Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. november 2009

En UFO?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 13:12

Ja, det var det, jeg tænkte, da jeg kiggede ud af vinduet for lidt siden. Men det viste sig, at det var solen, der for en gangs skyld tittede frem. En sjælden gæst, her i november, og derfor så meget mere påskønnet. Men selv her næsten midt på dagen, er skyggerne lange.
Novembersol i haven
Jeg var lige ude og rondere haven. De mange bær lyser stadig op derude, og selvfølgelig lyser de endnu mere op, når solen skinner. Jeg havde kat med, som sædvanlig, men kun én. Den anden har det nemlig ikke så godt. Han har været oppe og slås/fået en skrækkelig masse bank. Pelsen hænger i løse totter, han har blodige rifter og er blevet meget lille, sådan rent adfærdsmæssigt. Nu ved man selvfølgelig ikke, hvordan den anden kat ser ud, men der er en del fertile hankatte her i området, og de er altså på alle måder nogle børster. Hvis jeg havde råd, ville jeg indfange nogle flere af dem og sende dem til dyrlægen. Men det er nu ikke sikkert, at det ville hjælpe. Hvis en hankat har tillagt sig den agressive adfærd, der hører med til at være en voksen, fertil han, så er der ikke store chancer for, at det vil ændre sig, selvom han kommer af med kuglerne … Det skal gøres, mens katten er ung, og jeg ville virkelig ønske, at folk tog det alvorligt.

6 Comments »

  1. Fornoen nydelige bilder. Her er det grått og trist og regnfullt i dag, og solen er på ferie i … Danmark!

    Comment by Hege — 15. november 2009 @ 15:01

  2. @Hege Jamen, det føles som om, den ikke har været fremme her i flere uger (det er sikkert ikke rigtigt), så hvor mon den har været i al den tid? 🙂

    Comment by admin — 15. november 2009 @ 19:29

  3. Enig. Katteejere burde være ansvarlige og få deres katte neutraliserede (selv om det koster kassen).

    Håber din stakkels ‘lille’ kat genvinder selvtilliden!

    Smukke billeder, i øvrigt. Det var dejligt, at ‘ufo’en’ kom forbi i dag 🙂 .

    Comment by Bente — 15. november 2009 @ 22:35

  4. Ja, jeg kan ikke fordrage det, når de bliver tilredt på den måde. Katte heler meget hurtigt på overfladen, og det gør, at rifterne nemt bliver til bylder. Bylderne er meget smertefulde, men katte klager sig jo ikke, før det er meget slemt, så tit opdager man det ikke, før det er tid at tage ophold på dyrehospitalet i flere dage… Dertil kommer selvfølgelig risikoen for at blive smittet med både det ene og det andet.

    Og neutraliserede katte har altså overhovedet ikke den agressivitet, som de fertile har.

    Comment by admin — 16. november 2009 @ 9:07

  5. John nævnte også en UFO i går – det har nok været den samme 🙂

    Hankatte er også en plage i vores nærområde, og det generer mig, at så snart folk har en hankat, synes de åbenbart ikke, at de behøver at gøre noget, måske fordi det ikke er dem, der hænger på killingerne.

    Og SÅ dyr er en neutralisering altså heller ikke – omkring 800 kr. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at du ikke vil påtage dig at betale for hele kvarterets katte, men for den individuelle katteejer synes jeg ikke, at der er nogen undskyldning for ikke at få det gjort.
    Nogle steder gør man det oven i købet gratis – kan ikke huske, om det er ‘Kattens Værn’, man henvender sig til – men det gælder nok ikke landsdækkende.

    Comment by Ellen — 16. november 2009 @ 13:02

  6. Det har muligvis været den samme UFO, Ellen.

    Næh, det er ikke voldsomt dyrt for den enkelte katteejer at sørge for neutralisering, og det er billigere for hankatte end for hunkatte. Der er, så vidt jeg ved, ikke nogen, der gør det gratis her på egnen, men det er rigtigt, at Kattens Værn har en ordning med “udsætningskatte”. Det er vilde katte, som man indfanger. Man afliver de syge og neutraliserer de raske og sætter dem ud igen.

    Men det lokale internat sælger katte for ca. det, operationen koster, og så er dyret fixet, når man får det, eller også er der bestilt tid og betalt for operationen!

    Jeg tror mest, det skyldes ligegyldighed, når folk ikke gør noget ved sagen. Jeg er helt overbevist om, at kattens liv bliver både bedre og længere, hvis den er neutraliseret.

    Comment by admin — 16. november 2009 @ 13:55

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment