Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. juli 2009

Endelig!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 12:22

Det regner! Det var også på tide. Nu håber jeg bare, det varer ved et stykke tid, så haven kan blive godt blødt igennem. Kattene kan også lige pludselig huske, hvor de bor. De har ellers nærmest kun været inde for at spise de senere dage. De er kommet ind senere og senere og har forlangt at komme ud igen tidligere og tidligere. Men så snart regnen startede, var der to middere, der vidste, hvor de hørte til.

Silvio har det nu hårdt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 9:50

Nu er det lykkedes Silvio Berlusconi at komme i nyhederne med noget, der ikke har med hans privatliv at gøre. F.N.s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, har nemlig skrevet et åbent brev til ham, hvor han anklager Italien for ikke at følge G8 landenes løfter om at forøge hjælpen til Afrika.

Italien har gjort lige det modsatte, nemlig nedsat hjælpen med over 50%. Men sikke da en overraskelse: Et fascistisk regime, der ikke vil hjælpe sultende mennesker og en Silvio, der ikke holder, hvad han lover. Jeg ville snarere være blevet forbavset, hvis det modsatte var tilfældet.