Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. april 2010

Nationale symboler (politisk!)

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 19:17

Nationalist er jeg ikke, og følgelig kan man vel sige, at det er lidt ligegyldigt med de nationale symboler. Alligevel har det virkelig generet mig at se, hvordan “Dansk” Folkeparti efterhånden har taget patent og monopol på alt, hvad der kan kaldes dansk, lige fra rødkål og flæskesteg henover Madam Blå, vikinger, franskbrød og wienerbrød, for slet ikke at nævne flaget, den lille havfrue, guldaldermalerne med samt alle fødelandssangene. Det er ikke alle disse ting, der er værd at gå op i eller kæmpe for, slet ikke, men mon ikke de skulle kunne tilhøre alle danskere, og ikke kun de xenofobe, der er ude efter lette svar på deres spørgsmål?
Franskbrød, wienerbrød, Madam Blå, viking og Dannebrog
Derfor skulle det glæde mig, hvis Socialdemokraternes nye kampagne for at tilbageerobre de nationale symboler ville lykkes. Nu er det ikke det vigtigste i den aktuelle situation, slet ikke, men lidt har også ret.

9 Comments »

  1. Ja, fingrene af det fælles fad!

    De kan få vandgrød, vinterbadning og Indre Mission som symboler uden de store protester herfra. Hvis det ikke er nok, kan jeg strække mig til Hjortens Flugt af Chr. Winther, men det bliver med gotiske bogstaver.

    Comment by Eric — 11. april 2010 @ 19:54

  2. Den er jeg med på! 😆

    Comment by admin — 11. april 2010 @ 20:08

  3. Jamen … jeg er så rørende enig (vist ikke overraskende ;-)). Jeg vil også have lov at vifte med Dannnebrog uden at skulle føle mig som DF’er (flæskestegen kan de for min skyld godt få)!

    Comment by Bente — 11. april 2010 @ 22:20

  4. @Bente: Nu vil Pia Kjærsgaard ikke alene tage patent og monopol på fædrelandskærligthed. Det sidste nye er, at hun også tager patent på det at have et hjerte. Det er godt nok langt ude!

    @Ellen:
    Da den nuværende regering kom til, tænkte jeg, at Nyrup-regeringen havde forsøgt at føre højreorienteret politik gennem flere år, og at det da ikke kunne blive meget værre med en borgerlig regering. Det kunne det så, blandt andet “takket være” DF. Så det er ikke, fordi jeg har alt for store forhåbninger til en kommende S-SF-regering. Men de måtte godt få chancen snart efter min mening.

    Comment by admin — 12. april 2010 @ 8:12

  5. Fin billedleg 🙂

    De fleste andre danskere har sikkert stadig en hel del følelser til overs for de nævnte symboler + mange flere.
    Det der bare er så irriterende er, at DF får det til at lyde, som om de selv har opfundet dem.
    Det er er helt vildt generende er, at det er danskere, der stemmer på det parti. Og at der åbenbart desværre er mange af dem.

    Nu er de oven i købet begyndt at bejle til S, fordi DF måske har en anelse om, at vinden kan vende ved næste valg. De begynder at lege radikale… tænk, hvis en eventuel S-SF-regering også blev afhængig af DFs støtte, fordi de trods alt og for mig helt uforståeligt har så mange vælgere.
    Jeg synes ikke, det er sjovt. Og så alligevel 😉

    Comment by Ellen — 11. april 2010 @ 23:01

  6. Jeg er bestemt også enig, Henny, jeg bliver frygtelig tirret over den slags – og nu har I alle herover sat fine ord på.

    Comment by Madame — 12. april 2010 @ 8:50

  7. Noget af det værste ved DF’s “monopol” er jo, at danskheden ikke gives udviklingsmuligheder. Alt, der ikke udvikles, vil dø.

    Comment by admin — 12. april 2010 @ 8:56

  8. Jeg ville egentlig ønske, at nationalist var et mere positivtladet udtryk. Gid alle mennesker følte, at deres land var verdens bedste! Ville det ikke være dejligt? Det synes jeg!!!! 😀

    Alligevel synes jeg ikke det er særlig vigtigt at være dansker. Og jeg føler mig sjældent som dansker. Føler mere, at jeg er produktet af en lang europæisk idehistorie! 😉

    Comment by Jens — 13. april 2010 @ 10:56

  9. Sådan har jeg det egentlig også. Jeg synes stadig på mange måder, at Danmark er et godt land, men der er altså nogle ting, der godt kunne være bedre! Og selvfølgelig er man et produkt af mange andre idéer, end dem man kunne kalde specifikt danske, hvis sådanne overhovedet findes.

    Comment by admin — 13. april 2010 @ 16:43

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment