Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. juli 2009

Knuzzer, m(k)öss, varme klem og deslige

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:13

Nu er det muligvis mig, der er både stiv, bornert, kold og afstumpet. Men jeg har altså et stort problem med den megen kropslige udfoldelse, der er blevet moderne på det seneste. Altså sådan at forstå, at folk man nærmest ikke kender, skal både omfavne og kysse én, både som goddag og farvel. Sådan blev jeg altså ikke opdraget! I min verden tilhører den slags udfoldelser privat-, for ikke at sige intimsfæren.

Så, hvis man vil forestille sig et tableau, kan det komme til at se ud ca. sådan her: En flok overfladisk bekendte mødes for at lave noget, sandsynligvis jobrelateret, men inden de kan komme i gang med det, skal der altså knuses, klemmes og muligvis kysses hele raden rundt. Hvis jeg så er del af den flok, bliver jeg aldeles stiv i kroppen og værger for mig med både hænder og fødder. Jeg kan ikke gøre for det. Det er simpelt hen for meget, og jeg kan ikke have det!

Nu er det så heldigt, at mange af de mennesker, jeg omgås, både har pli og situationsfornemmelse og forstår, at jeg har det på den måde, at det ikke er fordi jeg ikke kan lide dem, og helt automatisk hilser på mig på en måde, som er acceptabel for begge parter. F.eks. ved at sige “hej” eller “goddag”. Men ind imellem har vi altså disse pinlige scener, hvor nogle mener, at der er dømt omfavnelse, og hvor jeg aldeles ikke er enig.

I de senere år har omfavnelserne, eller er det ikke snarere omklamringerne, også bredt sig til skriftsproget. Især det, som bruges i de elektroniske medier. Tjah, det er måske fordi disse er de eneste, hvor der stadig udfoldes skriftsprog, men lad det nu ligge. Man kan modtage emails fra folk, man overhovedet ikke kender, og disse personer skriver “Kære” i starten af mailen, og “kh”, “kærlig hilsen”, “knuzzer”, “kram” eller endda “varme klem” i slutningen.

Jeg må indrømme, at den slags får mig til at foretage mentale reservationer. En ting er at være åben og venlig, men en anden er at være fuldstændig grænseløs. Jeg vil gerne det første, men ikke det sidste. Jeg har næsten vænnet mig til det indledende “Kære”, men de ovennævnte afsluttende hilsener vænner jeg mig aldrig til! Samtidig har det jo nærmest udviklet sig sådan, at man ikke kan skrive “venlig hilsen”, med mindre der er tale om et forretningsbrev. Men det må man jo så formulere sig ud af.

Nå, det er nu nok mig, der er noget galt med.

14 Comments »

  1. Haha, det var morsom læsning, Henny! Jeg er meget enig med dig – og det gælder om lynhurtigt at række hånden frem, hvis man vil afværge en kyssen og krammen. Men du har helt ret, det er næsten blevet den almindelige hilsen, dog ikke hvor jeg arbejder, kun blandt vores venner.
    Men afslutningen varme klem har jeg nu taget helt til mig over for dem, der selv bruger noget lignende – ellers ville jeg ikke drømme om at bruge den.
    Det gælder om at stikke en finger i jorden …

    Comment by Madame — 11. juli 2009 @ 7:02

  2. Ja, Madame, det handler nok i bund og grund om at stikke en finger i jorden. Fidusen med at række hånden frem virker som regel da, men hvis den ikke gør, kan man skubbe med hånden i stedet …

    Comment by admin — 11. juli 2009 @ 10:25

  3. Jeg er meget til knus og kram med dem, jeg holder af. Syntes nærmest, at det er synd for dem, som ikke bryder sig om det. Tænker, at det må være mangel på kærlighed i deres barndom, at de har berøringsangst.

    Jeg har også lagt mærke til, at man her i blogverdenen er begyndt at bruge specielle hilsner afslutningsvis. Det generer mig ikke.
    Men det er sandt, at der mange gange efter indlæg og kommentarer skrives god dag/weekend mv. Det er lige før afslutningen bliver længere end budskabet :O)

    Comment by Lone — 11. juli 2009 @ 7:17

  4. Lone, nu er der jo stor forskel på at kramme folk, man holder af, og så at gøre det med folk, man nærmest ikke kender. Det er især det sidste, jeg opponerer i mod.

    Men ellers har du ret i, at det er noget, der er grundlagt i barndommen. Om det lige frem er synd, ved jeg ikke. Man kan give et barn kærlighed på flere måder, også nogle, der ikke er så demonstrative.

    Comment by admin — 11. juli 2009 @ 10:27

  5. Næ, der er da vist ikke noget galt med dig, Henny 😉 . Det har bestemt taget overhånd med knuzzeriet – også det elektroniske blandt fremmede mennesker.

    Selv har jeg ikke problemer med de fysiske kram til goddag og farvel, synes faktisk de er lidt hyggelige. Men jeg er også i årevis kommet i kredse, hvor den slags er almindeligt, også selv om man ikke er nære venner. Men … det altafgørende er bestemt, at man tolker folks signaler, inden der krammes løs!

    Comment by Bente — 11. juli 2009 @ 12:26

  6. Knuzzeriet i de elektroniske medier kan jo umuligt betyde noget, eftersom der fyres knuzzer af til højre og venstre helt uden smålig skelnen til, hvem modtagerne er. Forhåbentlig kan man mærke, hvad det betyder irl, men det er jeg da efterhånden ved at komme i tvivl om nogle gange.

    Men du har ret, man skal kunne læse situationen.

    Comment by admin — 11. juli 2009 @ 12:51

  7. Det er så ikke kun dig, der er noget galt med… Indlægget kunne såmænd lige så godt have været skrevet af mig, og jeg har pudsigt nok lige haft netop dette oppe at vende kort i en privat mailudveksling.

    Jeg har intet imod hverken knus, kram eller varme klem. Hvis det er nogen, jeg kender.
    Men så længe jeg ikke har mødt den pågældende person i virkeligheden, er jeg altså ikke rigtig med på den vogn – heller ikke som elektronisk svar til nogen, der bruger disse vendinger, og det er skam ikke fordi, jeg har noget imod disse personer.
    Det er bare – også for mig – noget mere intimt, som er forbeholdt mennesker, jeg kender irl.

    Det er muligt, at det er den form for hilsen, der vil blive brugt som standard i dette elektroniske medie i fremtiden, men jeg vil nu stadig gerne bevare den elektroniske form for et høfligt håndtryk så længe som det er mig muligt.

    ‘Kære’ har jeg efterhånden vænnet mig til som indledning, men ‘Venlig hilsen’ eller lignende vil fra min side også fremover blive brugt til afslutning.
    Når man føler, at man næsten har lært hinanden at kende, som f.eks. den måde, hvorpå du og jeg ‘kender hinanden’ gennem vores blogs, ville jeg skrive f.eks. ‘mange venlige hilsener’ – ikke ‘kærlig hilsen’ og slet ikke ‘kh’ (det er uden megen mening og lettere dovent uforskammet; lige som bare at skrive ‘mvh’ 🙂

    Hvorfor skal det i øvrigt hedde ‘knuzzer’? Er det for at bløde lidt op på intimiteten?
    Der er vel ingen, der ville udtale det med stemte s’er?

    Comment by Ellen — 11. juli 2009 @ 20:09

  8. Nå, jeg er da i hvert fald glad for ikke at være alene om det her. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor de knuzzer skal staves sådan. Det kan godt være, at det er en måde trods alt at lægge lidt komisk afstand til det. Eller sådan har det nok været ment af dem, der oprindelig fandt på det. Jeg synes bare, at jeg ser det brugt på en totalt bevidstløs måde, hvilket gør det værre endnu.

    Comment by admin — 11. juli 2009 @ 20:30

  9. […] hånden til velkomsthilsen og gav hinanden et lille knus til farvel. (Se i denne forbindelse evt. her ) Helt i min ånd… Mødet var… ja, hvad var det? Udover godt? Bestemt ikke ligefrem […]

    Pingback by En god oplevelse « Hos Mommer — 11. juli 2009 @ 22:18

  10. Altså Henny… den Pingback lever helt sit eget liv. Ikke fordi jeg ikke vil henvise til dig – tværtimod – men jeg har ikke helt fattet, hvordan det virker, kan jeg se. Hvad er det mon lige, jeg har fået trykket på???

    Comment by Ellen — 11. juli 2009 @ 22:31

  11. Du har linket til mit indlæg her. Det virker som en pingback. Nu skal jeg se, om jeg kan gøre dig kunsten efter …

    Comment by admin — 11. juli 2009 @ 22:34

  12. Jeg har godt nok stadig ikke fattet det helt… Mit link (pingbacken?) kommer ind som en underlig og ustruktureret kommentar hos dig, mens dit link (pingback?) til mig nok så flot blæser min blog op i et nyt vindue i helsideformat, men der ryger ikke noget ind i form af en kommentar til mit indlæg. Så dit forsøg blev vel derfor et ‘rigtigt’ link og ikke en pingback? 🙂
    Det er lidt svært, det her…beklager, at jeg er lidt tungnem…

    Comment by Ellen — 11. juli 2009 @ 23:55

  13. Mit forsøg på at lave et pingback virkede ikke. Nok fordi, jeg lavede det i kommentarsporet. Hvis jeg havde lavet et link i selve indlægget, ville det sandsynligvis have vist sig i kommentarsporet til dit indlæg. Det er noget WordPress noget … 🙂

    Comment by admin — 12. juli 2009 @ 0:10

  14. 😀

    Comment by Ellen — 12. juli 2009 @ 0:43

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment