Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. juli 2010

Nedtælling: 2

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 0:54

Buket
To dage til ferien, og i dag har jeg oven i købet fri! Én arbejdsdag er der tilbage, og det skulle lige være til at holde til.

Fredag eftermiddag ryger armbåndsuret i skuffen. Derimod har jeg ikke tænkt mig at holde ferie fra nettet eller bloggen. Jeg ser, at mange mennesker i blogland holder sommerpause, og fred være med det, men det ville ikke være noget for mig. Hvis jeg ikke fik lov til at bruge computer et stykke tid, ville jeg bestemt få abstinenser, og det kan der ikke være meget ferie ved.

Faktisk overvejer jeg at skaffe en eller anden form for mobilt bredbånd, sådan at jeg kan tage en netbook med på dagture og på den måde måske blogge direkte. Jeg synes bare, at de mobile bredbåndsløsninger ser både dyre og langsomme ud. Man er jo godt vant med Stofanets bedste forbindelse. Nå, det ender nok med, at jeg er for nærig til at skaffe mobilt bredbånd. Man kunne selvfølgelig være så beregnende at tage en måned med Oister for 1 kr. og derefter opsige abonnementet, men på en eller anden måde, så tror jeg ligesom ikke det er meningen med deres kampagne, og jeg husker stadig, hvordan det gik, da jeg havde et “gratis” abonnement hos M1. Den ballade skulle man jo nødig ud i igen!

Der skal nok være dem, der synes, det er sølle, hvis man har brug for at kunne være on-line til enhver tid, men hvis det at være en nørd nu engang er et af de mest karakteristiske træk ved en person, så kan man vel lige så godt udleve det. Jeg er nu en gang sådan et menneske, der får nervøse trækninger, når jeg har været væk fra nettet i nogle timer.

3 Comments »

  1. Hihi, jeg nyder jo også min netforbindelse, men jeg har ikke mobilt bredbånd. På en måde tror jeg, man har godt af sine dagsture helt væk fra computere – og der kan jo udtænkes billeder og ord, mens man er væk 🙂 Jeg har på fornemmelsen, at du glæder dig til i morgen …

    Comment by Madame — 8. juli 2010 @ 8:58

  2. @Madame: Det er jo rigtigt, man kan sagtens planlægge uden at være i stand til at trykke det ud i æteren lige med det samme. Det kunne det måske endda blive bedre af!

    @Bente: Ja, det burde jeg da kunne klare. Der er ikke så mange netværk, man frit kan bruge på disse kanter, og min mobil er heller ikke nogen smart-phone, så de muligheder har jeg ikke rigtig. Men det går jo nok endda!

    Comment by admin — 8. juli 2010 @ 17:29

  3. En fridag inden ferien – så kan du da vist godt lige klare det, kan du ikke? :-).

    Jeg er heller ikke meget for at være off-line – men jeg vil dog give Madame ret i, at man kan få god inspiration af det. Mobilt bredbånd har jeg heller ikke, men jeg går skam ofte gratis på nettet via min mobiltelefon, når jeg fx kører med S-toget eller i andre sammenhænge finder et netværk at bruge.

    Comment by Bente — 8. juli 2010 @ 16:06

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment