Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. november 2012

Nyorientering/ Here’s your hat, where’s your hurry?

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 11:16

Nu har jeg fået at vide, at jeg kan komme hjem i overmorgen, hvis jeg ellers lader være med at få feber eller på anden måde gøre mig udtilbens.
Derfor er det vel på tide at orientere sig lidt væk fra egen navle og hen mod verden uden for. Som sagt, så gjort: Jeg har fotograferet udsigten ud fra de to vinduer, der er her i min enestue.
udsigt 1
Ikke det mest inspirerende, selv om man teoretisk set burde have en god udsigt her fra sjette sal. Det er heller ikke så tit, der bliver pudset vinduer. Heller ikke et job, jeg ville påtage mig for nogen pris. Derimod har jeg fået vasket gardiner i den periode, jeg har været her.
udsigt 2
Jeg har været her siden 23. oktober, og i al den tid har internettet virket perfekt. Det gør det ikke her kl. 9.45. Hvis den problematik fortsætter, vil jeg forsøge at fyre dette indlæg af via min telefon. Det bliver i så fald uden billederne i første omgang, for jeg er ved at have opbrugt min datakvote hos Telmore. Men tro mig, de billeder er altså heller ikke særligt gode.

Måske synes selv internettet, at det er ved at være på tide, at jeg kommer hjem. Hvis du går nu, hvornår kan du så være hjemme?

Fik jeg fortalt, at jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem til Gordo og misserne, ikke mindst, og til at få startet en eller anden slags hverdag?

10 Comments »

  1. Nej det er ikke den mest opsigtsvækkende udsigt, jeg forstår godt hvis du er godt og grundigt træt af at ligge der. Krydser fingre for at de snart lukker dig ud.

    Comment by Inge — 15. november 2012 @ 12:29

  2. Nu har jeg også både tv og computer herinde, så jeg er ikke helt afhængig af udsigten som underholdning. Men ja, det skal blive rart at få noget andet at se på.

    Comment by Henny Stewart — 15. november 2012 @ 12:41

  3. Tillykke med den forestående løsladelse! Det har da også været en længere omgang, og selvom du har haft enecelle, er det forståeligt at du glæder dig ved udsigten – altså udsigten til at komme hjem. 🙂

    Comment by Eric — 15. november 2012 @ 17:16

  4. Lige præcis. Enecellen var nu mest fordi man ikke ville torturere mig med at skulle se på spisende mennesker, da jeg ikke selv måtte spise. På den måde er det jo meget godt, men man går nok glip af noget socialt. Men min generelle tilstand, mens jeg har været her, ville nok have sat en bremse på mine sociale kompetencer under alle omstændigheder.

    Comment by Henny Stewart — 15. november 2012 @ 17:24

  5. Det er vel nok dejligt, at du kan komme hjem i overmorgen – jeg kan godt forstå, du glæder dig!

    Comment by Madame — 15. november 2012 @ 18:16

  6. Ja, ikke sandt. Det bliver dejligt!

    Comment by Henny Stewart — 15. november 2012 @ 18:21

  7. Hvor er det godt at høre, at du nu har udsigt til at kunne se på andre og mere skønne ting. Dejligt 🙂

    Comment by Lene — 15. november 2012 @ 18:58

  8. Det er nemlig lige, hvad det er! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 15. november 2012 @ 20:21

  9. Hvor er det godt!
    Og hvor jeg også godt tør vædde på, at det er længe siden, dit hjem har været så dejligt, som det vil være fra den dag, du vender tilbage til det igen 🙂
    Rigtig god hjemtur!

    Comment by Ellen — 15. november 2012 @ 20:33

  10. Tak, Ellen. Jeg tror også, jeg vil sætte mere pris på “mi casa” end nogensinde før. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 16. november 2012 @ 4:51

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment