Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. juni 2009

Hård hud på sjælen?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:53

Hvordan mon det kan være, at det i den grad trækker tænder ud, når man skal skrive noget om sig selv og det man sådan har gået lavet gennem tiden? Det kan jo ikke nytte! I disse tider kan ingen vide sig sikker på, hvornår det f.eks. bliver aktuelt at lave en jobansøgning. Så skal det da fedt hjælpe, at man står i et hjørne og træder sig selv over tæerne, mens kinderne bliver blussende røde, tungen får dobbelt størrelse og blikket slås ned i gulvbrædderne. Det var, hvad jeg bildte mig selv ind i dag for at få mig taget sammen til at opdatere mit personlige visitkort på nettet:
Mit visitkort

Nu har jeg så fået det gjort. Hennystewart.dk var det første domæne, jeg overhovedet registrerede. I årenes løb har jeg brugt det til allehånde eksperimenter, og de ligger der stadig. Den, der gider grave, kan nærmest lave arkæologi på det site, for hver gang, jeg har fundet på noget nyt, har jeg bare flyttet alle de gamle mapper et niveau ned. Men det har altid været min mening, at der skulle være et slags visitkort, en mere eller mindre komplet præsentation af mine mere eller mindre professionelle sider. Og den slags trækker altså tænder ud at få lavet.

Det er måske lidt som når man første gang hører sin egen stemme på en optagelse. Skoene krymper, tænderne gnistrer og temperaturen i øverste etage stiger faretruende. I forbindelse med, at jeg fremstillede noget af det undervisningsmateriale, som jeg også præsenterer på Hennystewart.dk, havde jeg faktisk planlagt, at vi med støtte fra et vist ministerium, der ikke skal nævnes her, skulle hyre en person med høj og klar røst til at indspille lydfilerne. Støtten udeblev – til alles udelte forbavselse (not!) – og de personer med klare stemmer, der tidligere havde været interesseret i at deltage i projektet, mistede med ét interessen. Så måtte jeg klare mig med de forhåndenværende søm, min egen rustne stemme. Der gik heller ikke lang tid, før jeg havde fået totalt hård hud på sjælen, hvad det angår. Det generer mig overhovedet ikke at høre min egen stemme mere.

Måske er det lidt på samme måde med at skrive CV’er og ansøgninger og den slags. Jeg har ikke søgt ret mange jobs i mit liv, og de jobs, jeg har søgt, har jeg også fået. Undtagen et. Det drejede sig om et job som advokatsekretær. Da jeg hørte, at det blandt andet indebar, at man skulle “stå for” deres inkassoafdeling, var det nu også så som så med min interesse. Hvad gør I andre? Hvordan kvinder I jer op til at præsentere jer selv professionelt? Skrive en ansøgning, der imponerer?

6 Comments »

  1. Jeg har kun skrevet én ansøgning i mit liv, så jeg er nok ikke den rette at spørge. Og det job fik jeg. Men jeg tror gerne, at det kan være mere end svært at lave et cv. Det minder mig om, at jeg har været med til at læse ansøgninger og udvælge folk til samtale, inden der skulle ansættes nye medarbejdere. Det var interessant at læse, hvad folk skriver om sig selv. Når man senere mødte folk til samtalerne og hørte dem i virkeligheden, var der intet der stemte …

    Comment by Madame — 6. juni 2009 @ 16:06

  2. Sjovt nok har jeg også været med i et ansættelsesudvalg og har oplevet noget lignende som dig. Men jeg troede, at det måtte være mig, der havde misforstået noget, når jeg ikke kunne genkende ansøgerne fra deres ansøgninger. Men det var det altså ikke nødvendigvis. Hm. Interessant. Jeg tror såmænd også, at mit værste problem ville være mit personnummer. Og det er da heller ikke sikkert, det kommer dertil, slet ikke. Men man ved ikke, hvad man får brug for her i verden, og så ville jeg da godt være lidt forberedt.

    Comment by admin — 6. juni 2009 @ 19:12

  3. Jeg har ikke skrevet mere end tre ansøgninger i mit liv. De to første fik jeg jobbene på; den tredje fik jeg afslag på, på trods af jeg vidste, at jeg opfyldte samtlige krav. Det er ikke særlig længe siden, og jeg vil helst tilskrive det den gulnede dåbsattest, at jeg ikke fik jobbet – de gad ikke engang kalde mig til samtale, de bøffer.
    Det grå guld eksisterer vist kun for politikere; jeg har ikke meget fidus til det ude i samfundet.
    Jo; jeg betyder noget på den arbejdsplads, jeg har haft i 31 år, men den viden og erfaring hjælper mig vist ikke ret meget andre steder eller i andre sammenhænge.
    Så jeg kan ikke hjælpe dig med superansøgningen. Jeg håber søreme heller ikke, at du får brug for at skrive en 🙂

    Comment by Ellen — 7. juni 2009 @ 20:26

  4. Nej, jeg håber da heller ikke, jeg bliver nødt til at stille mig i arbejdsløshedskøen. Men man ved aldrig. Jeg har i princippet haft det samme job i 25 år, men i 3-4 forskellige regier. I alle de år har jeg haft mange kolleger, nu er vi 6-7 stykker, og selv om jeg efterhånden nærmest regnes som en del af inventaret, tager jeg intet for givet. Det er ret ironisk, for via mit arbejde har jeg hjulpet masser af mennesker med at lave CV og skrive jobansøgninger, men jeg føler mig ikke kompetent til at lave det samme for mig selv.

    Comment by admin — 7. juni 2009 @ 20:37

  5. Jeg kan heller ikke prale af at have skrevet et hav af ansøgninger i mit liv. Men til gengæld har jeg i mine år som freelancer og selvstændig igen og igen haft brug for at skrive ‘salgstekster’ om mine kompetencer. Og det er gået bedre og bedre for hver gang, jeg har gjort det – lidt a la hvad du beskriver ang. at høre dig selv på bånd.

    Jeg ved, jeg er dygtig til det, jeg laver. Derfor skal det også være budskabet. Uden overflødige superlativer og unødigt salgsgas, men kontant og nøgtern. Og gerne med et glimt i øjet. For det er jo netop, hvad folk også møder, når de møder ‘den ægte vare’. Når jeg skriver en jobansøgning, er det også nogenlunde, hvad jeg holder mig for øje.

    Jeg håber da ikke, at du får brug for at skrive ansøgninger. Men jeg kan godt følge din trang til at være ‘velforberedt’!

    P.S. I øvrigt kan jeg rigtig godt lide designet på hennystewart.dk. Det er enkelt og stilrent. Flot!

    Comment by Bente — 8. juni 2009 @ 8:43

  6. Først og fremmest er jeg glad for, at du kan lide designet! Tak.

    Og du har da helt ret: Hvis man holder sig til at sige, hvad man kan, helt nøgternt, så kan det vel ikke gå helt galt. Jeg håber heller ikke, at det bliver aktuelt med salgstaler, men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer.

    Comment by admin — 8. juni 2009 @ 10:20

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment