Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. april 2010

Pas på mobil-“firmaet” M1

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:54

Jeg troede faktisk, der var tale om aprilsnar, da jeg i går modtog en mail fra M1 om, at min konto burde optankes. Jeg havde næsten glemt, at jeg havde et abonnement hos dem, for de er ikke min normale udbyder. Men vi havde en gammel mobil, som vi godt ville have til at ligge i bilen for en sikkerheds skyld, og til den havde jeg anskaffet en såkaldt gratis50 fra M1. Jeg havde selvfølgelig læst betingelserne igennem og sikret mig, at der ikke var noget gebyr for ikke at bruge telefonen. Hele øvelsen skulle altså være gratis!

Men nej. I går skyldte jeg svindelfirmaet 12 kr., påstod de. Det brokkede jeg mig så over. Nu i dag skylder jeg dem 14 kr., påstår de. De påstår endvidere, at de har sendt mig en mail om, at der ryger et gebyr på, hvis man ikke bruger nummeret mindst en gang om måneden, startende 1/4, og at den mail er tilstrækkeligt varsel i henhold til dansk lov! Jeg har ikke modtaget sådan en mail og kan ikke se spor af den, hverken i min egen mailbox eller i min indbox på min side hos M1.

Jeg har selvfølgelig udfyldt min opsigelse og sendt den af sted. Jeg ville bare lige advare mine læsere mod at involvere sig med dette “firma”. Gebyr for ikke at bruge abonnementet! Hvad bliver det næste? Skal vi til at betale kejseren af Kina for, at vi kan få lov til at trække vejret?

Update: Jeg gjorde det, at jeg lagde frimærker til en værdi af det “mellemværende” M1 mente, at vi havde sammen med opsigelsen. Her bagefter kan jeg så se, at min saldo er gået i nul. Jeg ved ikke om det er helt efter bogen, men jeg er rimeligt tilfreds med udkommet. Og ja, jeg har snittet mig bag øret, at hvis nogen påstår, at noget er gratis, så er der grund til at være mere på vagt end ellers.

14 Comments »

  1. To ting:

    1. Du burde sende en mail til Forbrugerrådet om dette.

    2. Gebyr for ikke at bruge mobiltelefonen har jeg altså også. Det er hos Telmore, og det er en del af aftalen. Der er netop ikke noget abonnement, men hvis man bruge for mindre end kr. 50 på tre måneder, løber der et gebyr på kr. 7,50 på. Det er okay med mig, at det er sådan – men jeg har også vidst det fra den dag, jeg oprettede mit mobilnummer. Og det er her, jeg ser den store forskel i forhold til din situation.

    Comment by Bente — 2. april 2010 @ 15:14

  2. Bente, jeg bruger også Telmore og betaler med fornøjelse 7,50 næsten hver måned, men som du selv skriver, så er det noget andet, fordi jeg har vidst det hele tiden, og fordi Telmore ikke har forsøgt at bilde folk noget andet ind. 7,50 om måneden er også et billigt abonnement, men de her klovne fra M1 starter med at sige, at det koster 10 kr. den første dag, dette system skal virke og derefter 2 kr pr. dag. Det rene optrækkeri!

    Comment by admin — 2. april 2010 @ 21:11

  3. Du godeste… den historie er da lige til en af de direkte udsendelser i tv, hvor værten pudsigt nok “ikke kan få kontakt med den ansvarlige”.
    Så er jeg alligevel glad for mit TDC-abonnement, som er dyrt, men, så vidt jeg kan se, trods alt uden fælder.

    Jeg glæder mig til at høre, om M1 er villig til at ofre en dyr advokat på at få vristet de 12-14-16-18… kroner ud af jeres lommer 😀

    Din sidste bemærkning kunne beklageligvis godt blive aktuel, hvis ikke de gør noget ved miljøet deromme i Kina…

    Comment by Ellen — 2. april 2010 @ 23:14

  4. Ja, Ellen, jo mere jeg forsker i det, jo mere arg bliver jeg! Det viser sig nemlig, at – tadah – Telmore ejer M1. Og hvem ejer så lige
    Telmore, jo det gør TDC. De prøver at genvinde monopolet ad bagvejen, tror jeg.

    Comment by admin — 2. april 2010 @ 23:45

  5. Den der mobiltelefonijungle er virkelig ikke nem at blive klog på; min telefon er heldigvis betalt af firmaet og ikke engang i mit navn. Det betyder gudskelov også, at jeg ikke udsættes for overfaldsangreb fredag aften i spisetiden af andre udbydere.

    Det mest rystende er vel nærmest, at rigtig mange mennesker ikke orker – eller ved, hvordan de skal sige fra overfor sådan en regning. Eller de tænker, at det er en lille sum – men så ruller lavinen, og hvis bare 1.000 mennesker betaler uden at blinke er det jo stadig en masse (gratis) penge for dem!

    Comment by Nille — 3. april 2010 @ 18:20

  6. Ja, det er en jungle. Nu her bagefter er jeg egentlig mest sur på mig selv. Jeg burde have kunnet sige mig selv, at “there’s no such thing as a free lunch”. Men jeg må sige, at jeg er sur over, at det er TDC, der står bag sådan et uvederhæftigt foretagende. Jeg overvejer nu at finde en anden udbyder, der ikke har noget med dem at gøre.

    Comment by admin — 3. april 2010 @ 19:00

  7. Uha hvor skal man dog passe på, Henny. Jeg bruger TDC som er enestående billig med mobiltelefoni, hvis man som mig bruger mobilen yderst sjældent.

    Comment by Madame — 4. april 2010 @ 10:41

  8. Ja, man skal passe på, og det gør jeg også. Problemet her er, at de har lavet om på betingelserne uden at underrette kunden om det.

    Comment by admin — 4. april 2010 @ 11:51

  9. Som dig bestilte jeg et gratis abonnement som aldrigt blev benyttet.
    Og jeg har været samme tur omkring tilskrevne gebyrer tilbage i juli 2009 og valgte også at betale og opsige abonnementet via Fax. Har dog aldrig modtaget kvittering, men har heldigvis en faxkvittering for afsendelsen.
    Jeg har også i April 2010 modtaget rykker for påløbne gebyrer i april.
    Så bare vent, fordi du har opsagt kan der godt ske noget igen.

    Comment by Jens F. — 8. maj 2010 @ 11:05

  10. Uf, jamen så må jeg bare holde øje med dem. Jeg kan ikke fordrage den slags, men jeg kan godt sige dig, at jeg er helt færdig med “gratis tilbud”.

    Comment by admin — 8. maj 2010 @ 11:39

  11. Brok brok brok..!
    1. Du havde jo tydeligvis ikke læst betingelserne ordenligt.
    2. At emailen ikke er havnet i din indbakke, er med største sandsynlighed din egen fejl og ikke M1’s, da det er op til den enkelte person selv at sørge for fri adgang igennem eventuelle spamfiltre m.m.
    Post Danmark kan jo heller ikke gøre for at du vælger at stille din traktor foran din postkasse så de ikke kan levere brevet!
    3. Kære Bente, forbrugerombudsmanden? Really? – come on, du kan da vel tage ansvar for nogle ting selv, i stedet for at løbe hen til MOAR og brokke dig uden så meget som at diskutere sagen blandt de indblandede parter først?

    Jeg synes DK er blevet et slapt og fesen land, der til forveksling minder mere og mere om USA, hvor ALLE sagsøger på kryds og tværs..

    Ansvar folkens, ANSVAR!

    Mvh Ib.

    Comment by Ib Olesen — 14. september 2010 @ 17:20

  12. Hold da kæft nogle paddehatte.
    1 stk. overførselsgebyr på indbetaling
    1 stk. indaktivitetsgebyr
    1 stk. overtræksgebyr
    1 stk. administrationsgebyr.

    Man skulle fandme tro at det var afdankede bankfolk de har ansat hos det skodfirma

    M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras M1 er noget forbandet bras

    Comment by Anders — 5. januar 2011 @ 15:59

  13. Min samlever har opsagt abb. på m1. På mail godkendt 09.03 2011.
    Men en lille saldotræk af gebyrer skal man betale. 10kr.+2kr.+2kr. osv. + evt. større gebyr.
    M1 henviser til hjemmesiden for betaling, men her ser det ud til at minimum betaling er kr. 50.
    Jeg blev så sur, at jeg straks i dag solgte mine TDC aktier.
    Og jeg overvejer seriøst at opsige TDC trio abb.
    Har ikke noget med beløb at gøre, men for pokker en måde at køre firma på.

    Comment by C.Madsen — 10. marts 2011 @ 0:44

  14. Heldigvis eksisterer dette teleselskab ikke længere

    Comment by torben jensen — 30. april 2016 @ 21:08

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment