Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. januar 2010

Med dyne på!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 20:50

Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville tage flere snebilleder i denne sæson. På den anden side set, kan sæsonen jo blive lang, og jeg kan godt lide at fotografere, så jeg brød løftet i dag, da jeg var på vej ud på parkeringspladsen på arbejdet.

Jeg kom til at se, at buskadset uden for har fået dyne på. Jeg ved ikke om jeg havde forestillet mig, at sneen lå massiv i buskene, men af dette billede fremgår i hvert fald, at sneen ligger ovenpå, som en dyne:
Buske med snedyne på

Man kunne ligefrem forestille sig, at der boede noget småkravl derinde. Så ville sneen da være godt for noget!

Bortset fra det, kunne jeg nu altså vældig godt tænke mig snart at få lejlighed til at fotografere noget med farver på!

4 Comments »

  1. Zzz

    Comment by Eric Bentzen — 19. januar 2010 @ 22:25

  2. @Eric Benzen: Hmnn, ja jeg skal nu ikke selv nyde noget. Men det kunne da godt være, at der lå et bette prikkent pindsvin og sov derinde.

    @Esther: Ja, vi må glæde os til, at vi kan komme ud og lave noget makrofotografering af blomster.

    @Ellen:
    Ja, det lader nok vente på sig, foråret. I dag har det væltet ned ovenfra igen. 🙁

    Comment by admin — 20. januar 2010 @ 18:55

  3. Åh ja, at tage billeder af farvestrålende forårsblomster i haven ville nu ikke være tosset.

    Det varer dog nok lige et par måneder mere, før vi kan det.

    Comment by Esther — 20. januar 2010 @ 16:39

  4. Du må desværre nok se i øjnene, at det varer et stykke tid endnu, inden vi igen kan se verden i farver.
    Vi kan jo ikke alle gå i hi, som Eric åbenbart har gjort…
    Der er sikkert fint lunt under sådan en snedyne – må vel i princippet virke som en igglo?

    Comment by Ellen — 20. januar 2010 @ 17:40

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment