagerer ikke på mine sko på samme måde.

    Comment by admin — 23. maj 2009 @ 9:34

  7. Tja her i hytten lyder reglen: Kat i sengen hver nat.

    Det plejer Capriccio så at overholde. Jeg er så vant til at sove i teske med ham, at jeg vågner, hvis jeg ligger alene *G*

    Derimod foretrækker Speedy at ligge et andet sted i 99% af tilfældene. Jeg tror det hænger sammen med han først kom i menneskehænder, da han var 10 uger gammel. Han er ikke vant til så megen nærhed.

    Comment by Esther — 23. maj 2009 @ 19:12

  8. Ja, man skulle tro, vores regel var lige sådan. Det er efterhånden blevet sådan, at det er kattenes seng, hvor vi andre allernådigst får et hjørne. 🙂

    Comment by admin — 23. maj 2009 @ 19:22

  9. Nåeh, hvor er det en sød kat. Den ser rigtig dejlig ud.

    Da jeg fik katte var der kun én regel: mine katte skal ikke opdrages og de må alt. Jeg har valgt at have katte, men de har ikke valgt at bo i min lejlighed. Så er det ikke fair, at jeg hæmmer deres muligheder for at udfolde sig. Der er ingen regler, men jeg forsøger at holde dem fra bordet, når jeg selv spiser.

    Comment by Jens Drejer — 25. maj 2009 @ 14:04

  10. Vores misser ligger nu ikke under for en masse regler heller. Den vigtigste er, at de skal være inde om natten. Men det er for deres egen sikkerheds skyld. Men de bliver sluppet ud meget tidligt om morgenen.

    Det er også sjovere at iagttage kattene end at forsøge at dressere dem, hvilket jeg egentlig ikke tror, ville være umuligt. Mine kommer f.eks. når vi fløjter ad dem. Men det er fordi de har fået rejer, hver gang der er blevet fløjtet. Det er meget praktisk at have en måde at få kræene lokket ind på!

    Comment by admin — 25. maj 2009 @ 14:09

  11. Kære Henny
    Vi har en kat. Dvs, det var min mands før vi blev gift og flyttede sammen. En stor, dejlig hunkat ved navnet Xena. Den store kvindekriger. Og det er hun af sind. Mild og sød, men meget, meget egenrådig og stærk. Skulle vi have en anden kat, så skal det være en stor, stærk een af slagsen..

    Min mand plejer at sige, at det er ikke menneskene, der holder kat. Det er kattene, der … du ved… De får os jo til at gøre/sige/lade, som de helst vil… Det er ovenstående, og diverse ekspempler, jeg selv kan komme med, levende bevis på. Men skønne, det er de. 😉

    Comment by Fru Kjeldsen — 10. juni 2009 @ 21:02

  12. Det er jo rigtigt, at katte holder slaver, og mennesker holder hunde. Vores anden kat er en meget bestemt dame, der ikke er bange for noget som helst. Faktisk så er hun en kende overmodig. Jo, kattene har faktisk forskellige “personligheder”.

    Comment by admin — 11. juni 2009 @ 21:10

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment