Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. marts 2010

Tænk positivt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 22:10

Mon jeg er den eneste, der efterhånden får brækfornemmelser, når jeg hører disse ord? Det er jo nærmest blevet en industri at gå rundt og dunke andre mennesker i hovedet med den slags udtalelser.

Jeg er helt med på, at meget her i livet ikke er et spørgsmål om, hvordan man har det, men derimod om hvordan man tager det, og det skal jeg nok tage ansvaret for. Jeg mener heller ikke, at jeg i al almindelighed er nogen jammerkommode, men ind i mellem får jeg altså skudt i skoene, at jeg er så og så negativ.

Hvis man tager en flok jammerkommoder og sender dem på kursus eller udstyrer dem med diverse selvhjælpsbøger, der er oppe i tiden, så er det faktisk helt ok med mig, specielt hvis disse mennesker får en bedre tilværelse ud af det.
Leif Lalleglad har været på kursus

Men der er en ting, som man helt overser i al denne lalleglæde: Den positive psykologi kan bruges og bliver i visse sammenhænge brugt til at kvæle enhver kritik eller kritisk analyse, især af forhold, der ved grød har brug for begge dele! Hvis man nemlig påpeger et problem, eller evt. flere, så er man jo ikke positiv!

Så er det altså, at jeg står af. Brugt på den måde bliver den positive psykologi til den rene gift. Den får hjerner til at rådne og kvæler enhver udvikling.

13 Comments »

  1. Det var hårde ord i marts 🙂
    Jeg kan godt se, hvad du mener, og jeg kan sagtens sidde sammen med John hjemme i sofaen og udgyde mig yderst negativt over dette og hint.
    Men… det er nu min erfaring, at når man skal give kritik til andre, kan det gøres på mange måder (for selvfølgelig skal man påpege problemer).
    Hvis det er ‘lokalt’ (= på arbejdet eller i hjemmet), man skal kritisere et eller andet, synes jeg det får en bedre effekt, hvis man samtidig kommer med en løsningsmodel. Eller den med, at starte med at rose på en måde, så ingen er i tvivl om, at der kommer et stort MEN efter roserne…

    Jeg har meget ofte lyst til at sige direkte til en eller anden, at jeg synes vedkommende er et kvaj; at ‘det er en enormt dårlig ide’; at ‘det vil aldrig komme til at fungere’ – osv., osv. Men jeg gør det ikke.

    For at følge lidt op på dine holdninger her i indlægget, så hedder det jo heller ikke ‘problemer’ mere, det hedder ‘udfordringer’. Se, DET er jo blevet noget af en floskel, som også jeg er irriteret over. Kald dog en spade for en spade.
    Men gør det med en humoristisk undertone så vidt det er muligt – så bliver man som oftest lyttet til.

    Comment by Ellen — 4. marts 2010 @ 8:47

  2. Uh, ja. Den der med udfordringen har jeg ærgret mig over mange gange. Jeg husker jo nemlig en tid, hvor udfordring faktisk var et positivt ord. Man brugte det om en opgave, der krævede alt det, man kunne, og man endte med at være klogere, når udfordringen var klaret. Men nu er en udfordring bare et problem.

    Jeg tror, det er meget længe siden, jeg har sagt direkte til nogen, at jeg syntes, h/n var et kvaj. Men jeg er nok ved at være derhenne, hvor det ville virke befriende, hvis jeg gjorde det.

    Comment by admin — 4. marts 2010 @ 10:30

  3. Haha! Jeg tror faktisk, at nogle mennesker vil blive så utroligt overraskede over, at man endelig kaldte tingene ved deres rette navn – og kaldte dem et kvaj, hvis de var det! Det er blevet så …smart, at vi skal rende rundt og stryge hinanden med hårene og snakke om udfordringer og velvære, at jeg slet ikke tror, at det har nogen effekt længere.

    Den med udfordringen har jeg meget kontant udbedt mig om at få slettet fra ordforråd, der skal burges overfor mig. I snart to år har jeg lavet to personers arbejde, fordi det er krise og firmaet ikke kan/vil ansætte/erstatte. I starten, da jeg brokkede mig – sådan lidt af princip – og man fortalte mig, at det var en udfordring, spurgte jeg med min bedste blondine-naive stemme, hvilken belønning jeg så fik for at løfte den udfordring.

    For mig at se, er det jo DERES udfordring – ikke min! Og det er da totalt eskapistisk at kalde en konkret umulig situation for ‘a challenge’! Det er at flytte ansvaret over på mig ved at postivere det.

    Jeg kan se, at du er igang med Pamuk!!! Jeg er vild med hans bøger – men jeg har læst alle pånær Istanbul på fransk; og jeg venter meget utålmodigt på at denne bliver oversat. Men jeg er da spændt på at læse om din mening – den har fået lidt barsk kritik synes jeg?

    Comment by Nille — 4. marts 2010 @ 11:46

  4. Ja, der er kommet meget “newspeak” ind i vores liv, og det er ikke så mærkeligt, hvis vi efterhånden kan komme op og skændes generationerne imellem om hvad ordene faktisk betyder. Jeg har et spørgsmål, som jeg gerne stiller i sådanne tilfælde: Hvem tjener på det? Hvis man kan svare på det spørgsmål, er man nået et stykke videre. Det er klart, at din ledelse ser en fordel i at lade dig arbejde for 2-3 personer, hvem ville ikke det? Men det er da altid noget, at du har gennemskuet deres “challenge”.

    The Museum of Innocence
    er en fascinerende bog. Jeg begyndte at læse den med en halvdårlig smag i munden, fordi jeg mente, den byggede på et menneskesyn (kvindesyn), som jeg i hvert fald ikke er enig i. Men det viser sig at være en overfladisk betragtning, som jeg nu er kommet over. Pamuk bruger nogle tricks, der nok hører til i en anden periode, f.eks. lader han sin hovedperson henvende sig direkte til læseren, og han lader forfatteren Orhan Pamuk optræde i en birolle. Men jeg synes nu ikke, det ødelægger noget for mig. Det er den første af hans bøger, jeg læser, og jeg tror bestemt, at jeg vil læse de andre også.

    Comment by admin — 4. marts 2010 @ 12:00

  5. Jeg kan varmt anbefale dig hans andre bøger. Han benytter en skrivestil, der er anderledes, og som man skal vænne sig til – i “Mit navn er rød” – http://nilleslitteratur.blogspot.com/2008/10/mon-nom-est-rouge-orhan-pamuk.html – taler samtlige personer direkte til læseren, men man falder hurtigt ind i den rytme.

    ‘Den sorte bog’ er heller ikke helt ligetil, men man bliver virkelig grebet af hans univers; og især hans fascination af Istanbul om vinteren. Jeg læste den første bog, da jeg var i Istanbul for første gang – og solen skinnede. Men man kan sagtens fornemme, hvordan byen kan være i dens mere dystre øjeblikke. Jeg glæder mig til denne er oversat – ellers må det blive på engelsk; men den er ikke særlig sporvognsvenlig i det store format synes jeg.

    Comment by Nille — 4. marts 2010 @ 13:06

  6. Jeg er så fuldstændig 100% enig med dig og udtaler mig jævnligt om samme emne – grunden er også den samme. Mit største problem er alle de mennesker om bruger begrebet “Tænk positivt” til at lukke øjnene for sig selv og lyve om hverdagens problemer. Jeg kan ikke holde det ud, når man lukker øjnene for alt det negative og alle problemerne, med den begrundelse, at man kun vil tænke på det positive. Dermed bliver “positive thinking” til det mest livsfornægtende der findes – jeg kan ikke holde det ud!

    Jeg kan godt lide “tænk positivt” – hvis man bruger det rigtigt, så kan man vende det negative til noget positivt. Om ikke andet, så kan man måske forsøge at lære noget af det negative og på den måde kan man vende det til noget positivt. Men man skal ikke bare fornægte det negative. Det er dumt.

    Comment by Jens — 4. marts 2010 @ 16:58

  7. Det er også farligt, for på et eller andet tidspunkt må folk jo se i øjnene, at det ikke virkede med den såkaldt “positive tænkning”, og så er de nødt til at påtage sig ansvaret for de negative ting, hvilket som regel vil være meget sværere at gøre på et senere tidspunkt. Negative forhold har det ikke med at blive bedre med tiden.

    Comment by admin — 4. marts 2010 @ 21:11

  8. Heisann1

    Tja… du kan få sagt det ;:OD)
    Go´kveld!

    Comment by Björg Nina — 4. marts 2010 @ 22:19

  9. Ja, heldigvis kan jeg få det sagt! Den slags skal man ikke gå rundt stænge inde. 😉

    Comment by admin — 5. marts 2010 @ 14:27

  10. Gu’ skal man tænke positivt – men bestemt med måde og bestemt også med den kritiske sans i behold! Et øjeblik var jeg faktisk bange for, at du var faldet for indeholdet i en af de der positiv psykologi-selvhjælpsbøger, da jeg så din overskrift :-). Men så galt stod det heldigvis ikke til :lol:.

    Comment by Bente — 5. marts 2010 @ 20:26

  11. Nej, Bente, så galt står det ikke til! 🙂

    Comment by admin — 5. marts 2010 @ 21:09

  12. Jeg synes, jeg har oplevet det rigtig ofte. At folk fuldstændig er i fornægtelse om helt beviseligt svære ting, som de helt sikkert ER NØDT til at tackle istedet for “bare” at tænke positivt. Som med finanskrisen. Det nytter altså ikke, at tænke positivt og at man åh, så træt af at høre om krisen. Den er der “deal with it” og den er ikke blevet bedre. Det kan man håbe på, og selvfølgelig skal man klø på, men man skal sandelig også have nogen helt håndgribelige værktøjer til at tackle den. For ellers klarer man det ikke.

    Har også en tidligere ven, som egentlig vel er “god nok”, men pænt sagt er han et fjols, som har taget nogen rigtig dårlige valg i sit liv. Det lader til, at han nu er faldet i den fælde “Du skaber selv din virkelighed” og alt det her New Age-halløj. Jeg har læst rigtig mange selvhjælpsbøger, og nogle af dem, har givet mig helt konkrete redskaber til at komme videre, og få det godt. Men jeg har da aldrig lukket øjenene, for realiteter. Det er så det den her tidligere ven gør og hvad værre er, han presser sine mantraer, og holdninger nedover hovedet på andre. Og så står jeg HELT af. – Undskyld, det blev lidt langt.

    Comment by Deborah — 7. marts 2010 @ 12:06

  13. Jeg under mig lidt over, jeg som den eneste ikke har fået en tilbagemelding på min kommentar. Men okay, sådan er det så. Jeg så dette indlæg idag, som du sikkert også vil synes om:

    http://sitestory.dk/wordpress/2010/03/20/problemer-er-ikke-udfordringer/

    Comment by Deborah — 21. marts 2010 @ 14:38

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment