Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. juli 2009

Feriemodus er ved at være der!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:42

Ferie! Ja, nu har jeg haft ferie siden sidste lørdag. Dvs. der er gået knap en uge, så feriemodus er ved at have indfundet sig. Det var også på tide. Vi var lige ude og proviantere i dag, og bagefter tog vi et smut til Hirtshals. Der var mange både i havnen i dag. Det lufter godt, og det er sikkert ikke godt havvejr for de mindre både.

Vi havde egentlig tænkt os at finde et listigt sted i Hirtshals og få noget frokost der, men enden på det blev, at vi kørte hjem igen. Sjovt nok kan man jo spise frokost hjemme ca. 10 gange for det, det koster at spise frokost ude én gang. Med mindre man tager til takke med en gang McDonald’s. Men det er jeg nu blevet godt og grundigt træt af. Man kan spise mængder af det og alligevel være sulten igen efter en halv time. Og så smager det heller ikke rigtig af noget, synes jeg.

6 Comments »

  1. Godt at du panorerede den modsatte vej på sidste klip – ellers var jeg blevet svimmel 😉 . Og tak for ‘besøget’ i Hirtshals – hmmm … der har jeg faktisk aldrig været irl.

    Nyd fortsat ferien!

    P.S. Og ja, Den Gyldne Måges mad har fanden skabt!

    Comment by Bente — 9. juli 2009 @ 15:07

  2. Ja, jeg må se at huske ikke at dreje samme vej hver gang. Det kunne da ellers blive en ny blogstafet, det her. Film, mens du drejer langsomt rundt om dig selv, 360 grader. Næste gang tror jeg, jeg vil gå lidt længere væk fra bilen. Nok er jeg glad for den, men den behøver ikke være med på hvert billede.

    Hirtshals er ikke så ringe et sted. Jeg har selv boet der nogle år.

    Comment by admin — 9. juli 2009 @ 15:42

  3. Kære Henny, sikke en dejlig video du har lavet fra Hirtshals havn. Jeg elsker selv at gå og kigge på skibe. Men McDonalds kunne jeg heller ikke drømme om at besøge. I skule have taget ‘lønsj’ med – det havde været hyggeligt at spise med den flotte udsigt ;O)

    Comment by Madame — 9. juli 2009 @ 16:51

  4. Det blæste nu ret meget i dag. Ellers kunne det have været en god idé med frokost i det fri. 🙂

    Comment by admin — 9. juli 2009 @ 17:11

  5. Fine billeder…
    Hvor jeg dog kender det: Det tager mindst en uge at komme totalt væk fra alt, hvad der hedder arbejde. Hvilket er præcis hvorfor jeg ikke kunne drømme om at nøjes med to ugers sommerferie. De meget få gange, jeg af en eller anden underlig (men god…) grund har gjort det, syntes jeg slet ikke, jeg havde haft ferie.
    Og du har fire uger. Jeg er ikke misundelig. Slet ikke. Nej.

    Fortsat god ferie 🙂

    Comment by Ellen — 9. juli 2009 @ 20:38

  6. Ja, og så skal man jo som lærer også i løbet af sådan en ferie have lagt en plan for resten af året, sådan i store træk, og de første uger også i detaljer. Den slags går den sidste uge af en lærers ferie nemt med, så jeg er rigtig glad for, at vi har fået os handlet frem til 4 uger denne gang.

    Comment by admin — 9. juli 2009 @ 20:44

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment