Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. november 2012

Nu: uden sugerør i næsen

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 6:00

Men stadig med en del snore, der binder mig. Jeg fik sugerøret i næsen fjernet i forgårs. Uh, hvor var det rart. Suget var syet fast i det ene næsebor, og jeg synes, jeg kom til at trække i det hele tiden… For at fejre den befrielse, sov jeg uden ekstra ilt natten til søndag og betalte prisen ved at være svært dvask og træt hele søndagen. Men så kan man jo lære det!
På forsiden
Jeg er stadig på vand, men ikke brød. Der har dog været tale om, at jeg måske skulle prøve at drikke et glas saftevand i dag, og hvis det går godt, hvordan ved man så, hvor man havner? Men altså: Med helt lille stemme, så hybris ikke bliver fornærmet, så har jeg det (bedre) nu. Ordene “mad” og “komme hjem i nogle uger” har været nævnt på min stue. Når det ikke er “udskrives”, så er det, fordi jeg skal have fjernet et stykke isenkram fra mit indre. Det kaldes en stent, og blev installeret, da man konstaterede, at der var en utæthed i mit “nye system”.

Man vænner sig til at være på sygehus. I næsten 3 uger var jeg på begrænset væskeindtag, hvilket betød, at jeg måtte ringe efter sygeplejersken for at få et glas vand. I mellemtiden har jeg fået lov til at drikke alt det vand, jeg vil. Jeg er også tilstrækkeligt mobil til selv at hente vandet. Alligevel blev jeg ved med at ringe på sygeplejersken, hver gang, jeg var gået tør. Altså lige indtil hun gjorde mig opmærksom på, at jeg jo godt selv kunne … Er det mon en afart af institutionalisering?

11 Comments »

  1. Kære Henny
    Du er godt nok en sej quinde 🙂 ….. håber dine stærke gener er fra mødrenes side, og at de er gået lidt i arv til ut ;-). Dejligt at det går fremad, og det har da godt nok været noget af en omgang du har været igennem, og stadig er midt i. Men med den optimisme du lægger for dagen er du snart lodret igen. Må du fortsat ha det godt og med håb om at du bevarer dit gode humør mange hilsner Lissi

    Comment by Lissi — 12. november 2012 @ 9:35

  2. Det lyder som en langtrukken affære, og på den anden side så tror jeg, at tiden pludselig får en anden dimension under sådane et ophold/forløb. Så er det de små fremskridt som at spise brød, der betyder mere end ugerne, der går. Jeg håber dog, at du er hjemme til jul – jeg husker tydeligt en nytårsaften på sygehuset, hvor jeg som den eneste ikke fik lov at komme hjem. Det var ikke spor morsomt! Fortsat god bedring.

    Comment by Nille — 12. november 2012 @ 10:08

  3. @Lissi: Det er ikke nemt at vide, hvor stædigheden/styrken kommer fra. Du skal nu nok også have en portion af det, fornemmer jeg.

    @Nille: Du har ret i, at tiden antager en anden dimension. Man får i det hele taget kendskab til sider af sig selv, som man ikke anede, eksisterede. På både godt og ondt.

    Comment by Henny Stewart — 12. november 2012 @ 13:50

  4. Det var dejligt, du slap af med sugerøret i næsen. Jeg har selv min gang på et sygehus meget i øjeblikket, og det ret fortvivlende, hvad man oplever – fx at der ingen er at kalde på. Rigtig god bedring!

    Comment by Madame — 12. november 2012 @ 14:31

  5. Tak, Gitte. Her oplever jeg, at der altid er nogen at kalde på. Man kan godt komme til at vente lidt somme tider, for de har alle meget at lave. Men faktisk er det et godt tegn, hvis man får lov at vente lidt. Da jeg var allermest dårlig, stillede de pronto, når jeg trak i snoren.

    Comment by Henny Stewart — 12. november 2012 @ 17:16

  6. Enhver lille ting er et stort fremskridt, når man har ligget, som du har ligget, og rigtig meget bliver sat i relief.
    Det er rart at høre, at det går godt fremad, og ikke mindst, at du lyder til at være ved godt mod 🙂

    Comment by Ellen — 12. november 2012 @ 17:27

  7. Jamen, hvis det ikke var fordi jeg ikke vil tiltrække mig madame Hybris’ opmærksomhed, ville jeg næsten ikke kunne få armene ned, mens jeg dansede rundt om mit dropstativ … Tænk dig, jeg har fået kartoffelmos med gullaschsovs til aftensmad. Det smagte vel nok godt! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 12. november 2012 @ 19:30

  8. Nu har jeg kigget langt tilbage i dine indlæg og set, at du har “været på” i meget lang tid, uden jeg vidste det. Jeg blev glad, da jeg så en kommentar fra dig i dag og erfarede, at du stadig blogger. Det syntes som om, du var holdt op.
    Men nu har jeg moret mig under læsningen af dine forrige indlæg. Du har en dejlig tør humor – en nøgtern måde at sige din mening på 🙂
    Det er dog trist at høre, at du er hospitalsindlagt og er ved at få omrokeret på isenkrammet. Jeg kan forstå, det begynder at gå fremad. Nu er sugerøret i det mindste fjernet, og du er på vandvognen. Nu skal du snart have noget ordentlig mad. God bedring til dig 🙂

    Comment by Lone — 13. november 2012 @ 18:47

  9. Tak Lone. Det er rigtigt, at jeg har forsømt bloggen i en længere periode. Der har været andre ting, der har tæret på min energi. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 13. november 2012 @ 20:31

  10. Tak for din hilsen. At opføre sig pænt er ikke noget problem, man sætter bare selv grænsen… Og med dette vise råd skulle du kunne slippe fri på lørdag. GOD BEDRING 🙂

    Comment by Rimkogeren — 14. november 2012 @ 13:56

  11. Rimkoger, det handler om at undgå at få feber og andet skidteras, der kunne tage glansen af Sankte Gertrud. 😉

    Comment by Henny Stewart — 14. november 2012 @ 23:13

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment