Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. september 2009

Stråtækt var den ikke …

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:00

Næh, det var den ikke, og det er den stadig ikke, min barndoms første skole. Der er for det første ikke skole mere, det har der ikke været siden 1961 eller var det måske 62?- For det andet er det vel ikke i taget, lærdommen sidder. Jeg var på en måde med til at lukke den skole, idet jeg gik i anden klasse – eller andet skoleår – da den lukkede, læreren gik på pension og alle ungerne blev flyttet på centralskole. Det har jeg skrevet om på-let-dansk andetsteds, hvis nogen ellers skulle være interesserede. På den adresse har jeg også berettet lidt om mine meritter i dette lidet agtværdige lærdomsinstitut, samt lidt om, hvordan der egentlig var i den sorte, toklassede skole.

Men i dag kom vi altså forbi, og da ejeren har været så venlig at fælde en hel del af de træer, der ellers i mange år har skygget for bygningen, syntes jeg, at tiden var inde til at tage et billede:
Nr. Rubjerg gl. skole

Bygningen ligner sig selv ude fra, bortset fra, at den er i betydeligt bedre stand nu, end den var den gang. Så mener jeg også at huske, at vinduer og døre var grønne og ikke hvide, men bortset fra det …

Der, hvor toiletterne var, er der i dag et værksted, hvor der drejes unika-skåle af trærødder, bl.a. Der er også en lille butik, hvor man kan købe træskålene og nogle andre, lokalt fremstillede ting. Der var keramik, patchwork og akvareller.

Alt i alt synes jeg, at der var en betydeligt bedre stemning der i dag, end den gang jeg gik der. Spøgelser kan åbenbart fordrives!

På højkant

6 Comments »

  1. Det var da godt, at du fik et behageligt, spøgelsesfrit, skolegensyn :-). Der ser jo ligefrem hyggeligt ud – synes jeg, der gik på et meget stor skole.

    Comment by Bente — 12. september 2009 @ 22:07

  2. Ja, nu ser der hyggeligt ud, og det er det også. Dengang – not so much!

    Comment by admin — 12. september 2009 @ 22:15

  3. Jeg har også været på genkig ved min gamle skole, som til en forveksling ligner din – også med tegltag 🙂
    Da jeg stod der, kunne jeg “høre” børnelatter og se os småpiger gå i forbyttede trøjer og med veninderinge på.
    Siden hen har skolen været plasticfabrik og vist nok nu også “noget med kunst” 🙂

    Comment by Lone — 13. september 2009 @ 21:26

  4. Ja, minderne kommer væltende over en sådan et sted. I mit tilfælde må jeg sige, at det var godt, den skole blev lukket. Niveauet var for lavt, og dette med at undervise alle eleverne i 2 klasser var bestemt ikke ideelt. Ideelt var det heller ikke kun at have en lærer. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det mon er det samme, der er tilfældet nu, hvor man vil lukke mange små skoler, eller om disse små skoler faktisk, i modsætning til min, ville være værd at bevare?

    Comment by admin — 13. september 2009 @ 21:32

  5. Sådan var tiden dengang på landet. Vores skole lukkede, da jeg gik i 3. klasse, og vi blev overflyttet til en centralskole.
    Vi er da kommet godt i vej, taget i betragtning, hvordan det startede 🙂

    Det er en meget smuk mis, som holder dynen varm for dig herover 🙂

    Comment by Lone — 13. september 2009 @ 23:04

  6. Ja, det gik jo ikke helt galt, på trods af den vaklende begyndelse.

    🙂

    Ham er vi også meget glade for.

    Comment by admin — 14. september 2009 @ 7:39

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment