Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. maj 2010

Vi bruger ikke: Light-produkter

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 23:26

Måske burde man interessere sig lidt mere for den kategori af varer, når man som jeg fylder lidt rigeligt i landskabet. Men, sorry, den slags smager mig altså ikke! Faktisk synes jeg, at der tit er tale om en slags vareforfalskning.
Kylling
Eksempel: I dag kom jeg af vanvare til at købe en hønsesalat light. Hønsesalat skal være lavet af kyllingestykker, champignon, asparges og mayonnaise. Det er ikke noget, jeg nyder så tit, for det er en fed omgang, men en gang i mellem får jeg lyst til et stykke med hønsesalat. Men det, jeg kunne sætte tænderne i i dag, var altså noget sært noget. Der var vist nok både kylling, asparges og champignon i, men mayonnaise? Nix. Der var tale om en kold, hvid melsovs, muligvis med en algestabilisator i. Puh bwadr. Hvis det var den eneste hønsesalat, man kunne få, så ville jeg aldrig spise det mere. Ud med det.

En anden madmæssig synd, som jeg falder i somme tider, er tærte med lidt cremefraiche til. Men det skal være den fede cremefraiche, ellers kan det være det samme.

Faktisk tror jeg hellere, jeg vil spise gulerødder og salatblade end sådan noget surrogatføde.

Er det ved at være en madblog, det her? Nej, bestemt ikke. Jeg skal holde mig fra ting, jeg ikke har forstand på. Men jeg må sige at mad har været lidt af et tema i dag. Jeg faldt i staver i morges, så jeg både glemte min madpakke og kom for sent på arbejdet. Og det var ikke det eneste problem, da jeg så endelig nåede frem, men det skal vi ikke ind på her.

Men sådan en arbejdsdag uden morgenkaffe først, og uden mulepose i pauserne, kan altså godt fremkalde et vist fokus på det, man lever af. Jeg må se, om jeg ikke kan klare det lidt bedre i morgen!

5 Comments »

  1. Jeg giver dig fuldstændig ret i, at light-produkter smager af ingenting eller rædselsfuldt og helt forkert. Så helere lidt mindre, men den ægte vare 🙂

    Comment by Madame — 20. maj 2010 @ 9:43

  2. @Madame: Ja, den ægte vare skal det være. Og det har aldrig været meningen, at mayonnaise skulle være kalorielet!

    @Deborah:
    Jeg kan godt goutere smagen af light sodavand og light saftevand, men jeg drikker ikke meget af det. Jeg har egentlig vænnet mig til at drikke vand, når jeg er tørstig.

    Comment by admin — 20. maj 2010 @ 10:51

  3. I stor grad giver jeg dig ret. Men der er så andre ting som f.eks. saftevand og sodavand, hvor jeg bruger det meget. Men nej kartoffelsalaten og lignende, skal smage rigtigt. Så vil jeg også kun hellere have engang imellem.

    Jeg kan da godt forstå, du kredser om maden, når du har glemt “muleposen” 🙂

    Comment by Deborah — 20. maj 2010 @ 10:22

  4. He he … håber du har husket madpakken i dag ;-).

    Lightprodukter ryger heller ikke i min indkøbsvogn. For det første smager de ofte ikke af meget. For det andet er gevinsten på kaloriefronten ofte begrænset (og mange forledes til at spise mere, for nu er det jo light – og så er der slet ingen kaloriegevinst!).

    Og for det tredje – især hvis vi taler om sodavand og saft – indeholder det kunstige sødestoffer, som er helbredsskadelige (i øvrigt drikker vi også primært vand her i huset mod tørst (børn som voksne)).

    Nej, lad os holde os til den ‘ægte’ vare, spise mindre af den og så i øvrigt vælge kvalitetsprodukterne.

    Comment by Bente — 20. maj 2010 @ 13:17

  5. Bente, nu havde jeg lige i farten glemt, at jeg først møder kl. 18 i dag, så det med madpakke er ikke så aktuelt. Jeg er heller ikke tryg ved de kunstige sødestoffer. Aspartam giver huller i hjernen, og nogle af sødestofferne påvirker kroppen på samme måde som sukker, så det er bestemt ikke af det gode, selv om smagen ikke er så forskellig fra sukker. Vand er godt!

    Comment by admin — 20. maj 2010 @ 13:40

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment