Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. december 2009

ABC i ord og billeder: L

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:05

Så er vi allerede kommet frem til bogstav L. Det skal ganske enkelt stå for læsning her hos mig. Lige siden jeg fandt ud af at kombinere de små flueben til ord, det har været, da jeg var ca. 7 år, har læsning været en meget vigtig del af mit liv, og det er det stadig.

Selvfølgelig er der en hel del “pligtlæsning” i min profession. Pligtlæsningen kan være mere eller mindre interessant, mere eller mindre relevant for de ting, jeg prøver at gøre i mit arbejde. Men det skal nu ikke være pligtlæsningen, dette indlæg skal handle om. Det skal derimod være fornøjelseslæsningen. Her på bloggen har jeg altid “Den læser jeg lige nu” ude i sidebar’en. Det er nu ret tit, at jeg snyder og faktisk har gang i flere bøger på en gang, men det holder jeg som regel for mig selv.

Næsten al min fornøjelseslæsning er på engelsk. Sådan har det været i godt tyve år. Det begyndte, fordi jeg ikke underviser i engelsk, selvom det egentlig er mit fag, og jeg ville gerne gøre noget for, at det ikke skulle ruste. Det er jeg så fortsat med, også fordi mange af de forfattere, der interesserer mig, er engelsksprogede. Jeg køber mange af mine bøger fra Bogklubben Piccadilly, der startede som et ganske lille foretagende og i løbet af en årrække blev en så stor succes, at den blev overtaget af Gyldendal.

De bøger, jeg ikke får fra Piccadilly, køber jeg fra Amazon.co.uk. Dette udmærkede foretagende har bl.a. en genial funktion, hvor man gennem dem kan få kontakt til hundredevis af antikvarboghandlere, hvilket er en uvurderlig ting, hvis man skal have fat i en bog, som er udsolgt fra forlaget. Det kan næsten altid lade sig gøre, og tit er det til en særdeles fordelagtig pris. Samtidig er disse antikvarboghandlere, som Amazon samarbejder med, særdeles professionelle og meget hurtige til at få bøgerne ekspederet. Det føles virkelig som om, man har fået fat i en guldgrube der!

Nå, men dette indlæg skal da også illustreres. Jeg kunne jo bruge nogle af de forsidebilleder, jeg har haft siddende ovre i sidebaren:

Nå, jeg må hellere holde op. Det skulle jo nødigt virke pralende! Andres bud på bogstav L kan du læse her, og du kan også selv deltage i legen, hvis du skulle have fået blod på tanden!

30 Comments »

  1. Jeg kunne ikke klart meg uten bøker. Jeg er helt avhengig av å lese. Det går jo litt i bølgedaler da og akkurat nå sliter jeg litt med Dan Brown sin “engler og demoner”. Jeg er ikke helt fortrolig med den forfatteren.

    Comment by Petunia — 11. december 2009 @ 21:21

  2. @Petunia: Jeg har valgt Dan Brown fra indtil videre. Fra det jeg hører, er det en blanding af tro, overtro og science fiction eller pseudovidenskab. Den cocktail er vist ikke noget for mig. Så er han også for populær! Hvis “alle” mennesker vil læse nogle bøger, så vil jeg ikke! 🙂

    @Maria: Det er lige, hvad det er. En rigtig god bog kan man flytte ind i og blive der, hvis ens faktiske omgivelser ikke er for inspirerende. Eskapisme, men hvor var vi uden den?

    @f: Det kommer jo med øvelsen, det der med at læse engelsk, eller andre sprog for den sags skyld.

    @linsky: Ja, det er det da!

    @Charlotte Thaarup: Ja, det er rigtigt, at de fleste bøger på engelsk er relativt billige. De kører jo med nogle noget større oplag, end vi normalt gør med danske bøger.

    @Donald: Ja, det er sært, hvor det ‘æ’ kommer fra. Jeg ved ikke, hvor vigtig “taktil korrespondens” er. Jeg tror, der er forskellige “religioner”, der bliver moderne inden for læsepædagogik eller anden pædagogik. Børnene er ligeglade, og ret beset er der faktisk ingen, der ved, hvordan børn bærer sig ad med at lære at læse. Man kan blot iagttage, at de fleste af dem kommer efter det, når de har været udsat for bogstaver og tekst tilstrækkeligt længe.

    Hvad angår billed-abc på nettet, så ved jeg, at mine alfa-materialer også bruges i børneskolen, kan jeg se ud af statistikken. De er alle bygget op omkring et alfabet, men alle bogstaver er ikke repræsenteret. De sider, det handler om er Danske ord, Tegn og Lyd og Lydret. Siderne har alle billeder og lyd. For ikke at forbigå den religion, der hedder “det fonematiske princip” har jeg også lavet siden Fonema.

    @Ellen: Jeg går nok ikke decideret efter Maeve Binchy, jeg tror det var en bogpakke, jeg ikke havde fået afbestilt, men det var da en meget underholdende “feel-good” historie, sådan lidt på den kulørte side. Det går jeg såmænd ikke af vejen for.

    @Rimkogeren: Jeg fik bøger i julegave, da jeg gik i første klasse. Lige pludselig fandt jeg ud af, at jeg kunne læse dem, og så var det sket. Jeg husker, at på et tidspunkt, da et af mine daværende papbørn var 4 år, sad han på gulvet og kiggede op på sin far, der sad og læste Extrabladet. Pludselige spurgte ungen: “Far, hvad betyder øk-se-morder?”. Så kunne han læse! Jeg har indtrykket af, at mange unger lærer sig at læse ekstremt tidligt nu om dage.

    Comment by admin — 12. december 2009 @ 0:26

  3. Att läsa är bland det bästa som finns. Det är så härligt att dras in i handlingen och leva sig in i allt som händer i de berättelse man just läser.
    Bra val till dagens bokstav.
    Trevlig helg!

    Comment by Maria — 11. december 2009 @ 21:21

  4. mye fin litratur der, så heldig du er som kan lese på engelsk jeg klarer ikke konsentrere meg , for det er så mye bra som aldri kommer på norsk . F

    Comment by f — 11. december 2009 @ 22:43

  5. Lesning er et must!

    Comment by linsky — 11. december 2009 @ 22:48

  6. Læsning er en meget væsentlig del af livet! – Heldig, at du læser engelsk så let – det gør bogkøbet billigere:-)

    Comment by Charlotte Thaarup — 11. december 2009 @ 23:05

  7. Det er morsomt at du bruger “L”æsning. Norsk “L”ese, tysk “L”esen (hvor kommer ‘æ’ mon fra?)

    Jeg har efterhånden set så mange Billed-ABC indlæg så jeg tænkte på om ikke nogen skulle samle sammen til en lille billed-bog eller web-bogs Billed-ABC?

    Jeg lærte nogle bogstaver som 4-5årig og alfabetet da jeg som 6-årig kom i skole, det var egentlig meget lidt taktil korrespondens vi havde, men det gik nemt for mig. Men for nogle børn er det en stor ting at have småting og begreber, som kan illustrere bogstavernes “L”yde, når man skal “L”ære at “L”æse 🙂

    God weekend 🙂

    Comment by Donald — 11. december 2009 @ 23:09

  8. Jeg er glædeligt overrasket over, at du læser Maeve Binchy 🙂 Det havde jeg nok ikke troet… læser du også Rosamunde Pilcher? (Hende er jeg helt vild med, men sig det ikke til nogen).

    Alexander McCall Smith har vi vist talt om før – han er god at læse.
    De andre titler tager jeg som en god anmeldelse, alene fordi du har læst dem, og vil gøre en indsats for at anskaffe mig bøgerne.

    Jeg fordeler min fornøjelseslæsning med ca. 70 UK/30 DK, netop fordi det er så dejlig billigt at købe bøger i England, som du også er inde på.

    Donald: Jeg har lidt svært ved at forstå ‘taktil’ i læsemæssig sammenhæng? Med mindre vi taler om blindskrift…

    Comment by Ellen — 12. december 2009 @ 0:01

  9. Jeg var ude at lege, pludselig stivnede jeg og for hjem til mor: “Vores købmand hedder Viggo Larsen, jeg har selv læst det!”
    Det var min allerførste oplevelse af bostavernes magi, og så tog det fart. 9 år gammel strøg jeg igennem Johannes V. Jensens Den lange rejse.
    Jeg nyder stadig at rejse gennem litteraturens univers.

    Comment by Rimkogeren — 12. december 2009 @ 0:06

  10. Læsning – Det er godt, jeg forstår dig rigtig godt med det. Der er en undersøgelse, som viser at finske børn er de bedste læsere, og så kombineret med at der bliver der læst højt for børn, også når de er 15, 16 og ældre :). Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor jeg læste det henne, eller fik det fortalt (det var vist en skolelærer)Så jeg kan ikke engang komme med henvisningen. Jeg elsker også at læse, og læser nok helst på dansk. Meget af min faglige læsning er engelsk. Men jeg har hørt flere der har det som dig, at de læser på engelsk. Mht din kommentar om løb, så kan du sagtens komme igang 🙂

    Comment by Sportsglad — 12. december 2009 @ 7:47

  11. @Sportsglad: Det har muligvis været en af de såkaldte PISA undersøgelser, der har berømmet de finske skolebørn. Disse undersøgelser har skabt en del ballade i den lokale andedam, bl.a. fordi de ikke bedømmer de ting, danske skolebørn er gode til, som f.eks. selvstændigt initiativ og kritisk tænkning. De bedømmer mere på “rå” færdigheder og paratviden. Men de er baggrunden for, at vi nu har fået de nationale tests, hvor computersystemerne er brudt sammen hver gang indtil nu. 😆

    @Irene: Jeg læser nok også mere, når jeg har ferie, men jeg læser nu også mindst en time hver dag til hverdag. Jeg ofrer gerne noget af min tv-tid på formålet!

    @Nille: Ja, jeg tror du har ret i, at læsning er en af de største glæder. Jeg har erfaret, at det er noget af det, der måske ikke kommer tilbage, når folk ellers er kommet ud af en svær depression, altså evnen til at koncentrere sig om en bog. Det ville være en meget uhyggelig forandring for mig!

    @Lise Lydbøger er jeg til gengæld ikke kommet i gang med. Jeg tror, det ville irritere mig, at vi ikke kunne komme hurtigere frem, hvis det nu var en spændende bog. Men jeg erfarer, at mange mennesker godt kan lide at høre lydbøger, mens de kører i bil. Nu kan jeg ikke selv køre, så det er måske derfor, jeg ikke har set lyset mht. lydbøger endnu.

    @Camilla: Ja, læsning kan godt holde et sprog ved lige. Man kan endda udvide både sit ordforråd og sit kendskab til kulturen, mens man læser.

    @Gitte J: Ja, det var da en smart måde at bruge lydbøger på, det kan jeg godt se!

    @Mor Monsen: Jeg er ganske enig med dig om, hvad slags bøger, der er gode. Men jeg er samtidig med på, at det kan være ganske forskelligt fra menneske til menneske, hvad der sådan vedkommer os. F.eks. kan jeg ikke døje science fiction og fantasy, men min mand elsker den slags bøger. Jeg tror ikke, jeg har hørt om Ambjørnsen. Men det sker da fra tid til anden, at skandinaviske forfattere slår igennem i alle de skandinaviske lande. Se bare på Stieg Larsson, f.eks. (Ikke at jeg har læst noget af ham. Jeg vil jo ikke med på disse modebølger!)

    @Mona: Ja, det er en god måde at holde engelskkundskaberne ved lige. Det er også billigere end at købe danske bøger. Og så er der masser af engelsksprogede forfattere, der overhovedet ikke bliver oversat til dansk, og hvis de bliver er det tit dårlige og sjuskede oversættelser. Der er bestemt noget, der taler for at læse bøger på originalsproget, hvis det ellers er muligt.

    Comment by admin — 13. december 2009 @ 13:31

  12. Hyggelig å lese, men må tilstå at det blir mest av det når jeg har ferie. For tiden har jeg en spennende bok på badekarkanten. Kan tro det blir mange lange bad nå som spenningen stiger mot slutten av boken!

    Comment by irene — 12. december 2009 @ 10:04

  13. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg præcist opdagede det med læsningen – men det var en stor åbenbaring for mig også. Jeg læser som regel ikke mere end en bog ad gangen… men så læser jeg alle vegne; i gaden, i sporvognen!

    Jeg læser vel næsten lige store dele engelsk og fransk – men når jeg er hjemme, så kommer der som regel danske bøger med retur.

    Jeg havde det også tidligere på bloggen, men det blev for overvældende; så det blev flyttet til en separat blog. Mest for min egen fornøjelses skyld – jeg bruger det som mit lille arkiv.

    Jeg tror, at det er den største glæde man kan have – de mennesker, der ikke kan koncentrere sig om en bog; dem misunder jeg ikke.

    Comment by Nille — 12. december 2009 @ 10:23

  14. Bøker er en livsnødvendighet!Også lydbøker!Mange fine du har valgt.Takk for bloggbesøk og kommentar. Jada, blomstene holder seg utrolig bra faktisk. Det er snart 3 år siden jeg sydde teppet!

    Comment by Lise — 12. december 2009 @ 10:45

  15. Så lurt å lese engelske bøker for at språket ikke skal ruste! Engelsk på skolen var en av mine sterkeste sider, men jeg merker godt at det begynner å bli noen år siden jeg var ferdig der :p

    Comment by Camilla :) — 12. december 2009 @ 11:26

  16. Jeg elsker også at læse, men da jeg også har en hobby der gerne vil bruge mine hænder, hører jeg mange bøger i stedet for at læse selv. Der bliver også læst engang imellem, jeg har altid gang i en bog.

    Comment by Gitte J — 12. december 2009 @ 17:00

  17. Takk for morsom kommentar! For meg ere gode bøker de som berører meg. Som morer meg, som ryster meg, som skaper gjenkjennelse, som lærer meg. Osv. På min ferie hadde jeg med meg Ingvar Ambjørnsens siste – “Opp Oridongo”. Ambjørnsen er en norsk forfatter, en jeg har svært stor sans for. Jeg vet ikke om hans bøker har kommet ut på dansk (eller på engelsk). 🙂

    Comment by Mor Monsen — 12. december 2009 @ 23:14

  18. Jag skulle absolut inte klara mig utan böcker. Tyvärr hinner jag inte läsa så mycket som jag skulle vilja. Det var många år sedan jag läste en bok på engelska, men det är ett jättebra sätt att hålla språkkunskaperna vid liv.

    Comment by Mona — 13. december 2009 @ 0:16

  19. Ja, hvordan skulle vi klart oss uten bøker …? 🙂
    Har du forresten lest Alice Munro?

    Comment by BirtH — 13. december 2009 @ 14:36

  20. @Birth: Nej, uden bøger ville det ikke gå. Jeg har vist ikke læst noget Alice Munro endnu. Men det er jo godt at have noget til gode!

    @Madame: Jeg har godt hørt om skuffede børn, der fik nogle opbyggelige fortællinger i julegave af nogle gamle tanter. Heldigvis er det ikke overgået mig, og jeg har ikke været ret gammel, før jeg begyndte at ønske mig bestemte bøger, som jeg så ind i mellem var så heldig at få. 🙂

    @Spiderdama: Jeg synes også, det er en god del af livet at læse.

    @Mia: Hårde pakker indeholdende bøger, det er også lige mig. Men hvis jeg ikke får dem, så køber jeg dem da bare selv. Jeg tror ikke, jeg har læst Rosamund Pilcher endnu. Det sidste par år har jeg mest læst biografier og dokumentarisk stof.

    Comment by admin — 13. december 2009 @ 21:11

  21. Her i huset deler vi din glæde ved læsning, Henny, og også ved at bruge Amazon.co.uk.

    Men jeg mindes stadig min skuffelse som barn, når en gammel tante gav mig bøger i julegave, som slet ikke var beregnet for børn 🙂

    Comment by Madame — 13. december 2009 @ 19:21

  22. Ja, det er en god del av liver å lese!;-)
    Ha en god søndag!

    Comment by Spiderdama — 13. december 2009 @ 19:24

  23. Hårda paket under granen, det är vad jag önskar mig och faktiskt brukar få 😉 Jag måste läsa, får inte sova utan en bok, och med en bok får jag inte alltid heller sova… Jag läser gärna på tyska och engelska, det är ett fint sätt att hålla språket i gång, och på svenska, efter snart 15 år i Norge behövs det också.. Räknar med att du har läst Rosamund Pilschner, henne var jag helt hektad på, men det är många år sen..härliga romaner från Scotland och Wales..

    Comment by mia — 13. december 2009 @ 19:46

  24. Lesning var et bra tema, jeg har også alltid en bok tilgjengelig og har lest så lenge jeg kan huske. Takk for godt tips for hvordan kjøpe engelske bøker 🙂

    Comment by Melusine — 14. december 2009 @ 18:48

  25. @Melusine: Velbekomme! Det er jo så let at skaffe sig af med sine skillinger på internettet, men bøger er nu noget af det bedste, man kan skaffe sig på den måde!

    Comment by admin — 14. december 2009 @ 20:54

  26. Bøker er flott å bruke fritiden på. Jeg elsker krim, så det må til i jule også. Jeg blir så hekta på bøkene, at jeg glemmer alt rundt meg. Leser til langt på natt og er dødstrett om morgenen. God lesing.

    Comment by Lappedamen — 14. december 2009 @ 21:17

  27. @Lappedamen: He he, det er en af farerne ved at begynde på en god bog. Man glemmer tid og sted. Jeg kan også godt lide krimier, især af Ruth Rendell/Barbera Vine.

    Comment by admin — 14. december 2009 @ 21:31

  28. Det er deilig hvis en kan lese seg inn i en historie. Jeg har jo den uvanen at jg ikke klarer å legge fra meg en god bok. Da blir natta tatt til hjelp. Ha en flott uke!

    Comment by qehenne — 14. december 2009 @ 22:54

  29. @Qehenne: Den uvane har jeg også, selv om jeg er blevet bedre til at få lyset slukket i tide, når jeg skal tidligt op næste morgen!

    @Kari-Anne: Det er slet ikke det værste, man kan være afhængig af! Jeg føler medlidenhed med mennesker, der ikke har oplevet den glæde.

    Comment by admin — 15. december 2009 @ 14:35

  30. Takk for kommentaren inne hos meg…
    jeg er MEGET avhengig av bøker og lesing;)

    Comment by Kari-Anne (pupziz) — 14. december 2009 @ 23:21

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment