Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. juni 2009

Må se at få lært at læse!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 10:56

På grund af den mærkelige måde, tøj er konstrueret på nu om dage – nemlig med et meget stort halshul – er jeg storforbruger af tørklæder. Jeg kan jo ikke rende rundt i det offentlige rum og være udringet til navlen. Jeg har før bemærket det, men de designere, der laver tøj i min størrelse, tror åbenbart, at mit hoved også er meget stort. Ellers ville de vel ikke lave halshullerne næsten lige så store som livmålet.

Forleden så jeg et tørklæde i vores lokale Aldi. Det er et pænt og diskret tørklæde, og prisen var også rigtig. I farten læste jeg, at der var tale om et hørlærredstørklæde. Fint, tænkte jeg. Det passer til sol og sommer. Men nu, hvor jeg har kigget på pakken i ro og fred herhjemme, er jeg sørme kommet i tvivl om, hvorvidt jeg tør åbne pakken:

Jeg har jo allergi, og sådan noget hølærred lyder da allergifremkaldende. Nu skulle Dame og Hølærredstørklæde nok have været sammenskrevet, og så kan man give sig til at fundere over, hvad damehø eller damehølærred mon er for noget. Men man kommer da næsten til at nyse ved tanken. Nå, jeg kigger videre på pakken, det kunne jo være, at der var tale om en simpel tyrkflej, men nej, det lader ikke til at være tilfældet:

Det lader til, at de mener det. Eller i det mindste er de konsekvente. Dame hølærred er det og Dame hølærred bliver det. Da jeg havde konstateret det, tænkte jeg, at det da var et blogindlæg værdigt. Som sagt, så gjort, frem med kameraet og knips, knips! For fuldstændighedens skyld studerer jeg også lige vaskeanvisningen, og så er det lige før, jeg synes det er for meget, hvad man sådan kan få for 49.95 henne i Aldi:

Der er et eller andet, som jeg ikke har været klar over i fremstillingen af tørklæder… Så lagde jeg også mærke til, at der er en lille lap klistret hen over med ordet viskose. Så overmandede nysgerrigheden mig. Jeg flåede pakken op og tog den lille lap af. Den var klistret hen over ordet viscose. De er altså ikke ligeglade med tyrkflej, sdavefegl og dårlig romfulering i Aldi. Det må man lade dem!

10 Comments »

  1. Hehe – jeg synes du skulle sende Netto et link til dit indlæg! 😀

    Comment by Jens Drejer — 15. juni 2009 @ 19:58

  2. Så de ku’ få et billigt grin over de sproglige evner hos konkurrenten? 🙂

    Comment by admin — 15. juni 2009 @ 20:03

  3. Haha, ja den er god – både hor og hø i dit tørklæde. Nu mangeler jeg bare et billede af dig med det famøse tørklæde på 🙂

    Comment by Madame — 16. juni 2009 @ 6:19

  4. Ja, jeg ved ikke rigtig, hvornår jeg får lejlighed til at gå med det. Det er jo, som man vil kunne forstå, ikke hvad jeg troede, det var! 🙂

    Comment by admin — 16. juni 2009 @ 6:37

  5. Sikke noget hø…ja, du ved nok efterhånden, hvor umådelig stor pris jeg sætter på den slags observationer 😀
    Den stakkels intetanende ’skiltemaler’ i Aldi har jo bare blindt stolet på, at det der stod på stregkodeskiltet, var det rigtige…

    Jeg er i øvrigt helt enig mht. ned- og udringede bluser – det irriterer også mig, at alle de såkaldt pæne af slagsen afslører mere, end de dækker. Der er snart kun reklame-Tshirts tilbage, hvis det ikke skal blive for frækt.

    Selv om det mindre stuerene så alligevel kigger indenfor i form af tørklæder, hehe 😛

    Comment by Ellen — 16. juni 2009 @ 7:06

  6. Jamen vi stifter da en forening til kamp mod toppe, hvor toppen mangler! Det kan ikke passe, at vi er de eneste, der er irriterede over den mode, som i øvrigt nu har stået på i flere år.

    Comment by admin — 16. juni 2009 @ 7:10

  7. Hov – undskyld! Jeg mente naturligvis Aldi. 😆

    Comment by Jens Drejer — 16. juni 2009 @ 15:10

  8. Det tænkte jeg nok, du gjorde. 🙂

    Jeg har faktisk sendt et link til Aldi, men jeg har nu ikke hørt noget fra dem.

    Comment by admin — 16. juni 2009 @ 15:33

  9. Ha ha :o). En god tur rundt i den sproglige manege er altid dejlig! Yderst underholdende historie. I øvrigt kan det let udvikle sig til en fuldtidsbeskæftigelse at være på udkig efter tyrkfejl og deslige, synes jeg 🙂 .

    Comment by Bente — 16. juni 2009 @ 19:53

  10. Ja, jeg betragter det efterhånden som en arbejdsskade, men en mere underholdende en af slagsen. 😀

    Comment by admin — 16. juni 2009 @ 20:31

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment