Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. december 2009

ABC i ord og billeder: N

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:02

På grund af den nærtforestående jul har Petunia rykket bogstav N en enkelt dag frem. Det må jo udnyttes. For resten, hvis du ikke kan komme ud af dit hus, kunne det være, fordi julen står for døren! Selv om jeg ikke er det store julemenneske, er der måske nok et N, der kunne trænge sig mere på end andre, når man nu tænker på, at det er den 23. december. Det N, jeg tænker på, er ordet “nisse“. Nu er der jo nok ikke ret mange, som stadig er ved deres fulde fem, der tror på nisser, så måske er det på sin plads med en illustration på dette sted:
Terrassenissen
Billedet forestiller min terrassenisse. Han er ikke født til at være terrassenisse, og det er bestemt ikke med min gode vilje, at han overhovedet er kommet ind på matriklen. Hvordan det gik til, kan vi muligvis komme tilbage til en anden gang. Det er, som om han står et nyt sted, hver gang jeg ser ham, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det går til. Det er i hvert fald ikke mig, der går og flytter på ham. Så meget er sikkert!

Men ellers kan man jo fortælle lidt forskelligt om nisser: I gamle dage kaldtes de også “Gårdbo”, det var fordi de boede på alle gårde. I Norge hed de efter sigende “Gardvord” og i Sverige “Tomte”. Men nisser var de nu alle sammen. Der er lidt uenighed om, hvor stor sådan en nisse egentlig er. I 1700-tallet troede mange, at de sådan var på størrelse med et 6-7 års barn. Senere har man troet, at de var betydeligt mindre, på størrelse med en kat f.eks. eller måske så små, at de kunne sove i en sko. Der synes at være almindelig enighed om, at nisserne kunne blive meget gamle. Med hensyn til deres påklædning, lader det til, at de var klædt ligesom bønderne, de boede hos. Mange af disse bønder har åbenbart gået med en rød eller brun tophue… Der er også nogle, der mener, at den tophue er en såkaldt “frygisk hue”. Den frygiske hue var en rød, kegleformet hue med øreklapper og fremadhængende spids. Den blev også kaldt jakobinerhuen og blev efterhånden og op gennem tiden kendt som et frihedskæmpersymbol, så meget så at den i Norge blev forbudt af tyskerne under besættelsen… Nå, det var nisser, vi var i gang med at snakke om. Ordet nisse skulle forresten være en forvanskning af drengenavnet “Niels”. Iøvrigt var de ikke specielt bundet til julehøjtiden, de var der skam året rundt!

Før i tiden kendte folk ikke den videnskabelige sammenhæng i mange af de ting, der sådan kunne ske omkring dem. Når der sker ting, og tit ufordelagtige ting, som f.eks. mælk, der bliver sur i utide, kalvekastningsepidemier, ildebrande, uforklarlig sygdom osv. er det et såre menneskeligt træk, at mennesker har brug for en forklaring på, hvorfor disse ting lige skal overgå dem. Denne forklaring blev så i mange tilfælde, at det var nissen, der havde forårsaget det. Nissen var altså en slags husgud, som det gjaldt om at holde sig gode venner med. Det kunne man f.eks. gøre ved at give ham god og dyr mad. Den gode og dyre mad kunne f.eks. være grød, der var kogt med mælk og forsynet med smørklat. Beviset for nissens eksistens var så også klaret, idet et sådant grødfad næsten altid var tomt næste morgen. At folk dengang ikke valgte at forbinde dette fænomen med tilstedeværelsen af sultne hunde, katte og husmåre siger jo også lidt om de folk.

På den anden side så har der altså også været stærke kræfter i gang for at forvirre folk. F.eks. har et seriøst og ordentligt sted som Zoologisk Museum i København faktisk et skelet af en nisse i deres samlinger:
Nisseskelet fra Zoologisk Museum
Der har vi jo beviset, med hue, stok og briller og det hele! Undtagen brillerne, altså. Onde tunger vil så vide, at det er en af forne tiders kustoder på museet, der har fabrikeret dette præparat ud af skelettet af et pindsvin, kraniet af en silkeabe samt en nissehue og en stok af ukendt oprindelse som en overraskelse til sin lille søn. Men jeg mener, det kan man vel vælge at tro på eller ikke? Dermed er det da stadigvæk en trossag. Jeg har lånt billedet fra Zoologisk Museums hjemmeside. Jeg håber, de vil tilgive mig i anledning af julen. Det har jeg i øvrigt håbet i adskillige år i træk, for jeg plejer at divertere mine voksne kursister med en historisk fremstilling af nissens liv og levned gennem tiderne, blandt andet illustreret med dette billede, hvert år til jul.
Spoiler Alert:
Lige til sidst er der en enkelt ting, jeg skal have ud af verden. Jeg håber ikke, der er nogle børn, der læser med her, men hvis der er: Dette er sidste chance, unger! Zap væk nu!
Nissen blinker til dig!
Jo, det er det lille spørgsmål om julemanden og hans relation til nisserne. Der er ikke nogen! Julemanden er ikke nogen nisse. Faktisk kommer julemanden, som vi kender ham nu, tyk, fed, helt klædt i rødt og med langt, krøllet, hvidt skæg og hår, fra Coca-cola-reklamer. Protester endelig, hvis du vil, men sådan er det. Coca-cola havde så taget nogle elementer fra legenden om St. Nicholas, der vist nok var en biskop i Lilleasien, der på et tidspunkt forhindrede et massemord på nogle børn og på den måde kom til at give disse børn en stor julegave, nemlig livet. Men det er en helt anden historie.

Ellers vil jeg da gerne ønske alle en glædelig og fredelig jul, med eller uden nisser eller julemænd.

Hvad andre har fundet på til bogstav N kan du se her:

33 Comments »

  1. Fint inlägg om tomten, och fina bilder.
    GOD JUL!

    Comment by Maria — 23. december 2009 @ 22:34

  2. Jeg digget den skjelettnissen!!! Hahahaha!!
    N for nisser!!! Supert!

    Comment by Petunia — 23. december 2009 @ 22:47

  3. Artig skrevet om nissen! Og så den som stadig flytter på seg på terrassen. Merkelig! Takk for din kommentar! -Margit-

    Comment by Malys Krok — 24. december 2009 @ 0:22

  4. Nu er jeg en lidt barnlig sjæl, så jeg valgte at springe fra til sidst i indlægget.

    Bortset fra at det var en makaber sag, kustoden fabrikerede til sin søn, er den flot udført.

    Tak for en dejlig nissehistorie, Henny. Det var hyggelig læsning 🙂

    Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul.

    Comment by Lone — 24. december 2009 @ 8:15

  5. Flotte nisser. Jeg kan rigtig godt lide jul og nisser. Har dog ikke så mange af dem. Men dem jeg har er jeg glad for, og børnene også.

    Comment by Anja Patulski Nielsen — 24. december 2009 @ 10:12

  6. Du kære blogger!

    Vær nu rigtig juleglad,
    med masser af julegaver
    og den herligste julemad
    i jeres julemaver.
    Men husk nu lige,
    hver bloggerdreng og pige:
    Et rigtig grundigt julebad.

    Glædelig jul
    ønsker
    Rimkogeren

    Comment by Rimkogeren — 24. december 2009 @ 10:49

  7. Fint innlegg om nissen!;-)
    Ønsker deg en velsignet Jul!

    Comment by Spiderdama — 24. december 2009 @ 12:56

  8. Flott innlegg om nissen. Ønsker deg ei riktig så fin Jul.

    Comment by Sissels — 24. december 2009 @ 13:26

  9. Nisser er utrolige fine, sålenge de ikke blir for påtrengende og for mange. Og sant det der med Cocacola reklamen…synd.

    Jeg er vokst opp med å tro på gårdsnisser, sånn er det å ha besteforeldre som kommer fra gård.
    Og også min datter føres videre i den tradisjonen, da vi bor i nærheten av gårder..
    Ha en gledelig julefeiring 🙂

    Comment by Sommertid — 24. december 2009 @ 13:47

  10. Härlig Nisse bjuder på!

    Comment by Anne-Lie — 24. december 2009 @ 22:39

  11. hmmm, nå lurte jeg litt på ordet Gardvord som nosk nisse. Det er meget mulig, men det minnet meg straks om Harry Potter og Galhworth…. flere nordiske ord fremkommer jo i Harry Potter filmene. Interessant lesing.

    Comment by Marita — 25. december 2009 @ 0:01

  12. Glædelig jul, Henny!

    Et N for nisse må være det helt rigtige i disse juledage.

    Comment by Madame — 25. december 2009 @ 9:34

  13. Her var det masse fin info om nisser. Jeg elsker nisser!! Fortsatt God Jul!

    Comment by Randi — 25. december 2009 @ 11:43

  14. @Maria: Tak skal du have!

    @Petunia: Ja, skeletnissen må jo med!

    @Malys Krok: Ja, det er virkelig mærkeligt, at den nisse ikke kan blive på det samme sted …

    @Lone: Jo, men det er da i orden. Det var jo derfor, jeg satte en spoiler alert ind …

    @Anja Patulski Nielsen: Jeg ved ikke rigtig med nisser. Jeg har ikke selv anskaffet nogle.

    @Rimkoger: Du har ret, hvis man skal nå et bad i år, er det ved at være på tide!

    @Spiderdama: Tak skal du have, og i lige måde!

    @Sissels: Tak skal du have.

    @Sommertid: Det er nok lidt nemmere at tro på nisser, hvis man har sin gang på en gård.

    @Anne-Lie: Tak skal du have.

    @Marita: For mig giver det nu god mening.

    @Madame: Tak i lige måde!

    @Randi: Tak skal du have, og tak i lige måde!

    Comment by admin — 25. december 2009 @ 12:13

  15. Det var en søt nisse=)
    Forstatt god jul=D

    Comment by Kari-Anne (pupziz) — 25. december 2009 @ 14:36

  16. @Kari-Anne: Tak skal du have, og tak i lige måde.

    @TorAa: Jo, tak skal du have. Men hvis du nu hævder, at julemanden kommer fra Norge, så har vi et problem, for danske børn mener ganske afgjort, at julemanden bor på Grønland. De små sender deres sutter til julemanden, når det er ved at være tid til at holde op med at bruge sut. Så får de en ekstra gave det år.

    Vi har også hvid jul her, desværre. Det er ikke noget vi kan lide, men det holder vel op på et tidspunkt.

    @F: Ja, nu er han faktisk ikke en havenisse, men i og med, at han er blevet flyttet derud, kan man vel godt kalde ham det.

    @Melusine: Tak skal du have. Jeg har fundet mine oplysninger i statens arkiver, og jeg tror nok, at de står til troende, hvis der da ikke har været nisser i dokumenterne. Man ved aldrig …

    @Björg-Nina: Ja, det var jo “mindfulness”, der fik de røde lamper til at blinke. Men “nærvær” er selvfølgelig noget i sig og uden om new age strømninger også.

    Comment by admin — 26. december 2009 @ 0:12

  17. Jeg er mektig imponert av dine nissekunskaper.

    Det er riktig at Nikolaus var biskop i nåværende Tyrkia.
    Så har jeg dog en sønn som heter Niklas, og vi var til julemiddag der i går.
    Og så har jeg en dattersønn som er 50% tyrkisk og 50% norsk. Da er linjen trukket til dagens julenisse som så mang er overbevist om at bor på nordpolen, eller i det minste her oppe i ord.

    I den lille by, Drøbak, ca 40 km syd for Oslo, finnes Julehuset og Julenissens postkontor. Åpent året rundt. Før du kommer inn i byen er det også et veiskilt med nissen på. Se selv her fra en tidligere post:
    http://toraa.blogspot.com/2008/04/photohunt-april-26-2008.html

    Ha en fortsatt fin julehelg.

    Her har vi riktig fin hvit jul og det sner.
    Mangler bare nissen på vår altan.

    Comment by TorAa — 25. december 2009 @ 14:57

  18. en glad terrasse nisse eller hagegnom som vi sier. GOD jul – G

    Comment by f — 25. december 2009 @ 15:10

  19. En søt nisse du har på terassen og artig historie om ham. Interessant å lese om nisser, jeg visste ikke at gardvord var en annet navn på dem her i landet. Stilig nisseskjelett!

    Comment by Melusine — 25. december 2009 @ 21:06

  20. Heisann!

    Tusen takk for kommentaren din. Siden jeg ikke kjenner New Age fra innsiden, ble jeg veldig nysgjerrig på kommentaren din om innlegget mitt om Nærvær. For meg er det noe som er grunnleggende i måten vi til enhver tid er bevisste på!
    Å være tilstede her og nå, leve dagen i dag!
    Hadde vært gøy om du hvis du kan, ønsker å utdype hva du mener, litt mer!
    Ha fortsatt en herlig julehelg.
    den danske nissen likner veldig på sin slektning lenger mot nord!

    Comment by Björg Nina — 25. december 2009 @ 23:26

  21. Eit fint innlegg! Interseeant å lese:)

    Comment by Strikkebesta — 26. december 2009 @ 2:06

  22. @Strikkebesta: Tak skal du have!

    @Gitte J: Ja, de kan godt drille lidt for meget ind i mellem! 😉

    @Mor Monsen: Nej, jeg havde ikke hørt om “Befri havenisserne”, men det undrer mig sådan set ikke, at de har deres egen terrororganisation! Det med kælken i toppen af flagstangen og lignende kan også godt ske her, men det er mere på nytårsaften, det foregår. Jeg troede sådan set, at det var naboens børn, der lavede de narrestreger, men jeg kan da godt se, at det ligner noget, som nissen kunne finde på!

    Dine “afhandlinger” er meget velkomne her!

    @Linsky: Tak skal du have! Ja, han er såmænd sød nok at se på. Hvis han så bare ville opføre sig ordentligt, så … 😆

    Comment by admin — 26. december 2009 @ 19:26

  23. Det var et flot indlæg om Nissen, men jeg synes nu han er dejlig, men jeg håber ikke den driller dig for meget, men de kan jo godt spille en et puds.
    Fortsat god jul.

    Comment by Gitte J — 26. december 2009 @ 11:06

  24. Kjære Henny!
    Hittil har jeg vært i tvil – men du har overbevist meg om at nissen faktisk finnes! Jeg ser jo tydelig at han blunker til meg fra din blog, og så det at han har forflyttet seg i hagen din! Kjenner du foresten til den verdensomspennende organisasjonen som heter “Befri hagenissene”?
    Dette var da virkelig et fornøyelig og lærerikt innlegg fra deg. Her fikk jeg vite mye jeg ikke tidlgiere visste om nissen, han har nå liksom alltid vært her. Han bodde i fjøset i min oppvekst. Her i Tromsø har han blitt mer urban, og har flyttet inn i våre hus. Har mest fått rollen som syndebukk for alt som går galt i førjulstiden – noe du også gir forklaringer på. Det finnes mange lokale tradisjoner omkring nissen som uroskaper. I Midt-Troms er det en som kalles for “julskåka”. Natt til julaften måtte alle dører låses. Alt som var løst ute, måtte låses inne, ellers kunne man komme ut for de verste hendelser, eks. kjelker i toppen på flaggstanga. Det verste og mest ydmygende var likevel besøk av nissene på soverommet om natten. De hadde med seg granbar som de pisket de uskyldig sovende med på beina. Jeg kjenner folk som tok på seg knestrømper når de la seg om lillejulaften, fordi de var så redde for besøk og pisking! Jaja, dette ble en hel avhandling.
    Jeg ønsker deg gode romjulsdager! 🙂

    Comment by Mor Monsen — 26. december 2009 @ 14:22

  25. Så søt terrassenisse du har! 🙂

    Comment by linsky — 26. december 2009 @ 17:07

  26. Så søt liten nisse. Noen nisser er jo søte, koselige eller stemningsfulle. Men jeg syns også mange nisser ikke er fullt så fine. Julen for meg er ikke Nisser, men Jesus. Jeg kan alikevel ha litt nisser altså, så lenge ikke dominerer julen. 🙂 En god romjulstid ønskes deg og dine 🙂

    Comment by Ruth Synøve — 26. december 2009 @ 20:34

  27. @Ruth Synøve: Næh, der står ikke meget om nisser, hverken i det nye eller det gamle testamente.

    @Donald: Du har sikkert ret i, at der til alle tider har været både rationelle og irrationelle måder at angribe problemer på. Jeg synes også, at jeg i vores egen tid ser de irrationelle tankesæt få indflydelse igen på nogle måder, som jeg bestemt ikke bryder mig om. A propos hekse: Vidste du, at de ikke kan flyve over saltvand, og at det er derfor, at de afrikanske hekse ikke finder vej hertil? Det har jeg fra pålidelig (hmpfrr..) kilde…

    Comment by admin — 27. december 2009 @ 16:06

  28. Det er interessant at læse om nisser og overtro.

    Efter at have læst Noah Gordon’s “Helbrederen” om en knøs i London år 1032, som gerne vil helbrede folk, og efter at være kommet i tanke om en gammel “Kriminalhistorie” som bl.a. omhandlede hexeprocesser, er jeg nået til at der altid har været forskellige måder at tænke på. Dem, der alt for håndfast tror på nisser er måske kommet dertil fordi de efterlyser en dybere mening med tilværelsen og ikke kan finde den – og heller ikke kan finde retfærdigheden i de hændelser. Men den anden type refleksion har eksisteret siden mennesket begyndte at bygge byer. Der har siden for 10000 år siden også været mennesker som tænkte at “det må vi kunne reparere på ved at gøre x og x!”

    Comment by Donald — 27. december 2009 @ 12:47

  29. Nisser er spennende vesner. Når jeg var liten, satt vi alltid grøt ut på låven på julaften. Og med skrekkblandet fryd så vi at grøten var vekk neste dag. Og det var ingen spor bort til grøtfatet! Vi lurte mang en gang på hvem som spiste av grøten? Ønsker deg og dine en fortsatt god jul!

    Comment by qehenne — 28. december 2009 @ 9:04

  30. @Qehenne: Ja, mange ting er magiske for børn i bestemte aldre, nisserne ikke mindst!

    @Sara: Ja, det har du vel ret i. 🙂

    Comment by admin — 28. december 2009 @ 19:02

  31. Nissen hører med til jula vettu 😉

    Comment by Sara — 28. december 2009 @ 15:02

  32. Det var en riktig fin historie om nissene. Selv har jeg flere nisser rundt om i huset, men jeg kan ikke se at de har flyttet på seg i alle fall. Ha en fortsatt herlig jul.

    Comment by Lappedamen — 28. december 2009 @ 21:41

  33. @Lappedamen: Tak skal du have. Hvis jeg var dig, ville jeg nu alligevel holde øje med de nisser!

    Comment by admin — 29. december 2009 @ 13:49

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment