Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. juni 2010

Dyrskue i Hjørring

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:36

Så blev det igen tid til Hjørring Dyrskue. Vejret var noget bedre end sidste år. Tørvejr, høj sol, men en noget kraftig blæst. Nå ja, man kan jo ikke få alt. I det mindste var der ikke for varmt. Men den blæst var lidt for skrap for mikrofonen på mit minikamera:

Dyrskuets arrangører er virkelig vågnet op til det faktum, at det ikke længere kun er landmænd, der besøger det. Der var masser af indslag, der var interessante for byboere også. F.eks. den franske rytter, Jean-Marc Imbert, der red “ungarsk post” (ca. 2½ minut inde i ovenstående YouTube-indslag). Det var ret fantastisk at se, hvordan han kontrollerede hestene med sin stemme og håndtegn og intet andet. Et flot syn, som jeg håber, man kan få et indtryk af, selv om mit kamera ikke er så meget bevendt i zoom.
dyrskue
Men selv om de har fundet på nye ting, var der selvfølgelig stadig alt det andet, der hører til: Smukke dyr, husflid, madbazar, landbrugsmaskiner og stande med reklamer for alverdens ting. Og en masse smældende flag, ikke at forglemme.

4 Comments »

  1. Jeg har aldrig oplevet et dyrskue – det får jeg lyst til, når jeg ser dine flotte billeder 🙂

    Comment by Madame — 20. juni 2010 @ 16:21

  2. Madame, nu er jeg jo født og opvokset på landet, så som barn var jeg flere gange til dyrskue sammen med min far, så jeg synes faktisk, det er spændende. Men det er helt klart, at dyrskuet nu er mindst lige så meget for byfolk som landboere. Blandt andet var der den store madbazar, hvor en masse økologiske producenter udstillede og solgte deres produkter. Jeg blev fristet af noget røget, skært oksekød. Um, hvor er det godt!

    Comment by admin — 20. juni 2010 @ 19:00

  3. Jeg var også til dyrskue mange, mange gange sammen med min far, men har ikke været det som voksen og har derfor ikke set det fra en ikke-landmands side.
    Efter din gode beskrivelse har jeg nu besluttet mig at tage på roskildedyrskuet til næste år! Om ikke andet kan jeg da få set de ‘indsyede’ dyr 😀

    Comment by Ellen — 20. juni 2010 @ 21:41

  4. Jeg kan kun anbefale det, Ellen. Der er sket mange ændringer indenfor landbruget og fødevareproduktion, siden vi var børn, og jeg tror, det betaler sig at vide, hvor og hvordan de gode varer produceres. Der er jo så mange af den anden slags nu om dage! Det er også spændende, synes jeg.

    Comment by admin — 21. juni 2010 @ 12:20

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment