Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. januar 2012

Dyrlægesang, igen en gang

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 22:57

Så kom dagen, hvor de firbenede skulle til deres årlige 10.000 kilometers eftersyn. Selv om det jo er til “middernes” bedste, er det faktisk langt fra, at de er taknemmelige, de små snøbeler.

Første hurdle er at fange dem. Hvis man undlader at slippe dem uden for huset, er det ikke så svært. Vi havde ikke sluppet dem ud i dag. Næste hurdle er at få dem i hver sin kasse. Det hader de alle 3, på hver sin måde. Pushkin er stadig så lille, at man kan stoppe ham ind i kassen uden de store problemer. Olga er ikke vild med at skulle noget, der ikke passer hende, så der skulle to mand høj til at stoppe hende i, og det skete under store protester. Stoffer er panisk angst for at komme i kassen. Han klager sig og kradser og bider, og der skal et helt specielt trick til for at få ham i buret. Vi sætter det på højkant og putter ham i med bagenden først. Det er dyrlægens tip at gøre det på den måde, og det virker da også, men ikke uden blodsudgydelser, desværre.

I bilen hele vejen hen til dyrehospitalet sang de så trestemmigt…

Da det blev vores tur, valgte jeg at lade dem komme til efter anciennitet. Kortest anciennitet kom til hurtigst. Pushkin har måske nogle minder om, hvor han mistede kuglerne, for han hvæser og knurrer meget ildevarslende af dyrlægerne. I dag så meget, så han ikke engang blev vejet. Dyrlægen vurderede, at han nok ikke er for fed, og at han nok meget hellere ville tilbage i kassen igen. Han fik sit prik, dyrlægen fangede en loppe på ham, og så var det overstået. Olga besluttede sig til at være ladylike, så der var ikke det mindste pjat med hende. Hun har tabt 200 gram siden sidst, hvor det var, at de sagde, at hun var F-E-D. Hun vejer lige knap 2 kg for meget, og det er ret voldsomt, når man i alt vejer under 6 kg. Stoffer havde på dette tidspunkt sunget sig hæs og overgav sig mere eller mindre til undersøgelsen og prikket. Han har også tabt sig lidt, så vi undgik ufine kommentarer om omfang og sådan noget …

Alle tre havde fine bisser denne gang. Pyh, sikke en lettelse. Sidst fik de to store tandrensning, og det er både dyrt og besværligt. Vi fik besked på, at vi burde børste deres tænder. Men ånden er redebon og kødet er skrøbeligt: Vi fik indkøbt en tube kattetandpasta og tre babytandbørster, men så skete der ikke ret meget mere. Det var mig, der skulle stå for børstningen, åbenbart, og det var helt klart ikke noget, kattene nød. Det føltes som et overgreb hver gang, så jeg tror, vi opgiver det der med kattetandbørstning. Det er muligvis en efterrationalisering, men er det ikke også lige lidt for meget at børste kattenes tænder? De er da for pokker ikke mennesker, selv om de er vigtige medlemmer af familien.

Nå, men vi trænger vist til en illustration, så her kommer et billede af Olga, som jeg tog i efteråret. Det er taget med min relativt nyanskaffede prime linse, og det er det eneste nogenlunde skarpe skilderi, det er lykkedes at tage med den. Det er nok, fordi jeg ikke rigtig fatter den:
Olga

2 Comments »

  1. Yderst levende beskrivelse af cirkusset!
    TRE katte … jeg synes det var slemt nok med én, men jeg har jo altid sprunget over den lave del af gærdet – fik jo også kun ét barn, fx 😉
    Faktisk sprang jeg over, hvor det var enormt lavt, for katten kom kun til dyrlægen tre gange: første gang for at få fjernet kuglerne, som du siger, anden gang, da den var faldet ned og tilsyneladende havde slået ryggen slemt, og tredje gang for at få en sprøjte, da den blev for syg til livet. Og det blev den altså ikke, fordi vi ikke havde været så meget hos dyrlægen … 😉
    Måske er det fordi, jeg er bondebarn, at jeg ikke er så meget for årlige dyrecheck? Jeg synes det er lidt spild af penge – jeg går da også selv kun til lægen, når jeg er syg…

    Comment by Ellen — 25. januar 2012 @ 23:46

  2. Ellen, nu er jeg jo også selv vokset op på landet. Da jeg var lille, var der bestemt ikke tale om, at dyrlægen skulle tilse hverken hund eller katte. Der kunne i nødsfald blive tale om en dosis hagl, hvis de ikke kunne dø af sig selv. Senere blev min far dog lidt blødere. Jeg mindes, at han fik dyrlægen til at give en kat en vitaminindsprøjtning…

    Når jeg vælger at tage det årlige cirkus, er det ud fra en betragtning om, at jeg jo holder kat på en helt anden måde. Mine katte er familiemedlemmer, og det er mig, der har bestemt, at de skal være det. Derfor er det mit ansvar, at de har det så godt, som sådan nogle nu kan have det. Desuden er der nogle sygdomme nu om dage, som man altså kan være beskyttet mod med en årlig vaccination, f.eks. katteaids og katteinfluenza. Vores yngste kat havde katteinfluenza, da han kom til os, og hvis ikke de andre katte havde været vaccinerede, kunne vi ikke have taget ham ind, så det var jeg meget glad for, at de var.

    Comment by admin — 27. januar 2012 @ 10:32

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment