Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. september 2009

Vildt mærkeligt

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 13:24

I går kom vi også, ikke helt tilfældigt, forbi det husmandssted, nu nedlagte, der var mit barndomshjem. For 40 år siden blev det solgt til mennesker, der siden har brugt det som sommerhus. Der var folk på gårdspladsen, så jeg bad om lov til at tage et par billeder af huset. Det fik jeg lov til, og var også så heldig at blive inviteret indenfor. Udefra ligner huset sig selv, som jeg husker det.

Indvendig er det derimod helt lavet om. Alt er meget smukt og smagfuldt lavet, og det er meget forskelligt fra, hvad jeg husker. Alligevel, og det er her, det vildt mærkelige kommer ind, kunne jeg lige pludselig huske, hvor kakkelovnen stod, før vi fik centralvarme, og at vi havde et tørrestativ af træ oven over kakkelovnen, hvor min mor tørrede bleer om vinteren, og en hel masse andre detaljer om, hvordan huset var indrettet, og hvordan vi havde det der.

De “nye” ejere har lavet det meste af stalden om til en flot, højloftet stue med synlige bjælker, så den del af huset lignede i hvert fald ikke sig selv.

Til salg

Stedet vil blive sat til salg i den nærmeste fremtid. Udbudsprisen vil være ca. 40 x det, mine forældre fik for det i 1970. Det må da siges at være en rimeligt god investering? Men der er som sagt også ofret rigtig meget på det. Man må håbe, at de har haft glæde af stedet i de 40 år. Det synes jeg nu nok egentlig, det tydede på. Ellers ville man vel heller ikke have gjort så meget ud af det eller beholdt det så længe!

8 Comments »

  1. Du har da rigtigt været på tur ned ad memory lane! Det må være vildt mærkeligt at stå midt i sit barndomshjem, som så alligevel er helt anderledes.

    Comment by Bente — 12. september 2009 @ 22:11

  2. Ja, det må man sige ja til, det med Memory Lane. Hvis jeg lige havde haft 4 millioner i baglommen, tror jeg, at jeg ville have købt det på stedet. Men det havde jeg så ikke lige i går … 😀

    Comment by admin — 12. september 2009 @ 22:16

  3. Sikke en dejlig oplevelse for dig, Henny. Det minder mig om, at min far og jeg for et par år siden fik lov til at se hans barndomshjem inden i. Som 6-årig var han flyttet ind i det lille bindingsværkshus i 1928, og det var nænsomt restaureret og meget velholdt.

    Comment by Madame — 13. september 2009 @ 8:45

  4. Jo, det var dejligt, men det var også på en måde ret foruroligende. Jeg har ikke rigtig fundet ud af, hvorfor. Det har nok noget at gøre med, at jeg lige pludselig kunne huske så mange ting, som jeg ellers havde “glemt”.

    Comment by admin — 13. september 2009 @ 8:49

  5. Ja, det må godt nok være underligt at se ens barndomshjem igen efter så mange år.

    Det var sødt af dem at invitere dig indenfor.

    De følelser, du gennemlevede, kan jeg jo slet ikke tale med om, men jeg oplevede det ‘den anden vej’, engang jeg undrede mig over en ældre dame, som gik rundt inde på nabogrunden til ødegården i Sverige. Jeg undrede mig over, hvorfor hun gik rundt der, og hun fortalte, at hun var vokset op på vores ødegård, men kunne se, at her nu boede nogen, hun ikke kendte… Selvfølgelig fik hun da lov at kigge indenfor. Det var spændende at høre, hvad hun kunne fortælle.

    Comment by Ellen — 13. september 2009 @ 18:55

  6. Ja, det var sødt, og det havde jeg da slet ikke forventet. Det var også specielt, fordi jeg i sin tid var meget utilfreds med at skulle flytte derfra. Jeg var 13-14 år på det tidspunkt, og det passede mig bestemt ikke at skulle skifte bopæl, skole, venner osv. Det er nok den eneste gang, jeg er flyttet, hvor jeg slet ikke har haft indflydelse på processen. Der lå nogle ting, som ikke var færdigtbehandlede, kunne jeg mærke.

    Jeg synes, det var godt, at I lod den gamle dame kigge indenfor. Det giver jo også et perspektiv at have noget historie med.

    Comment by admin — 13. september 2009 @ 19:25

  7. For et par måneder siden, blev jeg inviteret ind for at se mine bedsteforældres gamle gård, hvor jeg har tilbragt en meget stor del af min barndom. Det var nemlig også “vildt mærkeligt”… og svært, hårdt, vemodigt og meget andet. Men det var også positivt: der var jo ændret så meget, at det ikke var “vores” mere. På den måde var det som om at et savn pludselig forsvandt og det var egentlig befriende.

    Comment by Jens Drejer — 14. september 2009 @ 10:50

  8. Jo, det kan godt siges at være noget befriende i det. Men stadig meget mærkeligt.

    Comment by admin — 14. september 2009 @ 14:26

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment