Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. juli 2010

Nedtælling: 4

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 16:05

Katost i solen

Det der Facebook

Jeg kom til at sidde og rode med noget Facebook her forleden. Bl.a. fandt jeg ud af, at en af de utallige skoler, jeg gik på, da jeg var barn, havde sine egne sider på FB. Nysgerrigheden sejrede, og lige pludselig var der et billede af min daværende klasselærer. Nedenunder var der en tidligere elev, der spurgte, om det ikke var ham, der havde taget livet af sig selv? En anden tidligere elev svarede, at det da var rigtigt nok.

Selv om jeg ikke har skænket vedkommende lærer en tanke i virkelig mange år, så chokerede det mig faktisk. Dels, at man kan udveksle den slags oplysninger på en sådan chattende måde, dels – hvis det ellers er rigtigt – at vedkommende har taget sig selv af dage. Naturligvis er det stærkt begrænset, hvor meget et barn kender sine voksne lærere, eller rettere sagt, der er og skal være meget i den voksnes liv, som børn, især elever, ikke kender til. Desuden kan der have været tale om sygdom eller personlige tragedier, som er stødt til senere, og som jeg selvfølgelig intet kender til. Jeg skal selvfølgelig heller ikke sætte mig til doms over nogen, men jeg husker den lærer som en glad og smilende og hamrende dygtig pædagog, og naturligvis kan jeg ikke lade være med at undre mig.

Nu skal man vel ikke bebrejde Facebook for brugernes opførsel, men jeg tænker også på, at den lærer vel har familie, det har de fleste. Der er måske en ægtefælle og nogle børn et eller andet sted, som heller ikke ville bryde sig om at få sådan en oplysning smækket lige i ansigtet. Folk har vel sladret til alle tider, og det vil de sikkert blive ved med, men det kan nu godt være, at man skulle tage og tænke over, at Facebook faktisk er en del af det offentlige rum. Ellers bliver det en kende makabert.

6 Comments »

  1. Jeg så et sted i blogland (det var vist hos Bente Hoffmann), at man forundredes over, at facebookprofilen blev opretholdt og holdt i live (undskyld…) for en meget ung, trafikdræbt mand.

    Jeg tror, at vi halvgamle må se i øjnene, at det er et medium, der fortrinsvis bliver brugt af personer, der er langt yngre end os, og at disse ser de fleste af livets aspekter i et andet perspektiv og med nogle andre præferencer, end vi er vokset op med som ‘naturligt’.

    Jeg forstår så udmærket, at du undrer dig i tilfældet med din gamle lærer, men det forklarer i temmelig høj grad hvorfor jeg yderst sjældent går ind på Facebook og faktisk har fortrudt, at jeg nogensinde oprettede en profil. Det chatteri og den luften af privatliv, der foregår der, er alt for langt fra min opfattelse af, hvad der skal luftes i det offentlige rum.
    Men igen: Det har nok noget at gøre med, hvor gulnet dåbsattesten er 🙂

    Comment by Ellen — 6. juli 2010 @ 21:40

  2. Du har sikkert ret. Jeg kan nu ikke lade være med at synes, at det er noget underligt noget.

    Comment by admin — 6. juli 2010 @ 22:38

  3. Ja, sladder har altid eksisteret og vil sikkert også blive ved med det. Men med Facebook er det sat i system helt ud i det usmagelige (og nej, som gentaget talrige gange, jeg har ikke en profil!). Og jeg er enig med dig: andres selvmord er ikke noget, man chatter om sådan lidt en passant.

    P.S. I øvrigt er jeg slet ikke sikker på, at Ellen har ret i, at Facebook primært bruges af unge … med mindre det altså inkluderer dem på min alder :D. For jeg kan da høre i min omgangskreds, at der er temmelig meget gang i Facebookbrugen.

    Comment by Bente — 7. juli 2010 @ 0:18

  4. Bente, der er også mange i min omgangskreds, der får utroligt meget tid til at gå med Facebook. Man skal ind om helst hver dag, og gerne længe ad gangen. Nu omgås jeg ikke særligt mange, der er lige så oldgamle som jeg selv. De få gange, jeg selv er drattet i, er jeg blevet bekræftet i, at det for det første er en tidsrøver af rang, og at man for det andet kan finde de utroligste oplysninger derinde. Ting, der ikke burde være offentligt tilgængelige, simpelthen.

    Comment by admin — 7. juli 2010 @ 6:35

  5. Uha, det lyder virkelig ikke rart, at den slags smækkes op på en Facebook-væg. Selv har jeg undret mig meget over, at en kollega, som døde for et års tid siden, indtil for nylig stadig var på Facebook. Det synes jeg også er makabert.

    Comment by Madame — 7. juli 2010 @ 8:08

  6. Nej, jeg syntes faktisk heller ikke, det var smart. Jeg forstår heller ikke rigtig den med, at afdødes profiler stadig kan findes på Facebook, og da slet ikke, at man skriver til dem. I min optik er de døde – døde, og man kan hverken snakke med dem eller skrive til dem.

    Comment by admin — 7. juli 2010 @ 14:50

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment