Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. december 2009

ABC i ord og billeder: M

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 7:10

Huhej hvor det går! Nu er vi allerede fremme ved bogstav M i Petunias blogleg, ABC i ord og billeder. Nu kunne man jo vælge at rette ind efter årstiden. Det er snart jul, og man kunne sagtens vælge “mad” som sit M. Men nu er dette ikke nogen madblog, og det bliver det heller aldrig. Man skal kende sine begrænsninger, og madlavning er ikke blandt mine talenter. Jeg er til gengæld vældig god til at spise, men det er jo en anden sag. Årstiden ønsker jeg heller ikke at følge, for det er snestorm udenfor, og det kan jeg overhovedet ikke fordrage. Hvid jul er ikke på min ønskeseddel. Sne er efter min mening ene og alene til besvær.

Jeg kunne derimod godt tænke mig at bruge nogle velbelyste billeder til at illustrere dette indlæg, og så skal jeg tilbage til en anden årstid. Mit M kommer til at stå for Maarup Kirke denne gang. Maarup kirke ligger, eller lå, i nærheden af Lønstrup. Da kirken blev bygget, lå den inde i landet med gårde omkring. Men havet har ædt sig ind i kysten på dette sted, sådan at kirken sidste år var tæt på at styrte i havet. Sidste år valgte man så at rage kirken ned, så alt, der var over 2 meter højt blev fjernet. Det var bl.a. på grund af et blytag, der ville udgøre en forurening af miljøet, hvis kirken skulle styrte i havet “med det hele”.

Maarup kirke, 10. juli 2008
Billedet herover er fra juli 2008. Som det fremgår var kirken noget af en seværdighed, i hvert fald havde den mange besøgende. Masser af turister har fundet vej hertil fra alle dele af verden i årenes løb.
Tæt på skrænten
På billedet herover kan man se, hvor tæt på afgrunden kirken var i juli 2008. Det er Rubjerg Knude med fyret, man kan se i baggrunden.

Selvfølgelig har der været mange diskussioner om, hvad man skulle gøre med kirken. Nogle har ment, at man skulle lade den styrte i havet, som den var, som et vidnesbyrd om den erosion, der præger netop dette landskab. Andre mente, at man skulle rive kirken ned med stor forsigtighed, nummerere alle dele og siden genopføre den andetsteds. Det kunne så f.eks. være et stykke længere inde i landet, så Lønstrup kunne beholde sin seværdighed. Det kunne også være på et frilandsmuseum. Debatten gik højt, og den var til tider temmelig følelsesladet.

Maarup kirke, nu under 2 meter høj
Trods mange helhjertede forsøg på at redde kirken, blev toppen taget ned, da turistsæsonen 2008 var overstået, og tilbage står så de 2 meter høje mure. Det nedtagne er vist blevet gemt, så man kan måske genopbygge kirken et andet sted, hvis der engang bliver stemning for det. Men det bliver ikke den samme kirke, for det bliver ikke muligt at lave den præcis, som da den oprindelig blev bygget. Det er også muligt, at den tilbageværende del af kirken ryger i havet, næste gang der er stormvejr. Den mulighed er der altid, og det har den sådan set været længe.

Maarup Kirke ophørte med at blive brugt som sognekirke i 1928, da Lønstrup kirke blev indviet. Men der blev somme tider afholdt gudstjenester i Maarup Kirke, sidste gang i påsken 2008, ligesom kirken blev brugt til andre formål, f.eks. koncerter i forbindelse med Vendsyssel Festival. Der er mange kilder om Maarup Kirke på nettet, hvis man er særlig interesseret. En nedkogt version af historien kan man finde på Wikipedia.

Jeg har tidligere lavet indlæg om Maarup Kirke og lavet en præsentation i form af en billedserie.

Gravsted på Maarup Kirkegård med havet i baggrunden

Der er stadig, som man kan se, forblæste gravsteder på Maarup kirkegård. Træet er ikke en speciel art. Sådan vokser mange træer på den egn. Det er blæsten, der får dem til at se sådan ud.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav M og måske selv deltage i legen, kan du klikke her:

34 Comments »

  1. Dette var interresant, og det er dramatiske endringer av naturen det du beskriver her. Litt skremmende faktisk, i tillegg til at det alltid er synd at historiske bygg ikke kan bevares. En riktig god helg ønsker jeg deg. 🙂

    Comment by Mor Monsen — 18. december 2009 @ 7:42

  2. Jeg har længe været betaget af Maarup kirke og dens historie. Sidst, vi besøgte den, var i efterårsferien i år, og jeg har fotograferet det samme træ fra en anden vinkel 🙂
    Det kunne godt have været sidste gang, jeg så den kirke, for som du siger, udgør hver storm nu en trussel.
    Forrige gang, jeg så kirken var i 1992, og på de sytten år var der ædt skræmmende meget af kysten – dengang var der vel 100 m til kanten, kan det ikke passe?

    Comment by Ellen — 18. december 2009 @ 8:02

  3. Det var spændende at læse historien om Maarup kirke, Henny – det var nyt for mig. Jeg har ikke været på de kanter, siden jeg var ni år, så det må vist snart være på tide 🙂

    Comment by Madame — 18. december 2009 @ 8:14

  4. Så flott og spennende! Skikkelig fine bilder:-)
    Ha en god helg og JUL!

    Comment by Spiderdama — 18. december 2009 @ 8:43

  5. spennende historie. håper den kan bli gjenoppbygd på trygt sted så flere kan få med seg dets historie.

    Comment by marita — 18. december 2009 @ 8:49

  6. Vilke fine bilder, men dog trist at Kirken ikke får lov å være slik den alltid har vært.
    Utseendemessig ligner den litt på kirken vi har her på våres sted, hvid og i mursten..ikke så stor.

    Ha en fin førjulstid..og jeg kan heller ikke like snø, stormer og kulde.
    Men snart snur vi til mot vår og sommer igjen…

    Comment by Sommertid — 18. december 2009 @ 10:14

  7. Oi så flott at du har bilder av kirken før og etter de har begynt å demontere den. Dramatisk at vannet stiger slik. Håper det er noen ildsjeler som tar vare på kirken. Flotte bilder! Ha en flott uke!

    Comment by qehenne — 18. december 2009 @ 11:05

  8. Mange tanker om snevejr, jul, mad og så om Maarup Kirke: Din weblog hedder “Hverken fyrre, fed eller færdig” og hvis du vil leve op til det, må du anstrenge dig for at se bare en lille smule positivt på muligheden for at stå på ski når det har sneet 😉

    Vi har også træer i den form langs med kysten.

    Hvor er det skønne billeder fra Mårup. Det er vel nok synd, at skrænterne skrider – det gør de også her i Nordsjælland, der er lige røget en meter eller to. Men da der er 1.5 km. til mit hus håber jeg at der går 1000 år før kysten går inde ved Vejby 😀

    Det ville måske være en god ide at genopføre en kirke som Mårup på et frilandsmuseum. Her på egnen har vi tre kirker, som er godt 800 år gamle; de er meget smukke på deres egen måde, men det, der er tilbage af den oprindelige bygning er jo ikke ret meget. Nationalmuseet overvåger metoder der anvendes til vedligehold, så der er kyndige mennesker, der overvåger bygningernes tilstand.

    Hvor gamle var kirkens fundamenter? Jeg kan se på Wikipedia (og jeg kan også se at du har brugt Wikipedia:-) at den er bygget ca. 1200-tallet, og derfor gætter jeg, at du også kan finde andre, og måske lige så bevaringsværdige, kirker på Jeres egn.

    God week-end til dig 🙂

    Comment by Donald — 18. december 2009 @ 11:35

  9. Jättefina bilder och mycket intressant läsning!
    Trevlig helg!

    Comment by Maria — 18. december 2009 @ 11:47

  10. Man ser hvor sterk naaturen er her på bildene dine som er veldig fine også!!

    Comment by Petunia — 18. december 2009 @ 18:50

  11. Vi var ved Maarup kirke i efterårsferien og det er et sørgeligt syn. Man ser nemt hvor meget af kranten, der er faldet ned. Men ellers nogle flotte billeder.

    Comment by Gitte J — 18. december 2009 @ 19:55

  12. Tja, måske er sne mest til besvær 🙂 .

    Men tak for beretningen om Maarup Kirke. Jeg har altid været fascineret – og lidt skræmt – at de bygninger, som havet æder sig ind på!

    Comment by Bente — 18. december 2009 @ 20:36

  13. Hej och tack för kommentaren. Javisst är det M..:)
    Fina bilder Du bjuder på.
    God Jul

    Comment by Ladyinblue — 18. december 2009 @ 21:12

  14. @Mor Monsen: Ja, det er skræmmende, og også sørgeligt, at kirken ikke kan bevares. Det viser jo, at naturen er stærkest.

    @Ellen: Jeg har været ved Maarup kirke så mange gange, at jeg nok blander de forskellige indtryk af afstanden til kanten sammen. Men 100m i 1992 forekommer mig lidt rigeligt.

    @Madame: Ja, det kan da godt være, det var på tide, du kom en tur nordenfjords! 🙂

    @Spiderdama: Tak, og tak i lige måde!

    @marita: Jeg kunne også godt tænke mig, at kirken blev genopført et andet sted, men jeg ved ikke, hvad det kan blive til.

    @Sommertid: Ja, det var jo en lille, typisk romansk kirke. De har haft det samme “blueprint” til kirkerne dengang.

    @Qehenne: Ja, jeg håber også, at nogen vil sørge for at tage vare på kirken.

    @Donald: Visse ting var jeg færdig med længe før jeg begyndte; skiløb er en af dem.

    Jeg ved ikke rigtig med at sætte Maarup Kirke på frilandsmuseum. Det skulle i så fald være fordi den er et typisk eksempel på en romansk kirke. Der er/var nemlig ikke noget specielt ved den som kirke betragtet. Jeg synes nok, at den bør blive, hvor den er. Siden det ikke kan lade sig gøre, så i nærheden.

    På egnen er der tradition for at være praktisk mht. kirker. Den romanske kirke i det nærliggende Rubjerg blev demonteret og genrejst to kilometer længere mod syd i 1904. Der, hvor den oprindelig stod, var sandet ved at dække den, og sognebørnene, der oprindelig havde boet rundt om kirken, var flyttet længere mod syd for at komme væk fra flyvesandet.

    Mht. kirkens alder, har der været røster fremme om, at de ældste dele af Maarup Kirkes fundamenter skulle stamme helt tilbage fra omkring år 900. Jeg kan ikke finde en kilde til dette. Når man tager Ansgar og Co. med i betragtning, så kan det vel heller ikke rigtigt passe? De kilder, jeg kan finde, siger en gang i det 13. århundrede.

    @Maria: Tak skal du have, og tak i lige måde.

    @Petunia: Ja, naturen er meget stærk! 🙂

    @Gitte j: Ja, jeg synes også, det er et sørgeligt syn. De der murrester kunne de næsten lige så godt have taget med med det samme.

    @Bente: Ja, det er skræmmende at havet sådan æder sig ind på bygningerne. Og dyrt. Der er en del sommerhusejere med “havudsigt”, der ikke sover godt om natten pt.

    @Ladyinblue: Tak skal du have, og tak i lige måde!

    Comment by admin — 18. december 2009 @ 21:35

  15. Så koselige bilder, og flott historie! Ha en fin helg!

    Comment by Hobbygåsa — 18. december 2009 @ 23:25

  16. @Hobbygåsa: Tak skal du have! Og tak i lige måde.

    @Mona: Jeg synes også, det er sørgeligt, eller i hvert faldt vemodigt, at kirken ikke kunne blive stående. Men så skulle det ikke være.

    Comment by admin — 19. december 2009 @ 0:32

  17. Det känns lite sorgligt att se bilden med murresterna, men det går inte att sätta sig upp mot naturen. Hoppas att man någon gång försöker återuppbygga kyrkan. Fint att du fått dokumenterat kyrkan innan den började nedmonteras.

    Comment by Mona — 18. december 2009 @ 23:59

  18. Så interressant å lese, og nydelige bilder!:-)

    Comment by linsky — 19. december 2009 @ 2:20

  19. @Linsky: Tak skal du have! 🙂

    @Randi: Tak skal du have, og tak i lige måde!

    @Mia: Jeg ved ikke præcis, hvor meget mindre Danmark bliver hvert 10. år. I teorien vil det materiale, der fjernes et sted, blive lagt til et andet sted, men selvfølgelig ikke nødvendigvis inden for landets grænser. Du har ret i, at stedet kan se aldeles gudsforgået ud. Især hvis man besøger det om efteråret i stormvejr. 😉

    @Anja Patulski: Uden mad gik den ikke ret længe, det har du sandelig ret i!

    @Lappedamen: Nej, vejrguderne kan mennesket ikke hamle op med, det er helt rigtigt.

    Comment by admin — 19. december 2009 @ 22:08

  20. For en fantastisk historie….& For noen bilder!!! De er så vakre ..så vakre……
    Fortsatt deilig helg fra Randi

    Comment by Randi — 19. december 2009 @ 6:59

  21. Ett blytak är kanske inte det bästa att få i vattnet, men nog ser det trist ut när taket blev borta, det tomma skalet och det vindförpinta trädet på kyrkogården fick det verkligen att se helt gudsförjätet ut..Hur kusten av danmark kan krypa sån in över är lite skummelt tycker jag, hur mycket mindre i yta blir egentligen Danmark, säg vart tioende år? Onasett, ett mycket interessant inlegg 🙂

    Comment by mia — 19. december 2009 @ 9:04

  22. Mad er nu ellers dejligt, og at spise det er rigtig godt, men jeg forstår nu godt dit valg, og det er sørme også spændende læsning.
    Hav en god week-end.

    Comment by Anja Patulski — 19. december 2009 @ 16:01

  23. Det synd at en slik gammel kirke blir borte, men værgudene kan man ikke hamle opp med. Nei, det blir heller ikke det samme å bygge den opp igjen et annet sted. Ha en fin helg.

    Comment by Lappedamen — 19. december 2009 @ 18:30

  24. Heisann!
    Et viktig innlegg både her i og klimadebatten.
    La oss krysse fingrene for å vi tar til vettet og steller pent med vår vakre og eneste Jord!

    Comment by Björg Nina — 19. december 2009 @ 22:30

  25. @Björg Nina: Tak. Nu har jeg ikke været vant til at tænke Maarup Kirke ind i den aktuelle klimadebat, for erosionen ud for Maarup har fundet sted, så længe, jeg kan huske, men på en eller anden måde er den nok også en del af den aktuelle debat.

    @Frk. Bibo: Ja, landskabet er ret enestående. Det kan jeg godt se nu, men jeg er vokset op på de kanter, så som barn og ung syntes jeg ikke, det var noget særligt. 🙂

    @Anette: Ja, det er synd, men nu var kirken faktisk en “kullet kirke”, dvs. en kirke uden tårn. Den havde en klokkestabel af træ, som stadig står på sin sædvanlige plads…

    @Elisabeth Augusta: Ja, naturen har mægtige kræfter, som man ikke sådan kan diskutere med.

    Comment by admin — 20. december 2009 @ 11:53

  26. Aaaah ja, Mårup Kirke. Jeg har faktisk ikke været der efter at de har pillet meget af kirken ned. Men jeg har været der en del gange. Der er så flot deroppe. 😉

    Comment by Frk. Bibo — 20. december 2009 @ 8:36

  27. Så synd att inte kyrkan kunde vara kvar som den en gång var. Men det är klart att det skulle vart lite farligt med tornet…../Anette

    Comment by Anette — 20. december 2009 @ 9:24

  28. Du store verden! Ja naturkreftene er mektige på så mange måter.

    Comment by Elisabeth Augusta — 20. december 2009 @ 10:43

  29. Veldig interessant innlegg!
    Her jeg bor, kan det også blåse sterkt slik at noen trær ligner på bildet av deres tre 🙂
    Ha en god søndag!

    Comment by BirtH — 20. december 2009 @ 13:01

  30. @BirtH: Ja, træerne lader sig villigt forme af vinden, men de holder til det!

    @Bente: Tak, og tak i lige måde! 🙂

    @Jens: Tak skal du have, Jens, og tak i lige måde! 🙂

    Comment by admin — 23. december 2009 @ 19:19

  31. Kære Henny – de allerbedste ønsker får du her fra mig for en glædelig og rar jul!

    Comment by Bente — 23. december 2009 @ 15:01

  32. Off topic – jeg vil bare ønske dig en rigtig god og hyggelig jul. 😀

    Comment by Jens — 23. december 2009 @ 18:38

  33. flott historie synd de ikke ble enig . Vakkert vilt landskap . MEN så er vi utrolig glad i Danmark F

    Comment by f — 26. december 2009 @ 8:47

  34. @F: Ja, jeg synes også, det var synd, at man ikke kunne blive enige om at gøre noget, der kunne have reddet kirken.

    Comment by admin — 26. december 2009 @ 19:27

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment