Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. juni 2010

Nedtælling: 15

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:30

Efter i dag er der så kun 10 arbejdsdage tilbage inden ferien. To uger altså. Hmn, ja de går vel også. Men det er nu noget underligt noget, først holder man eksamen, så holder man dimission og så fortsætter undervisningen i yderligere tre uger. Det føles ikke rigtigt! Eksamen, dimission, ferie. Sådan burde det være. I umiddelbar rækkefølge.

I mellemtiden er her en anden buket, som jeg fik i forgårs:
Roser og studenternelliker

7 Comments »

  1. Det var da en underlig skole… efter eksamen har man altså fri!

    Har du en hemmelig beundrer? Jeg synes du får så mange blomster for tiden 😉

    Hvordan får du buketten skåret så fint fri af baggrunden? Vælger du ‘bare’ hvid udfyldning, eller skal du følge bukettens konturer for at klippe den ud?

    Comment by Ellen — 25. juni 2010 @ 21:06

  2. Næh, det er såmænd de dimitterende kursister, der er gavmilde.

    Når jeg skal fjerne baggrunden på et billede, bruger jeg det værktøj i PaintShop Pro 7, der hedder point-to-point. Jeg forstørrer billedet meget og fjerner et lille stykke ad gangen. Når man har gjort det nogle gange, går det såmænd meget hurtigt.

    Comment by admin — 25. juni 2010 @ 21:10

  3. Ja jeg siger også “underligt”, men det kan selvfølgelig være andre kursister, studenter eller selv-hjælpere, som skal have forbedret et fag eller hvad sker der?

    God arbejdslyst *og* forhåbentlig dejlige dage hvor man efter arbejdet kan nyde hjemmet, luften dagenes ro og de lyse nætter.

    Comment by Donald — 25. juni 2010 @ 21:11

  4. Ja, det er netop andre kursister, altså dem der ikke har taget eksamen, der skal fortsætte. Vores skole er aktivering for nogle af kursisterne, derfor har vi “arbejdspladsferie” og ikke “skoleferie”. Jo, jo, man kan jo godt begynde at nyde det lidt, når man er kommet hjem, for når eksamen er overstået, så falder der en helt anden ro over foretagendet.

    Comment by admin — 25. juni 2010 @ 21:26

  5. Heisann!

    Dere dansker er nå merkelige da! Helt enig. Dere burde ta etter oss: streik, muntlig eksamen, rydding, ferie!
    Vi kom ikke i arbeidsmodus etter streiken, så ferien startet på en måte ekstra tidlig i år!

    Comment by Björg Nina — 25. juni 2010 @ 22:00

  6. @Björg Nina: Nu er de danske folkeskoler gået på ferie, så helt mærkelige er vi nok ikke! Men jeg må sige, at det virker til, at I har bedre styr på arbejdsgiverne end de danske lærere. Her lukker man folkeskoler og fyrer lærere i stor stil. Det er efterhånden sådan, at man kunne fodre svin med arbejdsløse lærere. En helt absurd situation, idet der for få år siden var en så voldsom lærermangel, at man inviterede alskens godtfolk til at tage en læreruddannelse på rekordtid, den såkaldte “meritlæreruddannelse”. Men sådan kan det gå, her i vulgærliberalismen, hvor man på den ene side hævder at ville gøre den danske folkeskole til den bedste i verden og på den anden side vil have stordriftsfordele. Uf. Jeg er er efterhånden glad for, at hovedparten af min “karriere” er godt og vel overstået. 🙁

    @Madame: Ja, der er i den grad håb forude. Jeg synes også, det er en dejlig buket, og det er så sødt af kursisterne, at de vil give én blomster. Det behøvede de jo slet ikke!

    Comment by admin — 26. juni 2010 @ 10:33

  7. Jeg synes også, det lyder som en sælsom rækkefølge, Henny – men der er håb forude. Sikke en flot buket!

    Comment by Madame — 25. juni 2010 @ 22:21

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment