Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

27. august 2012

Tid: For- eller fremtid?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 19:22

Hvis der nu var nogen som helst logik her i livet, så burde det vel være sådan, at ens frygt for fremtiden blev mindre, efterhånden som fremtidens omfang blev mindre.

Når man definitivt er havnet der, hvor fortiden helt sikkert er længere end fremtiden vil vise sig at være, burde der således være nogenlunde styr på tingene.

Det er der så ikke, kan jeg hilse og sige.

26. august 2012

En gang røg!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:02

Det har i mit hoved altid været sådan, at man kan ryge cigaretter (jeg er selv kommet igennem tusindvis af dem, inden jeg holdt op), cigarer, cerutter, “cigarillos”, pibe mm., mens sild, makrel, laks og andre fisk skulle røges. Af en røger. I et røgeri.

Derfor har det pint mig at høre bl.a. Anne Hjernø snakke om en mand, der ryger fisk, jeg mener der kan ikke være meget træk i sådan en, vel? Ligeledes har jeg irriteret mig over titlen på et TV-program, der hedder “Storrygeren”. Dette program har nemlig heller ikke noget at gøre med tobaksprodukter, men med fisk.

Jeg havde en intention om at sende en sarkastisk mail til DR desangående, men jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte kigge i RO for at se, om jeg nu havde noget at have min forargelse i. Jeg mener, det er jo tilladt at skrive “majonæse” og “resurser” nu om dage, og man skal skrive “linje” og ikke “linie”, hvilket jeg ellers har gjort i over 50 år. Og pænt nok: Man kan iflg. RO godt ryge sild nu om dage.

Så nu vil jeg gå ud og sætte ild til en tudekiks og indsnuse duften af den.

23. august 2012

Der skal vist til at ske noget nyt?!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 14:14

Spindelsvævene og de døde fluer kunne godt tyde på, at der tiltrænges en person med en kost her på siden. I skal ikke holde vejret, mens I venter! Men ellers så skal man jo nok til at finde “ja-hatten” frem, når man skal ud og søge et nyt job i en alder af 57-58 år. Jeg har naturligvis oprettet diverse jobagenter, og i den anledning er der noget, der bekymrer mig: Så vidt jeg husker, har jeg angivet min adresse til de forskellige foretagender og også udtrykt ønske om at finde et job “i nærheden” af min bopæl.

Jeg ved ikke med jer, men hvis man bor i Hjørring, så er Horsens og Vejle altså ikke “i nærheden”. Jeg synes det lugter af, at der har siddet nogen ovre på en af øerne og programmeret de her ting. De har så ikke målt efter, men bare tænkt, at herovre i det mørke Jylland er afstande altså ikke noget problem.
Det gamle design

Ældre indlæg »