Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. oktober 2009

Pas på: Lavtflyvende gebyrgribbe!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:20

Som tidligere beskrevet her på bloggen er min mand jo nu trådt ind i pensionisternes rækker. Endelig, langt om længe, er han også blevet tilkendt en lille alderspension fra sit hjemland. Sammen med det meget lille beløb, han kan få fra Danmark, er vi oppe på ca. 2/5 af folkepensionens grundbeløb.
GebyrgribJuhu som vi da skal feste, købe lædermøbler, lære golf og rejse på ferie på Barbados! Her skal rigtig slås til Søren (hvorfor skal man egentlig altid slå til den stakkels Søren? Nå, det må evt. blive et andet indlæg). Nå, men tingene er nu engang, som de er, og vi bruger normalt ikke mange kræfter på at brokke os over det. Dels nytter det ikke, der er tale om vilkår, og dels bruger vi hellere energien på andre ting, som f.eks. at lave strategier for, hvordan vi alligevel kan klare os.

Pengene fra min mands hjemland kommer pr. check, trukket på en dansk bank. Og her er det så, at jeg virkelig føler trang til at brokke mig: DanskeBank, der (stadig, men hvor meget længere?) er vores bank tillader sig at trække 100 kr. pr. check, for “det gør vi altid, når der er tale om en udenlandsk check”. Checken er trukket på en dansk bank, så hvordan de får det til, at der er tale om en udenlandsk check ved jeg faktisk ikke.

… edderbankeme blevet småt for dem…Skulle jeg prøve at tale med banken om det? Har jeg gjort. Gemalen og jeg troppede personligt op her i eftermiddags. Men de er hverken til at hugge eller stikke i. Jeg argumenterede med, at jeg jo faktisk har været kunde i den bank i samfulde 35 år og til enhver tid overholdt mine forpligtelser, OG været loyal over for banken, også den gang de satte mine puljemidler til. Lige meget nyttede det. Jeg hører, at andre har “forhandlet” sig til f.eks. lavere renter på deres lån og lignende. Hvis det kan lade sig gøre, hvorfor skal banken så partout klemme 100 kr. ekstra ud af en stakkels tofemtedelspensionist? Det kan blive småt for enhver, men det må edderbankeme være blevet småt for DanskeBank!

11 Comments »

  1. Jeg kan godt forstå, hvis du er knotten, Henny, for jeg synes det er utroligt groft! Kan I ikke få pengene hertil på anden måde end via check?

    Comment by Madame — 28. oktober 2009 @ 16:23

  2. @Madame Nej, pengene kan ikke sendes direkte til en konto før en gang til næste år, så indtil da er det pr. check.

    @Ellen Jeg føler mig også fristet til at flytte, men Danske Bank har nu ikke hørt det sidste fra mig endnu. Dvs. jeg har ikke opgivet at få dem til at skifte mening. Ihvertfald skal de have “a piece of my mind”, som de ikke har fået endnu!

    Comment by admin — 28. oktober 2009 @ 19:56

  3. Det er bare SÅ irriterende, og jeg ved heller ikke, hvad der skulle kunne hjælpe.
    Jeg forlod Nordea i vrede pga. noget tilsvarende (for lang historie til en kommentar), og gik over til Nykredit Bank (netbank). De har stort set ingen gebyrer og giver oven i købet noget, der ligner en positiv rente på indlån.
    Bagefter lovede Nordea mig guld og grønne skove, hvis jeg ville flytte tilbage igen, men det løb var kørt – jeg spurgte meget sarkastisk, hvorfor de først er til at tale med efter, at man har gjort alvor af sine trusler og er smuttet.

    Jeg vil anbefale, du seriøst undersøger andre banker.
    Men man skal på den anden side også passe på, at de ikke er alt for små, for så kan der gå så meget andet galt… Men som ikke-storkunde er man vist forholdsvis beskyttet, og det lyder ikke ligefrem, som om I kommer med flere millioner 🙂

    Comment by Ellen — 28. oktober 2009 @ 18:28

  4. Jeg overfører jævnligt penge indenfor EU – og der er ikke længere gebyrer. Det var der for nogle år siden lige efter, at jeg var flytte til udlandet. Men måske Jeres fyrstelige check ikke kommer fra et EU-land?

    Ellers ville jeg bestemt også presse dem lidt mere – og ellers undersøge alternativer. Det kan da umuligt koste dem 100 DKK at ordne en check???

    Comment by Nille — 29. oktober 2009 @ 11:25

  5. Nej, Nille, pengene kommer fra Canada, men checken er trukket på en bank her i Danmark, så man kan i høj grad diskutere, om der overhovedet er tale om en udenlandsk check. Og nej, det kan da ikke koste 100 kr. at ordne en sølle check.

    Comment by admin — 29. oktober 2009 @ 14:20

  6. Du kunne jo fx skrive til Anders Klinkby Madsen, koncernens pressechef, og fortælle lidt om, at sagen kunne komme til at optræde andre steder end på din blog …

    For jo, det er da for groft!

    Comment by Bente — 29. oktober 2009 @ 12:17

  7. Det kunne være, man skulle gøre det. Jeg føler mig faktisk trådt på i denne sag. Folk kan sidde og forhandle renten på deres millionlån ned til noget, de kan kapere, men så skal man til gengæld have pengene ind på den lille mand, der ikke har så mange andre udveje. Det er storslemt!

    Comment by admin — 29. oktober 2009 @ 14:22

  8. Det er ufatteligt, hvad bankerne ikke tillader sig at tage i gebyrer.
    Jeg skulle betale kr. 120 for at sende penge fra min konto til en konto i Norge – via nettet! Varen, som jeg købte, kostede kr. 190!
    Jeg foretrak at sende pengene pakket ind i staniol. Det kunne klares for kr. 8,-.

    Håber, jeres mission lykkes 🙂

    Comment by Lone — 30. oktober 2009 @ 9:11

  9. Ja, Lone, det er da forfærdeligt, som de rager til sig. Det er nok ovenpå, at de har ladet milliarderne rulle til Stein Bagger og hans type, at vi andre kan blive flået for selv de mindste tjenester!

    Comment by admin — 30. oktober 2009 @ 15:17

  10. Hei,

    Vi ønsker å sende deg en Canada Goose jakke å blogge om, gå til http://www.fabriksoutlet.com og velger modell

    Comment by Benne — 30. oktober 2009 @ 13:13

  11. Jamen Benne, idet jeg går ud fra, at det her ikke bare er SPAM, og at transaktionen bliver helt gratis for mig, samt at jeg naturligvis ikke lover noget om, HVAD jeg skriver, så kan jeg da godt bruge en rød Expedition Parka i størrelse XXL. Min adresse finder du ved at konsultere dk-hostmaster! 😆

    Comment by admin — 30. oktober 2009 @ 15:19

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment