Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. maj 2010

Omskifteligt

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:36

Selv om det grønnes udenfor, og selvom det helt klart er forår nu, så er det ikke sådan et forår af den lalleglade slags. I dag kunne man se mindst to slags diamentralt modsat vejr på himlen på en gang. I den ene retning så man mørk himmel og bygeskyer:
Træsilhuetter og bygeskyer
Og i den anden retning stod den på lyseblå himmel med lammeskyer:
Blå himmel og lammeskyer
Det er ikke, fordi jeg skal til at være filosofisk, men det virkelige liv er heller ikke lutter lagkage for tiden, og jeg kommer træt hjem fra arbejde de fleste dage og går omkuld på sofaneseren. Det må vist være forårstræthed. Eller det kan man vel kalde trætheden på denne tid af året.
Men der er rigtig turbo på det grønne udenfor:
Så blev det forår
Det var vel nu, man skulle spise nogle af de rabarber, inden de bliver voldsomt store og træede i stilkene, men mon jeg gider? Det tror jeg faktisk ikke. Der skal jo også være noget, som kattene kan gemme sig under, når det er regnvejr.

6 Comments »

  1. Jeg håber, du kan finde lidt energi frem igen, så du føler overskud i hverdagen. Hvad med lidt ginseng og nogle lange traveture med kameraet? dejlige billeder du har taget – det er en meget smuk årstid.

    Comment by Madame — 6. maj 2010 @ 9:33

  2. Jeg synes, det bliver svært, for jeg kommer sent hjem og skal så i gang med at forberede til næste dag. Det er, som om det hele kører i et for tiden.

    Comment by admin — 6. maj 2010 @ 13:49

  3. He he … nåååh, det er derfor, man dyrker rabarber ;-).
    I øvrigt er det en god idé kun at bruge af sine rabarber (hvis man altså gider) frem til omkring sankthans. Det sikrer næste års udbytte.

    Comment by Bente — 6. maj 2010 @ 17:51

  4. Ja, det må da være derfor! Når man ikke har nogen gunnera eller skræpper, så kan en pænt stor rabarber da også bruges! 😉

    Comment by admin — 6. maj 2010 @ 21:35

  5. Og oven i købet er det s….koldt!
    Jeg har taget af mine rabarber, hvis blade allerede er så store, at en mindre løve ville kunne gemme sig under dem – stilkene er 50 cm lange. Forskellen skyldes nok, at jeg bor så meget sydligere end dig…
    Vejret er bagud – f.eks. har aprilvejret først indfundet sig her i maj.
    Håber, dit overskud vender tilbage – husk, at det snart er sommerferie. Hjælper den tanke ikke lidt?

    Comment by Ellen — 6. maj 2010 @ 22:07

  6. Jo, den sommerferie ligger bare så langt ude i fremtiden, og der er eksamen og sager i mellemtiden. Det trækker tænder ud! 😉

    Comment by admin — 7. maj 2010 @ 7:05

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment