Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. februar 2010

Hvor er bobslæderne?

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:56

Vejnettet her i byen er blevet forvandlet til en bobslædebane, med kanter og det hele. Det eneste, der måske mangler, er lidt hældning.
Bobslædebane
Sne næsten til taget har vi også. Til gengæld er der ikke så meget sne på taget. Det er en bekymring, man slipper for, hvis ens hus ikke er alt for godt isoleret.
Hæk med sne på
OK, det er godt nok lidt snyd. Vi har ca. ½ meter ligusterhæk, lige der ved hjørnet af huset. Min mand går og klipper det firkantet, når der er vejr til den slags sysler, og det giver åbenbart et fremragende grundlag for en hævet snedrive.

I dag skinnede solen lidt, da jeg tog billederne. Det bliver sneen ikke mere hvid af. Blå er den vel nærmest, når den ikke er grå. Uanset hvilken farve den har, er jeg stadig dødtræt af den. Jeg har hørt det synspunkt fremført, at vi skal være glade for det her vejr, for måske er det sidste gang, vi oplever det, i betragtning af global opvarmning osv. Lige netop den effekt af global opvarmning ville jeg sagtens kunne leve med!

6 Comments »

  1. For mig ser det altså fantastisk smukt ud, Henny. Selv vejene er hvide…
    Herinde i byen er meget få steder hvide endnu.
    Men jeg kan godt følge, at det er trættende, at man skal ud at skovle hver dag. Jeg kan se i indkørslen, at det ikke er så lidt, I har fjernet.
    For min del, har der ikke været en dag i denne vinter, jeg ikke har nydt. Men jeg er heller ikke afhængig af at skulle afsted hver dag.

    Comment by Lone — 4. februar 2010 @ 16:47

  2. @Lone: Jo, på billeder ser det da meget godt ud. Nu har jeg så også taget så mange billeder af det, at jeg har nok til mange år!

    @Madame: Ja, nu måtte det godt høre op. Men selvfølgelig, med de mængder sne vi har lige nu, skal det hele helst ikke tø på en gang, for så er vi nogen, der kommer til at sidde med fødderne i vand, og det kan være det samme!

    @Ellen:
    Jo, der er forskellige indstillinger og man kan også arbejde med billederne efterfølgende, men min pointe er ikke lige der. Farverne gengives korrekt nok af kameraet, og sneen er faktisk ikke hvid!

    Comment by admin — 5. februar 2010 @ 21:11

  3. Jeg ville også kunne leve uden sneen Henny, nu har det varet længe nok! Et lille plus er det dog, at vi får noget mere lys, for det synes jeg, vi trænger til. Det er nogle imponerende snedriver – jeg tror søreme, du har mere sne, end vi har 🙂

    Comment by Madame — 4. februar 2010 @ 20:31

  4. Det er da flot 😉 I må bare se at få anskaffet jer nogle motoriserede bobslæder…
    Vejbilledet og snemængderne ligner til forveksling min lille provinsby.

    Har du ikke forskellige filtre eller whatever på kameraet, som delvist kan forhindre, at det ser mere blåt ud på billeder end i virkeligheden?
    Jeg har en indstilling på mit kamera, der hedder ‘Snow’, og det gør en lille forskel. Jeg har i alt omkring 20 forskellige indstillinger; candlelight, sunset, sea, snow, through glass osv. Somme tider husker jeg også at bruge dem 😉
    John har selvfølgelig et hav af ekstra filtre til sit store kamera, men så meget går jeg ikke op i det – man kan i øvrigt heller ikke montere noget som helst på mit lille Olympus…

    God weekend til dig. Trods alt…

    Comment by Ellen — 5. februar 2010 @ 14:06

  5. Der er da vist ikke andet at gøre end at investere i den bobslæde – inden der kommer mere sne :-).

    Men ellers er jeg enig: Lad os slippe af med den sne – snart!

    Comment by Bente — 8. februar 2010 @ 22:02

  6. Det kan godt være, Bente. Mon ikke man kunne montere nogle meder på Suzukien? 🙂

    Comment by admin — 9. februar 2010 @ 15:12

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment