Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. maj 2010

Vær med til at bryde et tabu!

Ca. en ud af fem danskere oplever på et tidspunkt at blive ramt af en psykisk lidelse som f.eks. depression, angst eller OCD. Det vil sige, at vi alle kender nogle, hvis vi ikke ligefrem selv har lidt af en af disse sygdomme.

Der er til stadighed et tabu omkring psykiske lidelser. Der er dem, der mener, at det er bedre at have brækket hver en knogle i kroppen end at lide af depression, f.eks. Dette tabu ligger også bag en systemisk diskrimination af psykisk syge. Det er nemlig et faktum, at de fleste med psykiske lidelser kan få et godt liv og komme ud på den anden side, hvis de får noget hjælp i tide. Den hjælp kan være medicin, men det kan også være psykologhjælp. Der er meget, der tyder på, at medicinsk behandling af psykiske lidelser i mange tilfælde mest er symptombehandling. Dette er bestemt bedre end ingenting, tro mig. I know whereof I speak! For at få fat om ondets rod, er det dog tit hensigtsmæssigt at få psykologhjælp. Og mens der ikke er nogle problemer i at få ordineret den nødvendige medicin (endnu), så er der altså ikke fri adgang til at få psykologhjælp.
Dråbe
Som det er nu, kan man, hvis man er under 38 år, få 60% tilskud til psykologhjælp. Alle andre skal betale fuld pris. Det betyder selvfølgelig, at virkelig mange, der har brug for hjælp, ikke får den. Prøv lige at forestille jer en person, der har brækket benet. På sygehuset forlanger de 40% af prisen for at tage røntgenbilleder, sætte benet sammen og sætte det i gips. Ellers må personen “gå” med uforettet sag. Utænkeligt, ikke sandt?

Depressionsforening, Angstforeningen og OCD-foreningen har i øjeblikket en underskriftsindsamling, og det er den, jeg gerne vil bede mine læsere om at støtte, hvis det kunne passe dem. Man mener, at man med 80-90 millioner kr. ekstra på finansloven kunne skaffe psykologhjælp til alle, der har behov. Det er peanuts i forhold til statens øvrige udgifter, og det kunne gøre en kæmpeforskel for mange mennesker, også nogen, du kender og holder af!

13 Comments »

  1. Selvfølgelig vil jeg støtte den kampagne! Underskriften er sendt nu.

    Da jeg første gang hørte om, at psykologhjælp ved fx depression er på egen regning, når man har rundet de 38, troede jeg, det var en joke. Men jeg blev klogere. For det er altså sådan, det går, når den nuværende regering og DF laver finanslov sammen. ØV, siger jeg bare!

    Comment by Bente — 22. maj 2010 @ 23:26

  2. Tak, Bente!

    Comment by admin — 22. maj 2010 @ 23:48

  3. Godmorgen – opfordringen efterkommet.
    En parallel til fysisk/psykisk dårligdom, er syns kontra høreproblemer. At være svagtsynet kan de fleste forestille sig, det er straks sværere omkring manglende hørelse. Man taler jo om den blinde stakkel kontra et døvt spektakel
    Den halvdøve bliver tit gjort til skydeskive i humorens verden. “Goddag mand!” — “Økseskaft”
    God Pinse 🙂

    Comment by Rimkogeren - DK — 23. maj 2010 @ 9:07

  4. Tak, Rimkoger. Ja, jeg tror, du har ret i, der er manglende forståelse for de problemer, som døve har. Fra systemets side er det vel dog stadig sådan, at tunghøre kan få et gratis høreapparat, mens vi svagtseende selv må betale vores briller. 🙂

    Comment by admin — 23. maj 2010 @ 9:17

  5. Faktisk har jeg selv hørerør. Og det er i orden, at det er gratis, men forkert at det ikke også gælder for svagtseende.
    Og så er der lige tandlægeregningen….

    Comment by Rimkogeren - DK — 23. maj 2010 @ 15:04

  6. Det med tandlægeregningen har jeg heller aldrig forstået. Hvis man har en infektion i en tå, kan man gå til lægen og få den behandlet gratis, men hvis man har en infektion i munden, skal man betale en tandlæge for at behandle den. Det er jo ikke sådan, at infektioner i munden er mindre farlige end andre infektioner.

    Comment by admin — 23. maj 2010 @ 15:09

  7. Jeg har skrevet under.
    Har selv haft depression og var i terapi hos psykiater i knap 3 år (Ingen medicin).
    Derfor ved jeg af personlig erfaring, hvor vigtig samtaleterapi er. Mine samtaler med psykiateren reddede mit liv!

    Ikke at jeg er modstander af medicin, men det skal kun bruges i kombination med samtaler.

    Comment by Esther — 23. maj 2010 @ 15:10

  8. Tak, Esther! Jeg har gået til psykolog i en længere periode før i tiden, og der er ingen tvivl om, at det hjalp. Jeg kan have mine tvivl om, hvorvidt jeg stadig havde været her uden den terapi. Siden har jeg så fået ordineret medicin, som jeg stadig tager, og som helt sikkert hjælper. Derfor vil jeg ikke udelukke, at nogle mennesker kan hjælpes med medicin alene. Det er vel simpelthen sådan, at nogle tilfælde skyldes en kemisk ubalance, som man godt kan fikse med noget kemi. Men det gælder bestemt ikke alle tilfælde, og derfor er det vigtigt, at der bliver ordentlig adgang til at få psykologhjælp også.

    Comment by admin — 23. maj 2010 @ 15:15

  9. Selvfølgelig skal der skrives under. Selvfølgelig skal dem der KAN hjælpes, have den og alle MULIGHEDER for et godt liv. Men samtidig skal det alstå heller ikke være sådan at tydeligt KRONISK syge mennekser (det kan blive kronisk og uhelbredeligt) skal jages rundt, når alt viser, at de ikke fungerer.

    Comment by Deborah — 23. maj 2010 @ 15:32

  10. Tak, Deborah. Nej, det kan jo blive den anden side af medaljen, at folk skal “aktiveres” lige ned i kisten.

    Det handler om at få hjælp og at få det i tide. Men selv kronisk syge mennesker kan hjælpes, ikke nødvendigvis så meget, at de kan “bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet” (det er ved at være et mantra, der slår alle andre), men sådan at deres livskvalitet bliver bedre.

    Comment by admin — 23. maj 2010 @ 15:44

  11. Helt sikkert 🙂

    Comment by Deborah — 23. maj 2010 @ 22:51

  12. Jeg troede ikke det var en ud af fem men en ud af tyve. Det kommer nok an på, hvordan man tæller. Jeg ser ikke på det, som et enten/eller, jeg har efter at have set på tingene i 10 år fået et andet syn. Jeg tror at symptombehandling er indgangen til en frivillig mer-behandling enten via psykolog eller for de ressourcestærke ved at arbejde med det selv. Kan en psykolog virkelig gøre en forskel? De færreste psykologer er klinisk uddannede og har ikke specielle indsigter i psykiske sygdomme, så vidt jeg ved.

    Psykiatrifondens udgivelser viser, hvor mange forskellige opfattelser der er af dette emne. Selvfølgelig støtter jeg alligevel adgangen til samtaleterapi og psykologhjælp, det gør en kæmpeforskel, som du siger.

    Comment by Donald — 28. maj 2010 @ 19:13

  13. Donald, du har ret i, at det kommer an på, hvordan man tæller. Jeg tror heller ikke på, at det er enten eller med samtaleterapi/medicinsk behandling. Jeg har selv prøvet begge dele, og det er først i “nyere” tid, at jeg har haft positive erfaringer med medicin. Den medicin, jeg blev tilbudt for over 30 år siden, blev jeg kun mere syg af. Det er rigtigt, at der er nogle terapeuter, der ikke har særlig indsigt (er halvstuderede røvere), men det, jeg plæderer for, er altså tilskud til psykologhjælp, ikke alle mulige mærkelige, halvreligiøse terapiformer.

    I øvrigt mener jeg stadig, at man skal skelne mellem neuroser og psykoser. Det er jo især patienter med neuroser, der har glæde af “ren” samtaleterapi.

    Comment by admin — 28. maj 2010 @ 20:20

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment