Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

27. juni 2009

Endnu en hård uge

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 21:46

Eller måske ikke så meget hårdere, end de plejer at være. Det er nok noget med, at jeg rigtig trænger til ferie nu, og så føles det ekstra hårdt, når man kører på pumperne. I den forgangne uge havde vi dimission, det har vi to gange om året, så det burde nok blive rutine, hvilket det da også gør på en måde, men det berører alligevel en at skulle sige farvel til nogle mennesker, man har haft så meget med at gøre i flere år. Sådan skal det nok være, ellers ville der være noget galt. Dimissioner hos os er af og til de rene gaveorgier. Således også denne gang. Blandt andet fik jeg disse roser, som står fint endnu:

Der er så lige præcis en uge til ferien. Vores skole skal jo ligne en arbejdsplads for kursisterne, og det betyder, at vi ikke har ferie på samme måde som folkeskolerne. Den sidste uge er skemalagt med ikke-boglige aktiviteter. Det føles lidt underligt at undervise videre efter dimissionen, som jo har meget præg af afslutning, men det skal åbenbart være på den måde.

4 Comments »

  1. Jeg ville da synes, det var underligt, hvis du slet ikke var berørt af at skulle sige farvel til elever, du har kendt og fulgt gennem et godt stykke tid.
    Kan også godt forstå, at det er lige så underligt at undervise, når det ellers burde være slut.
    Efter ‘dimensionsfesten’, som jeg hører en del udtale det 😀 Den variant må du også være stødt på?

    Comment by Ellen — 27. juni 2009 @ 23:32

  2. Jo, jeg har også hørt folk tale om “dimensionsfest”. Men så stor en fest er det nu altså heller ikke, Ellen! 🙂

    Comment by admin — 28. juni 2009 @ 9:30

  3. Jeg kan godt forstå, du glæder dig til din sommerferie – vejret er lige til at holde ferie i, varmt og smukt.

    Ha’ en god søndag!

    Comment by Madame — 28. juni 2009 @ 8:55

  4. Ja, det er rigtigt ferievejr, Madame. Jeg ville nu ikke blive ked af det, hvis det blev lidt køligere i ferien. Jeg har det ikke for godt med megen varme.

    Comment by admin — 28. juni 2009 @ 9:32

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment