Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. juli 2009

Hilsen fra Vietnam

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 14:56

Sådan en fik jeg i dag, i form af et postkort forestillende indgangen til det centrale marked i Saigon, også kaldet Ho Chi Minh City, eller rettere Thành phố Hồ Chí Minh. (Her mangler måske indtil flere af de seks tonetegn, som det vietnamesiske sprog betjener sig af. Jeg har aldrig rigtig fået lært, hvor eller hvordan, de anbringes og jeg har heller ikke rigtig sat mig ind i, hvordan man evt. får pc’en til at sætte dem ind, selv om det uden tvivl kunne lade sig gøre, evt. via charmap.exe.)

Det centrale marked i Saigon

Man kan ikke beskylde dem for at have sparet på farverne! Men nu er farverne noget mere dominerende i et tropisk klima, end hvad vi er vant til her. Kortet kom fra en af mine kursister, der afsluttede sin danskuddannelse her i juni og nu er på ferie med familien i Vietnam. Hvis du ser dette, Bich, så tak for kortet!

Men tilbage til det med tonetegnene. De er særdeles betydningsbærende, så hvis man vil lære vietnamesisk, er det aldeles nødvendigt at lære dem. Et enkelt tonetegn kan være den eneste forskel på ordet for kødpølse og ordet for jetjager, så vidt jeg nu har forstået det.

Der er som sagt 6 styk:

  1. ´ opad
  2. ` nedad
  3. ~ glidende
  4. ? spørgende (placeres over en vokal og har ikke en prik)
  5. ^ det lille tag aner jeg ikke, hvad gør, og endelig er der et
  6. . ikke et punktum, men tonetegnet for dyb tone, der placeres under en vokal.

Så vidt, så godt. Danskere besværer sig ofte over, at asiater, der lærer dansk, har en dårlig udtale. De skulle lige prøve at tilegne sig lidt af det ovenstående cirkus og se, hvordan deres udtale blev!

Ellers er vietnamesisk et analytisk sprog. Det består udelukkende af enstavelsesord, der så kombineres til det ønskede. F.eks. hedder verbet at køre lai xe. En cykel hedder xe dap, en bil xe hoi, et tog xe lua og sådan kunne man blive ved. En ting betegnes ved ordet cai. På den måde får man et bord=cai ban, en stol=cai ghe osv.

Jeg har undervist vietnamesere i dansk i snart 25 år nu, og det er da lykkedes mig at lære nogle få ord, fortrinsvis substantiver, men at tale vietnamesisk kommer jeg aldrig til. Heldigvis er de fleste af de vietnamesere, jeg kender, høflige mennesker, der ikke griner ret højt, når jeg udtaler forkert. F.eks. hedder “gris” con heu og udtrykket “jeg forstår ikke” không heu – i min udtale bliver det fuldstændig ens.

6 Comments »

  1. Hold da op – man kan søreme hurtigt komme til at fornærme en vietnameser, hvis man vil fortælle ham, at man desværre ikke forstår, og så lige får givet den en ufrivillig udtaledrejning 😀

    Men det er desværre rigtigt, at vi danskere er meget hurtige til at (for)dømme andres måde at tale dansk på, mens vi er åh så overbeviste om, at vi f.eks. taler ‘flydende’ engelsk.

    Jeg bryder mig ikke om det, hvis ‘man’ ikke gider gøre et hæderligt forsøg som immigrant, men hvis man gerne vil og gør et ihærdigt forsøg, så betyder accenten meget lidt.
    Ganske som jeg ikke synes, at det er hudfarven, der betyder noget, men det, der bor inde i hovedet – altså livs- eller kvindesynet og i det hele taget holdningerne til samfundet omkring en.

    Comment by Ellen — 13. juli 2009 @ 21:06

  2. Vietnameserne udviser meget stor tolerance over for danskere, der som oftest ikke en gang kan udtale deres navne. Jeg havde en gang en klasse med 7 vietnamesere, der hed sådan noget som Hong, Hoang, Hoan, Hung, Huong, Hánh og Hành. Så var der også en spanier, der hed Juan. Og det gik såmænd udmærket.

    Men som du er (næsten) inde på, så er den megen fornærmelse over dårlig udtale som oftest en gang slet skjult racisme. F.eks. har min gemal aldrig lært dansk. Han syntes, han var for gammel til at begynde på det, da han kom her til landet for 11 år siden. Så han taler da bare glad og fro engelsk med alle, han møder. Det har han ikke måttet høre for. Det havde næppe været tilfældet, hvis han havde haft et mellemøstligt eller asiatisk udseende.

    Derimod har jeg måttet høre for, at jeg ikke har “fået ham lært dansk”. Dertil svarer jeg nu altid, at det er besværligt nok at få et ægteskab til at fungere, uden at man behøver blande undervisning ind i det.
    🙂

    Comment by admin — 13. juli 2009 @ 21:22

  3. Åh hvor har du ret – det er også lige Charlottes ord, når Tim spørger hende, om hun ikke vil undervise ham i dansk. Hun har svaret, at hun gerne vil lære næsten alle andre dansk end lige præcis sin egen mand. Han kan bare lytte med, når hun taler med børnene…
    Det er også rigtigt, hvad du siger om din mand og bekræfter kun det, jeg sagde om vores engelskkundskaber – vi benytter enhver lejlighed til at lufte vores fantastiske engelsk – men hvorfor du skal bebrejdes, at du ikke har lært ham dansk, synes jeg da er lige strengt nok 🙂

    Comment by Ellen — 13. juli 2009 @ 21:51

  4. Ja, de fleste danskere er overbevist om, at de taler fortrinligt engelsk. Min mand siger, at det er rigtigt, men det er nu meget tolerant af ham. Jeg kan godt høre, at de fleste ikke taler ret godt engelsk, og at de faktisk har en tyk accent. Men der tror jeg, at de engelsktalende er meget mere tolerante i så henseende end de fleste danskere.

    Comment by admin — 13. juli 2009 @ 22:00

  5. Ih du milde – sikke et sprog! Dine tegn minder mig om dem, skuespillerne sætter over sætninger, når de forbereder sig til en radiooplæsning. Så ved de præcis, hvordan betoningen skal være 😉

    Comment by Madame — 14. juli 2009 @ 6:49

  6. Ja, så bliver tegnene jo også betydningsbærende, men på en anden måde. Disse skal være indført, da man begyndte at skrive vietnamesisk med latinske bogstaver. Tonerne er automatisk inkluderede, hvis man skriver det med kinesiske skrifttegn. Men der er jo også mange flere af dem!

    Comment by admin — 14. juli 2009 @ 10:25

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment