Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. juli 2009

Omskifteligt

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 19:59

Det er, hvad vejret er i dag. For få minutter siden var der tørvejr, da jeg var ude for at knipse denne himmel, som jeg syntes var interessant:

Aftenhimmel

Nu står det ned i stænger derude, men solen skinner stadig, altimens det tordner og lyner. Nu mangler vi bare lidt snestorm, så har vi det hele på en gang. I min familie havde vi det mundheld, at solskinsregn betyder tårer inden aften. Men nu er det allerede aften, så det kan da være, vi slipper for tårerne.

Jeg skal ikke beklage mig over regnen, den er tiltrængt, men luftfugtigheden er vist meget høj i dag. Det gør mig irritabel, eller “that’s my story, and I’m sticking to it!”

4 Comments »

  1. Næhh, du mangler lige hagl for at have det hele 🙂

    Mundheldet kendte jeg ikke. Men det er da også lige en anelse tungsindigt?
    Vi har en tung himmel, men hverken regn eller torden. Ikke engang i det fjerne…
    John påstår godt nok hårdnakket, at det er lummert, mens jeg påstår lige så hårdnakket, at med en relativ luftfugtighed på 57% kan det simpelthen ikke betegnes som værende lummert!
    Kan jeg få en andens (= din) vurdering på det? Hvornår er det ‘lummert’?

    Comment by Ellen — 16. juli 2009 @ 0:15

  2. Ellen, det der med, hvornår det er “lummert” er nok en meget subjektiv vurdering, tror jeg.

    Ja, det er et meget tungsindigt mundheld. Dem excellerede min familie vist i. 🙂

    Comment by admin — 16. juli 2009 @ 9:38

  3. Det lyder meget smukt med både sol og regn på én gang! Vi fik desværre ingen regn, og det var afskyeligt varmt og trykkende hele dagen.

    Comment by Madame — 16. juli 2009 @ 8:14

  4. Madame, der går nok hul på skyerne hos jer også, og det i den allernærmeste fremtid.

    Comment by admin — 16. juli 2009 @ 9:39

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment