Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. april 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: C

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 0:21

Så nåede vi frem til 3. bogstav i 3. runde, C, i Petunias blogleg. Sidst valgte jeg ordet “collage“, og så var det jo ligesom taget. Så tænkte jeg en overgang på ordet cykel, og jeg gennemtrawlede også mine billedmapper og fandt et enkelt billede af en cykel, men det er ikke den jeg har nu, men derimod en længst hedengangen.
Cykel
Min nuværende cykel er hængt op ude i garagen, og jeg kunne selvfølgelig gå ud og tage et billede af den, hvis jeg gad, men det ville nok ligesom være falsk reklame, for det er ikke ret meget, den bliver brugt nu om dage. Før vi fik bil (med fare for at citere Marguerite Viby), kørte jeg på cykel hver dag på arbejde, indkøb og alle mulige andre ærinder, men efter at vi fik bil, er det så ikke blevet til så meget. Nu var en af de væsentlige grunde til at få bilen jo faktisk også, at det var ved at være for meget med alle de cykelture.

Nå, men jeg kunne stadig ikke rigtig finde på noget med C, så jeg besluttede mig for at snyde. Jeg vendte mig til ODS, ordbog over det danske sprog, på nettet forstås. Skulle jeg have bogudgaven, måtte jeg foruden en formue i anskaffelsesomkostninger også regne med at skulle bygge til. Den ordbog er i rigtig, rigtig mange bind. Jeg har glemt hvor mange, men nu ligger den jo så heldigvis også på nettet, så man slet ikke behøver at anskaffe sig den.

Der var rigtignok bid! Der var masser af C‘er, lige fra cheviot til charmeuse, og mere til. Men jeg syntes stadig ikke, jeg havde fundet noget, jeg kunne bruge. Jeg faldt også over causeri og causere, som vel er det, man håber, at man gør, når man laver et blogindlæg, i hvert fald et af dem med meget tekst. Der er selvfølgelig den indbyggede fare i det, at skribleriet bliver kedeligt og langtrukkent i stedet for underholdende, underfundigt hvis ikke ligefrem morsomt, som et godt causeri jo skal være. Nej, causeri og causere duer heller ikke, det må jeg overlade til folk, der har forstand på den slags.

… spise aftensmad med ham der Medvedev …Midt i det hele må jeg være begyndt at kede mig lidt, for det faldt mig pludselig ind, at jeg er glad for, at jeg ikke har været nødt til at spise aftensmad med ham der Medvedev. For en årsløn på en 90-100 millioner ville jeg dog måske nok lige overveje det.

Nu er dette ikke en stil, og man bestemmer suverænt, hvad man selv skriver på egen blog, men ovennævnte var vist både irrelevant, stilbrud for slet ikke at tale om en anelse majestætsfornærmende, så man må vist til sagen igen: Bogstav C!

Nu ved jeg pludselig, hvad det skal handle om. Majestæten har et nært forhold til dem og kritiseres ofte for det. Selv var jeg slave af dem fra konfirmationsalderen og 30 år frem, men så holdt det også op! Mit C skal være cigaretter!
Ligkistepind, lånt fra Stockxchange

Jeg kvittede omkring den 1. oktober 1998, og det var ikke let. Jeg tyggede nikotintyggegummi, så mine kæber var ved at gå af led. Somme tider, når man kom til at tygge lidt for hurtigt på skidtet, fik man frigjort for meget nikotin på en gang og opnåede på den måde en let nikotinforgiftning på samme måde, som man gjorde, da man i sin tid skulle “lære” at ryge, og med samme resultater. Grøn ansigtskulør, kvalme osv. Det var besværligt at lære at ryge, men man var stædig og holdt ud! Gud fader, så dumt! Det var endnu mere besværligt at holde op, men det har jeg til gengæld aldrig fortrudt. Jeg kan jo ikke vide, om det ville have kostet mig livet, hvis jeg havde fortsat oseriet, man har jo heldigvis ikke nogen kontrolgruppe på sig selv.

I dag ved jeg, hvad jeg ikke vidste, da jeg skulle til at holde op, at den fysiske afhængighed er ude af kroppen efter 72 timer, hvis man stopper “kold tyrk”. Havde jeg vidst det, havde jeg nok bare bedt en bekendt om at låse mig inde i 3 dage. Det kunne have sparet mig for 6 måneders gumleri. Men hvad der nu end virker, så er det jo godt.

Antallet af rygere her i landet er faldende. Det kan delvis være et udslag af de mange oplysningskampagner om tobakkens sundhedsskadelige virkninger, inklusive de meget grumme advarsler, der trykkes på cigaretpakkerne. Det kunne også skyldes de stigende tobakspriser eller det faktum, at der kommer rygeforbud flere og flere steder. Man kunne håbe, at det er almindelig sund fornuft, der er ved at sætte ind, men ved I hvad? Det tror jeg faktisk ikke. Det viser sig nemlig, at det er ved at være “moderne” blandt de helt unge at ryge cigaretter. Ja, ja. Pendulet svinger frem og tilbage, og der er intet nyt under solen. Men jeg skal i hvert fald ikke nyde flere af de der ligkistepinde. Alene at være fri for stanken er dejligt!

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav C, kan du besøge ABC-bloggen. Her kan du også få information om, hvordan du selv kan deltage i legen, hvis du skulle have fået blod på tanden!

37 Comments »

  1. Bra C innlegg, og det er jo godt du klarte å slutte med cigaretter 😉

    Comment by Gunsside — 30. april 2010 @ 1:48

  2. @Gunsside: Tak skal du have. Ja, der er stort set kun fordele ved at holde op med at ryge.

    @Vibekes lille grønne: Ja, det der med at lave ordene lydrette er vi jo ikke kommet så langt med her i landet. 😉

    @Margit: Der har vi det jo så lidt lettere med at finde ord på c, til gengæld er dansk måske sværere at lære end norsk, fordi vores ord staves på en måde, der ikke altid er lige indlysende.

    @Halina: Tak skal du have. Det med det sort/hvide er selvfølgelig snyd, for det var oprindeligt farvebilleder.

    @Hilde S: Tak skal du have!

    @Anette’s Space: Ja, jeg er i hvert fald ret sikker på, at dronningen godt må ryge til sine egne selskaber. Jeg kan ligesom ikke rigtig se majestæten for mig, hængende uden for døren for at få et enkelt hvæs …

    @Björg Nina: Tak. Ja, slaverier er der jo nok af, så det er med at komme af med nogle af dem!

    @Irene: Jeg har det også selv sådan, at jeg absolut synes, det er sjovest at cykle ned ad bakke.

    @Kari Aspenes: Jo, men der har I normænd jo også haft en meget mere aktiv og bevidst sprogpolitik, end vi f.eks. har haft i Danmark.

    @Margrethe: Nej vel? Det er også helt sikkert, at jeg ikke begynder igen, for det bøvl orker jeg ikke en gang til!

    @Randi: Tak skal du have. Så du mener ikke, det er fusk, hvis man kigger i ordbogen? Næh, måske ikke. 😉

    @Maria G: Tak. Nej, det er virkelig ikke godt med rygning, og det værste er jo den passive røg, man udsætter andre for. Men det er nødvendigt at være topmotiveret, for ellers lykkes det ikke at holde op.

    @Sommertid: Jeg har nu også tænkt, at jeg vil cykle nogle ture her i sommerhalvåret. Det er jo god motion.

    @Barbro: Ja, jeg synes også, at det er spændende at se, hvor stor variation der er, og hvor gode folk er til at finde på.

    @Nille: Ja, det er jo snart et mirakel, at man lever så længe som man gør, i betragtning af alle de dumheder, man begår i løbet af sit liv.

    Comment by admin — 30. april 2010 @ 17:35

  3. Jeg likte sykkelbildet ditt, det var stemningsfullt! Godt å høre at du har vendt deg av med sigarettene, det er jo det beste for helsen. Det er forresten mange flere ord på C på dansk enn norsk (her sier vi jo sykkel og sigaretter)! Ha en fin røykfri helg! 🙂

    Comment by Vibekes lille grønne — 30. april 2010 @ 8:14

  4. I Norge hadde ikke dette gått, for vi skriver denne farlige sorten med S. At dere skriver med C passet jo godt her! Bra du klarte å slutte å røyke! Det var godt gjort! Og godt for kroppen din! Takk for din hilsen!-Margit-

    Comment by Malys Krok — 30. april 2010 @ 8:15

  5. Intressant text och mycket fina bilder.
    Gillar mycket svart/vita bilder.
    Det var svåraste c-bilder… och du fick de fantastiskt fint. Grattis! 🙂
    Mvh Halina

    Comment by Halina — 30. april 2010 @ 8:24

  6. …Och tusen tack för din fina inlägg hos mig.
    Mvh Halina

    Comment by Halina — 30. april 2010 @ 8:25

  7. Gratulerer med 12 års røykekutt. Det sies at det er vanskelig ja, men du har klart det.

    Comment by HildeS — 30. april 2010 @ 8:44

  8. Dejligt og meget morsomt Causerende indlæg….
    (Gad vide om man må ryge til Dronningens selskaber ???)
    Ha’ en dejlig weekend :-))

    Comment by annette's space — 30. april 2010 @ 9:49

  9. Heisann!

    Helt supert c(k)åseri, Henny. Godt for deg å ha blitt kvitt slaveriet.Go hælj!

    Comment by Bjørg Nina — 30. april 2010 @ 10:16

  10. Fint innlegg! Jeg har også sykkel hengendes i garasjen! Ikke ofte den er ute å lufter seg … har 5 km med nedoverbakke til byen hvor jeg jobber, og da bare oppover hjem igjen, PUH! Men en dag, skal jeg begynne å sykle til jobben, tror jeg :o)

    Comment by Irene — 30. april 2010 @ 10:19

  11. Det er spennende å se forskjellen på de tre skandinaviske språk. C i den norske riksmålsordboken er stort sett full av fremmedord og ord lånt fra andre språk.

    Flott C-innlegg!

    Comment by Kari Aspenes — 30. april 2010 @ 10:20

  12. Rigtig godt bud på C – Cigaretterne lagde jeg på hylden for 25 år siden – Det var ikke nemt, kan jeg huske 🙂

    Comment by Margrethe — 30. april 2010 @ 10:28

  13. Nyyydelig bilde av sykkelen!!
    Utrolig fasinert fulgte jeg din fortelling som er veeeeldig bra!!
    Sigarettene mine er også lagt på hyllen for flere år siden…& ja jeg smugkikker litt etter ord noen ganger jeg også…Klart det!!
    Suuuper helg fra Randi

    Comment by Randi — 30. april 2010 @ 10:32

  14. Jättefint inlägg med snygga svartvita bilder!
    Bra gjort att ha slutat röka. Är själv slav under denna last 🙁 Men ska försöka ta tag i detta, för det är ju inte bra.
    Trevlig helg!

    Comment by Maria G — 30. april 2010 @ 11:18

  15. En cykel er fint å ha, selv har jeg en som tidvis er mer i bruk nå, da min datter også har begynt å cykle lengre avstander.
    Ha en fin helg 🙂

    Comment by Sommertid — 30. april 2010 @ 11:52

  16. Oj, oj, oj, Vad många ord. Men allt förstod jag inte. Men att du har slutat röka var fantastiskt och det fattade jag. Svart/vita bilder är häftigt.
    Det är spännande att titta på varandras sidor för att upptäcka att det blir så många olika bilder och ord på en bokstav.
    Ha en bra Valborg…//barbro

    Comment by barbro — 30. april 2010 @ 13:11

  17. Det ville yderst praktisk, hvis man havde en kontrolgruppe – eller Control Group for dit C – på sig selv for mange af de ting, man har foretaget sig igennem livet! En der lynhurtigt og kontant gjorde os vidende om, at det vi er i gang med er dumt, sundhedsfarligt eller på anden fysisk eller psykisk måde skadeligt for os!

    Tak for linket til ordbogen – det kendte jeg ikke; men den skal bogmærkes med det samme!

    Comment by Nille — 30. april 2010 @ 16:11

  18. Kjembra at du klarte å slutteå røyke. Det er ikke lett, så du skal være stolt av deg selv.
    Sykkelbildet ditt er kjempestilig!

    Comment by Petunia — 30. april 2010 @ 21:27

  19. @Petunia: Tak skal du have! Ja, jeg er også selv glad for, at det lykkedes at holde op.

    @Daniela: Tak skal du have. Ja, det var heldigt. 🙂

    Comment by admin — 30. april 2010 @ 23:27

  20. Bra inlägg, vilken tur att du klarade av att sluta 🙂

    Comment by Daniela — 30. april 2010 @ 21:44

  21. Tillykke med røykekutten -Respekt 😀

    Ha en gooood helg!

    Comment by Julianna — 1. maj 2010 @ 0:08

  22. @Julianna: Tak skal du have, og tak i lige måde!

    @Ragnhild: Om jeg nu forstår dit trønderske ret, så vil jg svare ja til dit spørgsmål. Genstanden på det første billede er en cykel, og den kan man enten cykle på eller køre på, når man altså taler dansk. Vi har da også andre udtryk for cykel. Jernhest f.eks. 😉

    Comment by admin — 1. maj 2010 @ 0:58

  23. Forstår det slik at i Danmark “kører man cykkel” når man sykler på et trampjern? Trampjern er trøndersk for tråsykkel, og det lærte jeg ganske så snart etter at jeg flyttet til Stiftsstaden.

    Cheviot som du nevner, er et ålreit dyr, og ble i mellomkrigstiden krysset inn i norske lokale saueraser for å forbedre ullkvalitet og kjøttfylde.

    Comment by Ragnhild — 1. maj 2010 @ 0:11

  24. Jeg elsker å sykle.
    Og jeg sluttet å røyke for snart 9 mådender siden. Hurra!

    Comment by linsky — 1. maj 2010 @ 1:03

  25. @Linsky: Tillykke med det! 🙂

    Comment by admin — 1. maj 2010 @ 1:59

  26. Flot og tankevækkende bidrag,
    Tak for dit bidrag, Jeg er 100% enig 😉

    Comment by Rimkogeren — 1. maj 2010 @ 10:12

  27. @Rimkogeren: Tak skal du have.

    @Hobbygåsa:
    Tak skal du have. Med god hjælp og tilstrækkelig motivation kan du sikkert også holde op en dag.

    Comment by admin — 1. maj 2010 @ 14:10

  28. Så flott innlegg! Jeg liker veldig godt svart/hvitt bildene dine. Og skulle ønske jeg var like flink som deg og kunne kutte ut nikotinen 🙂 Ha en fin helg!

    Comment by Hobbygåsa — 1. maj 2010 @ 11:39

  29. Ja, det er stadig stærkt gået. Jeg har aldrig røget, men slogs med vægten, så jeg ved hvad det vil sige og skal passe på sine laster.
    God weekend.

    Comment by Gitte J — 1. maj 2010 @ 16:16

  30. @Gitte J: Nu er det jo desværre muligt at have mere end en last, så jeg slås stadig med vægten, og indtil videre ser det ud til, at det er den, der vinder!

    @Mona:
    Uf, ja, jeg kan godt huske den gang, da man måtte ryge bag i bussen. I min barndom var det normalt, at alle voksne mennesker, undtagen lige mine forældre, røg. Man havde askebægre over det hele, men sådan er det altså ikke mere.

    Comment by admin — 2. maj 2010 @ 16:40

  31. Det blev ett riktigt långt och filosofiskt C-inlägg! Fina svartvita bilder. Jag gillar t o m bilden på cigaretten även om jag inte gillar cigaretter. Även danskarna har fått en annan syn på att röka, men tidigare har Danmark framstått som lite av rökarnas paradis. Jag glömmer aldrig när jag var liten och vi skulle hälsa på min mormor, som bodde i Hornbæk. Vi brukade åka tåget från Helsingør och då satt madamerna och rökte på sina cigarutter! Och jag minns också, att så sent som på 80-talet, när jag åkte med en kompis till Skagen så fick man röka i en del av bussen. Tack och lov är det slut med det!
    Motivet på min första bild är ett cykelhjul som är fastfruset i isen. Bilden är från i vintras. Jag stod på en bro och fotograferade rätt ner i en bäck som frusit. Det var nästan bara hjulet som syntes, men jag tror att hela cykeln låg där nere.

    Comment by Mona — 1. maj 2010 @ 21:27

  32. Dejligt, at det er lykkedes at stoppe med rygningen! Cykel var nu heller ikke et dårligt valg! Eller Charlotte:-)

    Comment by Charlotte Thaarup — 2. maj 2010 @ 20:50

  33. @Charlotte Thaarup: Det er da sandt, man kunne også have valgt Charlotte for C! 😉

    Comment by admin — 2. maj 2010 @ 22:05

  34. Veldig bra bilde av den sykkelen!
    Flott at du klarte å kvitte den med sigarettene, jeg røykte også en gang for mange år side (det må være minst hundre) og synes det var fantastisk å ikke skulle være avhengig av denne illeluktende saken.

    Takk for kommentar hos meg,
    ha en fin uke 🙂

    Comment by Melusine — 3. maj 2010 @ 12:51

  35. @Melusine: Tak skal du have! Ja, bagefter kan man ikke forstå, hvordan man holdt stanken ud!

    @TorAa:
    Hvilken “røkestrid”? 😉 Ja, i Norge har man jo haft en meget konsekvent politik om at gøre ordene lydrette.

    @Inge:
    tak skal du have!

    Comment by admin — 5. maj 2010 @ 21:25

  36. Jeg synes nå ellers den sykkel var en herlig klassiker.
    Røkestriden blander jeg meg ikke i.

    Og det er bare å registrere at bokstaven C forekommer langt oftere i det danske enn i det norsk språk. I Norge skrives dine eksempler med S.

    Comment by TorAa — 3. maj 2010 @ 15:24

  37. Godt indlæg om bogstavet C..

    Comment by Inge — 3. maj 2010 @ 21:17

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment