Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. juni 2010

Nedtælling: 11

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:33

Sådan en sommerferiekalender kan da godt begynde at føle lidt anstrengende/anstrengt, når der skal præsteres et indlæg om dagen. Men efter min mening er det det rene vand ved siden af diverse julekalendere. F.eks. har min sommerferiekalender jo heller ikke 24 låger, vel!
Blå chrysanthemum
Ellers var det her den andensidste lange dag inden ferien. Nu bliver det spændende at se, hvor mange af dem, der er i skemaet efter ferien. De står ikke øverst på min ønskeliste, specielt ikke, hvis de ikke opvejes af en undervisningsfri dag. Men vi får vel bare se.

Sommeren er i øvrigt forbi. Eller også så er monsunen startet igen. Det p***** ned på en helt udansk måde. Hvem skal man klage til?

7 Comments »

  1. Hvem man skal klage til? Ja, det oplagte svar var klimaministeren, men der skal fedt hjælpe.

    Nej, glæd du dig hellere over, at du ikke har ferie!

    Comment by Eric — 29. juni 2010 @ 20:53

  2. “..det skal..” – ellers gruelige mulige misforståelser.

    Comment by Eric — 29. juni 2010 @ 20:55

  3. Måske kunne lidt fedt hjælpe der. Som i flid, fedt og snyd, f.eks. Jeg tror dog ikke, hun har magt over vejret, hende Lykke Nielsen Friis. 🙂

    Comment by admin — 29. juni 2010 @ 21:00

  4. Regnen dukkede først op her ved 21-tiden – og jeg klager altså ikke. Den var en dejlig svaler ovenpå dagens lumre hede – og i øvrigt er den stoppet igen, regnen altså ;-).

    Comment by Bente — 29. juni 2010 @ 22:25

  5. @Bente: Ja, det er også holdt op igen her, og jeg synes sådan set, at det nu er lige så lummert, som det var før. Men jeg skal prøve at huske tilbage til alle månederne med sne. Måske kan det svale lidt!

    Comment by admin — 29. juni 2010 @ 22:59

  6. Er der den helt store forskel på 19 og 24 låger?
    Indtil videre klarer du det nu meget pænt…

    Regnen og tordenvejret har jeg siddet ude på terrassen og stornydt – det var bare så hyggeligt, og lidt regn trængte vi såmænd allerede til – haven og alt andet har så godt af det. Når regnen er så høflig at arrivere om aftenen og være forsvundet igen om morgenen, synes jeg det ligner lidt den ideelle sommerverden.

    Comment by Ellen — 29. juni 2010 @ 23:51

  7. Ellen, hvis man nu synes, at 19 er for mange, så er 24 det da endnu mere. I vores landsdel har det regnet så kraftigt, at det blandt andet har fået et tag til at styrte sammen over en tankstation, så det kan nu også blive for voldsomt. Det har simpelthen stået ned i elefantlårtykke stænger. Ikke noget med en stille, livgivende sommerregn her.

    Comment by admin — 30. juni 2010 @ 8:10

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment