Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. november 2009

Vejen til Damaskus

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 15:35

… har jeg aldrig været på. Jeg har nok heller ikke ligefrem håbet på en dramatisk omvendelse, men lidt åbenbaring i ny og næ ville måske ikke være så dårligt. Jeg mener, jo ældre man bliver, jo større risiko er der for, at man havner i en eller anden skure eller rutine, der måske ikke er så hensigtsmæssig, og som det måske ville være godt at blive rusket ud af. Som f.eks. mht. det, man kalder “personlig stil”. Altså tøj, sko, støvler, smykker og andre accessories, som det jo nu hedder på godt dansk, samt evt. maling til ansigtet mv.

Nåmenaltså, jeg har da været rundt i blogland, og flere steder har en bog om de emner været omtalt. Både hos Anne Undreland og Madame har Christina Wedels “Hvad klæder mig” været favorabelt omtalt, og jeg har selv været inde og læse det kapitel, man kan læse gratis på fr Wedels hjemmeside, nemlig kapitlet “Tal pænt til dig selv“. Det virkede godt nok lidt “new age” på mig, det der med at fremhæve det positive og ignorere det negative. Eller er det klikkertræning, jeg tænker på? Det er jo også så moderne. Men det kapitel virkede nu ikke i sig selv afskrækkende, jeg mener, hvis det virker på katten, kunne det jo også være, det virkede på en selv.

Ergo besluttede jeg mig til at bestille bogen, efter et par dage ankom den, og nu er den også læst. Og så er det altså, at jeg har fået en rigtig dårlig smag i munden. Formålet med øvelserne skal være, at man skal føle sig “lækker”. Ordet forbinder jeg ikke så meget med mennesker som med objekter, der skal fortæres, som f.eks. et stykke kamsteg eller en nystegt frikadelle. At se smart ud kunne jeg derimod godt tænke mig, eller se godt ud. Men det er altså ikke det, der er målet.

Men da jeg var kommet et stykke ind i bogen, nærmere bestemt til side 99, “Sandheden om tilskæring og snit”, hvor jeg kan læse om nogle ting man skal tage hensyn til, med mindre man er mere end 20 kg overvægtig, strike one, blev jeg klar over, at jeg slet ikke var i Wedels målgruppe. Herefter går fr Wedel så over til at sige, at hvis man er mere end 20 kg overvægtig, så vil hun opfordre os til at tabe mindst 15 kg, inden vi går ud og skaffer ny garderobe! Strike two. Kære fr Wedel, det er jo Dannevang, dette her, og det er altså alt for koldt at gå rundt med r**** bar, rent bortset fra, hvad sædelighedspolitiet ville have at sige om det, hvis man gik ud uden “garderobe”. Mht. det at tabe 15 kg, så vil jeg gerne tage diskussionen op med fr Wedel efter hendes evt. overgangsalder/rygestop/behandling for depression, hvis hun kommer i disse situationer. En af dem skulle da i hvert fald være rimeligt sikker. Når jeg kunne trænge til inspiration mht. mit tøj, så er det da ikke noget, der kan udsættes, til jeg engang er blevet ung og smuk, for det bliver jeg sgutte!

Der skal jo tre slag til, før man bliver dømt ude, så her kommer strike three: Det er i afsnittet om kjoler, og hvorfor fr Wedel mener, at mænd elsker dem. Det er fordi, og hold nu fast: “Der er fri tilgang”. Hun forklarer selvfølgelig, at der er tale om fantasier, som ikke nødvendigvis behøver blive udlevet osv. Men jeg må indrømme, at jeg finder det dybt tragisk, at en yngre kvinde kan skrive sådan noget bavl i det herrens år 2009, og endnu mere tragisk er det, hvis hendes læsere accepterer det! På side 48 er fr Wedel ovenikøbet ligeglad med kvindefrigørelse i henseende til hvor “lækker” man er. Jo tak do! Den slags tale får mig til at længes efter mine overalls, den lilla ble og et par røde kaptræsko.

Hvis man ikke synes, de tre slag er nok, så skal man åbenbart, for at være “lækker”, have fjernet hår både her og hisset, det er jo totalt amerikanske tilstande, Wedel her vil have indført. Man skal smøre sig ind i cremer både morgen og aften. Det er ikke så sært, at allergierne er på fremmarch, alt det skidt, folk vil udsætte deres hud for. Desuden skal kvinder iflg. Wedel gå med make-up! Det er altså et personligt valg, om man vil det eller ej. De fleste ser langt bedst ud uden!

Dertil kommer en næsten konstant tilskyndelse til at købe dyre sko, støvler, tasker og tøj. Jeg begynder så småt at se, hvor de kvinder, der optræder i “Luksusfælden” på TV3, får deres idéer fra. Det er jo gerne små, pjevsede koner, der med tårer i øjnene tilstår, at de bruger 3000 på frisør og “hårprodukter” pr. måned og har skabe, der er så fyldt med tøj, at de absolut intet overblik har. Den idé, at man skal eje noget dyrt tøj, som man så kan tillade sig at “blande” med noget billigere, er helt ude i hampen. Netop med tøj er det jo en kendt sag, at man ikke får det, man betaler for. Mærkevarer er i det store hele blærevarer og får ikke bærerne til at se en tøddel bedre ud.

Så nej, jeg er ikke imponeret over Christina Wedels bog. Overhovedet ikke, faktisk. Men hvis der var en stylist, der formåede at vise almindelige kvinder af alle mulige tykkelser og aldre, hvordan de uden at skulle ligge under for nogle mere eller mindre lumre mandefantasier kunne klæde sig smart og praktisk på for små penge, så ville jeg ganske givet være imponeret. Men det er nok for stor en mundfuld!

8 Comments »

  1. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke faldt i den læsefælde.
    Jeg havde godt nok mine lumske anelser efter de få uddrag rundt omkring, men at den dame kan tillade sig at mere end antyde, at intet klæder nogen, der vejer mere end fem kilo for meget, sender også mig tilbage til min mors lærebøger for husmødre, der mindede de fortravlede hustruer om, at det var meget vigtigt at at se toptunet ud, når manden kom hjem, så han ikke skulle kunne få mistanke om, at hun rent faktisk havde knoklet hele dagen.

    Jeg hører heller ikke til de slankeste (mere), men kunsten er vel netop at få folk til at se pæne og velklædte ud, stort set uanset hvad de vejer.
    Charlotte er kommet med mange gode fif til mig, og i øvrigt har jeg set mange formidable, ’store’ damer. Store i flere betydninger.

    Det lyder nok lidt som sure rønnebær, men kvinder over 50, der er superslanke, er ikke nødvendigvis de kønneste, fordi de nemt får et lidt hærget udtryk. Dermed ikke sagt, at de bevidst skal spise sig tykke og fede, men lidt ‘rundhed’ gør nu ikke så meget i vores alder.

    Pengene til den bog kunne vist have været brugt bedre 🙁

    Comment by Ellen — 13. november 2009 @ 8:25

  2. @Ellen Nej, den bog er efter min bedste overbevisning hverken værd at bruge penge, eller endnu mere vigtigt, tid på. Selv om man evt. kunne finde et og andet guldkorn i den, så falder det hele fra hinanden ved tanken om, at alle anstrengelser i den retning er for at gøre sig til overfor nogle mænd. Er det virkelig der, vi er tilbage til? Åbenbart.

    Jeg giver dig ret i, at det ikke altid er sagen at være alt for tynd efter overgangsalderen, men ved at snakke med forskellige kvinder om det, er jeg faktisk kommet til det resultat, at vægten er ret svær at påvirke i den fase af livet. De, der er født med gener til at være tynde, er det, og de andre ser ud som du og jeg. Men jeg hører også, at det faktisk er sundt at have lidt på sidebenene. Jeg har så for meget, men det er, som det er, uanset hvad de til enhver tid mest gennemslagskraftige helseguruer måtte mene om det.

    Ja, de penge kunne være brugt bedre. Jeg faldt bare for den geniale reklamekampagne om, at denne bog var anderledes end andre bøger om samme emne. Det er den muligvis, men den hviler på et kvindesyn, som jeg næsten ikke kan lade være med at skamme mig over på Christina Wedels vegne.

    @Madame Jamen et godt grin er da ikke at foragte, så har bogen da afstedkommet noget godt.

    Nej, jeg må indrømme, at jeg ikke kan finde ret mange guldkorn i bogen efter at have afdækket damens kvindesyn. Jeg synes, det positive, man evt. måtte finde, tager en ubehagelig farve og smag af det grundliggende menneske- og kvindesyn. Ja, mændene bliver da også sat i bås. Hvad er det f.eks. noget vrøvl med, at alle mænd elsker kvinder på høje hæle? Min mand protesterer over selv den mest diskret cuba-hæl, og det er ikke fordi, jeg så bliver højere end ham, han er sine gode 30 cm højere end jeg, uanset hvilken hæl jeg har på.

    Jeg ville gerne se en bog skrevet af en stylist, der kunne få alle kvinder til at tænke accepterende om deres krop og give gode forslag til alle typer. Herrejemini! Den gang, da jeg kun vejede 5 kg for meget, så jeg da brandgodt ud i næsten hvad som helst og havde ikke brug for råd. Det ville klæde modebranchen i det hele taget at blive klar over, at selv om vi kvinder hinsides overgangen, tykke som tynde, muligvis er en anelse nærige med vores tøjbudget, så bruger vi altså samlet set en sær masse penge, og derfor ville der være god mening i at interessere sig for os!

    @Nille Jeg håber da ikke, at mit blogindlæg gav anledning til pinlige episoder på dit job! Når man kan tjene penge på den slags bøger, så er det efter min mening netop fordi der er behov for god rådgivning. Denne bog er blevet markedsført som et alternativ til de sædvanlige påklædningsråd, med æble- og pæreform, og hvad der klæder den ene og den anden type, som mange mennesker nok slet ikke kan se sig selv i, i hvert fald ikke jeg, og jeg faldt altså for markedsføringen. Men du har sikkert ret, der er ingen anden end en selv, der kan sikre, at det er ens eget udtryk, man præsenterer. Når jeg tænker efter, er det faktisk gået galt, hver gang jeg har ladet mig besnakke af en eller anden ekspert, det være sig frisør eller tøjekspedient. Måske skulle jeg lige lade den lektion synke ind … 🙂

    @Jens Det kan godt være, du har ret i dine antagelser, Jens. Jeg kan i hvert fald se, at hvis jeg skulle til at gennemføre alle de skønhedsregimenter, som Wedel anbefaler, så ville der ikke blive tid til at gå på arbejde. Og jeg ville garanteret heller ikke blive hverken pænere eller mere tilfreds med mit udseende, hvis jeg gjorde det. Mht. at stå udenfor målgruppen: Det gør jeg så også, men det blev ikke lysende klart, før jeg havde læst ca. 100 sider.

    Comment by admin — 13. november 2009 @ 14:20

  3. Haha, åh hvor jeg grinede Henny! Nu er bogen næppe skrevet for min aldergruppe – jeg bliver 60 her i vinter, men alligevel synes jeg, at jeg fik fik et tiltrængt los bagi ved at læse bogen. Der står da også noget, jeg bare lader fare, men hendes råd kan jo bruges i en genbrugsbutik, som er et af mine favoritsteder at handle ;O) Hun skriver også om at se på indholdet af klædeskabet med andre øjne – kunne du slet ikke bruge det?

    Comment by Madame — 13. november 2009 @ 8:42

  4. Jeg måtte virkelig holde mig i skindet – det er ulempen ved bloglæsning på kontoret!! Jeg har af gode grunde ikke læst noget af den dames fantastiske råd – men generelt er det den slags bøger, som jeg mener, er ren marketingsgas… det undrer mig stadig, at folk virkelig kan tjene penge på den slags! Og at vi andre sikkert lige så nemt kunne skrive noget lignende og tjene penge… er vi så dumme?

    Men bortset fra det så lyder hendes gode råd ikke særlig brugbare! Jeg er sikker på, at en eller anden stylist kunne få en masse interessant ud af et møde med mig… men så ville det jo ikke længere være mig. Så nej tak! Men et godt grin siger jeg aldrig nej til!

    Comment by Nille — 13. november 2009 @ 10:31

  5. Jeg nød at læse hvert eneste ord af din anmeldelse. Jeg er selvfølgelig ikke en del af målgruppen – alligevel kan jeg godt undre mig; jeg har nogen gange på fornemmelsen, at den slags bøger kun har to formål: 1) at forfatteren kan tjene nogle penge. 2) at gøre livet besværligt for andre mennesker. Unødvendigt besværligt!

    Comment by Jens Drejer — 13. november 2009 @ 12:31

  6. “Men hvis der var en stylist, der formåede at vise almindelige kvinder af alle mulige tykkelser og aldre, hvordan de uden at skulle ligge under for nogle mere eller mindre lumre mandefantasier kunne klæde sig smart og praktisk på for små penge, så ville jeg ganske givet være imponeret” – citat fra indlæg.

    Kære Henny, jeg fik jo så ovenstående ud af at læse Christinas bog 😉 (Og jeg er hverken specielt ung eller specielt veldrejet)

    Sjovt nok tænkte jeg flere steder under læsningen af den, at “her skal der nok være nogen, der falder ned af stolen” – og det er blandt andet netop de steder du fremhæver.

    Jeg har ingen speciel trang til at forsvare Christina Wedel med løftet sværd, men kan ikke lade være med at knytte et par kommentarer til dit indlæg – nok fordi det går lidt vel tæt på min forfængelighed!

    For:
    Jeg ligger fa’enfisme ikke under for lumre mandefantasier, men jeg synes at flirt og erotiske undertoner gør livet sjovere. Jeg elsker at føle mig lækker, men for mig er det heller ikke et ord som er forbeholdt madvarer, eller handler om objektgørelse. Det er en følelse. Jeg bruger ikke vendingen “at se smart ud” – det gør min mor. Jeg tror “lækker” har erstattet ordet “smart” i min generation, uden at at det handler om, at vi er faldet til patten og har kastet vrag på det, kvinderne med de lilla bleer engang kæmpede for.

    Og sådan er der så meget. Vi bliver sikkert ikke enige, for jeg tror ikke, nogen af os er stemt for at rokke sig mange tommer i den her diskussion! Men altså: Wedel skriver da også om genbrug, om H&M, og om ikke at have ubegrænsede midler til rådighed. Jeg skal bestemt ikke lige ha’ en brazilian, men hvorfor skulle jeg blive forarget over, at andre synes det er fantastisk?

    Til gengæld forundrer det mig, når det kommenterende folk farer forarget i kødet på “den dame”, uden at have læst hende. Men man må åbenbart godt skue hunden på hårene, når det var hende selv der vistnok begyndte – eller noget?

    Nå, jeg er ikke så sur som jeg lyder. Men nu vil jeg skynde mig ud og gøre mig lækker for min mand (mens han laver mad…) – Ha’ en god weekend allesammen!

    Comment by Anne — 13. november 2009 @ 15:19

  7. @Anne Folk er jo ikke ens, og det er da godt, at ikke alle, der har investeret i bogen, synes at de har spildt deres penge.

    Det kan godt være, at du har ret i, at lækker/smart-sondringen mest er et generationsspørgsmål, men jeg mener stadig at kvinden gøres til objekt, i og med at hun skal gøre sig “lækker”, og tanken om, at kvinder skal gøres til objekter igen, eller rettere, at de selv skal gøre det, generer mig og er efter min mening udtryk for et kvindesyn fra midten af forrige århundrede, et kvindesyn som jeg og utallige i min generation bogstavelig talt har været på barrikaderne for at komme af med, derfor føler jeg, at det er min klare pligt at påpege det og at protestere så meget, som jeg kan.

    Når nogle af kommentatorerne godt kan melde ind uden at have læst bogen hænger det sikkert sammen med, at de ud fra brudstykker og referater har gennemskuet, at der blot er tale om en gang lunken luft, hvilket jeg desværre ikke havde, men må give dem absolut ret i, at det er.

    Comment by admin — 13. november 2009 @ 15:38

  8. […] et stykke tid siden kom jeg jo for skade at “anmelde” Christina Wedels: Hvad klæder mig? i disse spalter. Min anmeldelse var ingenlunde […]

    Pingback by God stil, eller hvad? | Hverken fyrre, fed eller færdig! — 16. maj 2010 @ 18:37

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment